Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Januar 2008
Kommunale ambitioner
Socialdemokraternes kulturoplæg angiver for første gang klare ønsker til kommunernes kulturpolitik.
Kommunerne spiller en helt central rolle i dansk kulturpolitik. Måles i penge, udgør den kommunale andel af den offentlige danske kulturøkonomi knapt halvdelen - efter kommunalreformen. Men desuden kanaliseres væsentlige dele af Statens kulturudgifter gennem kommunerne (eksempelvis musikskoler, egnsteatre, regionale kulturaftaler).
Derfor virker det logisk, at Socialdemokraternes kulturpolitiske
oplæg, Kultur er velfærd, går spadestik dybere i forsøg på
at markere nationale forventninger til kommunernes kulturpolitik.
Kommunalreformen gør det for så vidt også mere relevant, da
kommunerne nu har en mere ensartet størrelse og til forskel
fra før: alle kommuner har ressourcer til at føre en egentlig
og aktiv kulturpolitik.
Dette fører i den socialdemokratiske optik ikke nødvendigvis
til, at alle kommuner skal kunne det samme. Grundlaget skal
være, at alle kommuner skal lave kulturplaner. Kulturplanerne
skal omfatte alle kommunernes kulturområder og angive målsætninger
for eksempelvis de næste fire års udvikling. Planerne skal
laves i samarbejde med de lokale kunstneriske miljøer og naturligvis
tilpasses de lokale forhold.
Kravet om obligatoriske kulturplaner kan blive et ganske godt og kvalificerende løft for kommunernes kulturpolitiske engagement.
Kulturskoler
Socialdemokraterne har dog også konkrete forslag, som skal være obligatoriske
for kommunerne. Dette drejer sig bl.a. om forslaget om, at
alle kommuner skal etablere kulturskoler, som en slags udbygning
af den nuværende musikskolestruktur. Kulturskolerne skal give
børn og unge tilbud om dramatik, dans, billedkunst og litteratur.
Desuden vil Socialdemokraterne afprøve kongstanken om kulturklippekort,
et kombineret frikort og rabatkort som sikrer, at alle borgere
får adgang til en vis mængde kulturoplevelser uden at være
begrænset af pengepungen.
Organisatorisk skal kommunerne forpligtes til at oprette kunst- og kulturråd, så støtten til professionel kunst uddeles efter armslængdeprincippet. Kommunerne skal også strukturere kontakten til kunstnere og initiativer, så hver initiativtager har én kommunal kontaktpersoner, der følger sagen gennem alle kommunens forgreninger.
Kommunale vækstlag
Den kommunale kulturpolitik skal fokusere på de lokale vækstlag. Det er væsentligt,
at kommunerne har penge til nye initiativer, ligesom kommunerne
skal prioritere og sikre, at alle små landsbysamfund har mindst
et kulturelt samlingssted. På den ene side skal kommunerne
bruge en større del af kulturbudgettet "på nye initiativer
fra vækstlaget". På den anden side skal disse nye initiativer
vurderes ud fra deres "økonomiske bæredygtighed på sigt".
Dette kan blive en vanskelig bestræbelse, al den stund netop
vækstlag er defineret gennem lyst til at eksperimentere -
og dermed i høj grad økonomisk uforudsigelighed. Selve hovedtanken
i det socialdemokratiske oplæg er, at kunsten skal være et
økonomisk åndehul i forhold til markedskræfterne. Hvorfor
det så lige er vækstlaget, der skal vurderes ud fra langsigtet
økonomisk bæredygtighed, når intet andet i det omfattende
oplæg skal, kan være svært at forstå.
