Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Februar 2008
Kunstrådet skifter kvalitetssyn
Med stærkere fokus på kulturel mangfoldighed
markerer det nye Kunstråd et væsentligt skift i definitionen
af kunstnerisk kvalitet.
Kunstrådets offentliggjorte handlingsplan for 2007-2011 er det nye Kunstråds første udadvendte melding. Det mest markante i handlingsplanen er et gennemgående fokus på kvalitet og mangfoldighed. Til forskel fra det første Kunstråd vælger det nye Kunstråd at skrive, at da man ikke "kan operere med ét universelt kunstbegreb, må et kvalitetsbegrebs kompleksitet erkendes". Derfor vil rådet arbejde ud fra et "differentieret kvalitetsbegreb", som blandt andet "udfordres af mangfoldighed og globalisering".
Videre hedder det, "Kunstrådet ser diversitet som en ressource
og kilde til inspiration. Kunststøtten skal derfor understøtte
mangfoldighed uanset social baggrund, køn, alder, geografi
og etnicitet."
Kunstrådets udsagn følger dermed klart de konklusioner, der
lå i rapporten Kulturel
mangfoldighed (se Søndag Aften arkiv).
Dog har man valgt ikke at følge det afgåede Kunstråds anbefaling
af, at der blev etableret en særlig enhed i Kunststyrelsen
til at initiere og koordinere området for kulturel mangfoldighed.
Nyt råd, nyt syn
Det afgåede Kunstråd fulgte ikke rapportens anbefalinger af et differentieret
kvalitetsbegreb. Man konkluderede derimod: "Da kvalitetsbegrebet
afhænger af de enkelte kunstneriske genrer, og hvor udviklet
de respektive genrer er, bliver selve fastlæggelsen af hvilke
genrer, som prioriteres i kunststøtten, en central del af
diskussionen."
Der er således en afgørende forskel på Kunstråd 1.0 og Kunstråd 2.0 i tilgangen til kvalitetsbegrebet. I handlingsplanen fra Kunstråd 2.0 er det endvidere et gennemgående tema i de enkelte underudvalgs konkrete planer.
Nyhed: Eksport kræver efterspørgsel
I handlingsplanen markerer man fire indsatsområder: globaliseringen, kommunerne,
børn og unge samt formidling. Globalisering skal ses i forlængelse
af det afgåede udvalgs arbejde, hvor man vil fortsætte forskellige
programmer til international kulturudveksling og i høj grad
tilskynde til dialog og netværksopbygning. Man vil også støtte
eksportinitiativer, men "relevant interesse og efterspørgsel
udefra bør være en forudsætning for støtte til projekter og
produktioner i udlandet". I og for sig en tankevækkende forudsætning,
idet man må gå ud fra, at det indeholder en kritik af, at
der åbenbart hidtil har været eksportinitiativer uden
efterspørgsel.
Kun for aftalekommuner
Med indsatsområdet om kunsten og kommunerne ønsker Kunstrådet at bakke op om lokale kunstpolitiske initiativer. For Kunstrådet har dette samtidig den fordel, at man ved øget samarbejde med kommunerne kan få pengene til at strække længere. Kunstrådet foretager dog den interessante nyskabelse, at man vil begrænse sig til at samarbejde med de kommuner, der har indgået regionale kulturaftaler med Kulturministeriet. Dermed indfører Kunstrådet en gulerodsordning (midler til at få kommuner til at igangsætte kulturinitiativer) ad bagdøren. Det har dog næppe været lovgivers ønske, at kommuner uden kulturaftaler skulle udelukkes fra at kunne få støtte fra Kunstrådet.
Kunstrådets indsatsområde børn og unges møde med kunst følger
i realiteten udelukkende de initiativer, det tidligere kunstråd
og folketinget allerede har sat i søen.
Comeback til "fedtlaget"
Kunstrådets fjerde indsatsområde er formidling. Her vil man fokusere på kunsten
i massemedierne, styrke kunstformidling og debat. Dette område
havde ikke særlig fokus i det første Kunstråd. Og indsatsområdet
er kulturpolitisk interessant, idet forudsætningen for dannelsen
af Kunstrådet var, at flere penge skulle gå til kunstnerne,
færre til fedtlaget (mindre pænt udtryk om alle
de som figurerer mellem kunstnerne og publikum). Naturligvis
er argumentet for øget formidlingsindsats, at dette i sidste
ende vil gavne kunstnerne. Ved etableringen af Kunstrådet
var det dog en tydeligt udtalt politiske forudsætning, at
flere penge skulle gå direkte til kunstnerne.
Kunstråd 2.0
Det nye Kunstråds indsatsområder er i høj grad forskellig fra det tidligere råds.
Det første råds handlingsplaner var i høj grad fokuseret på
overhovedet at få rådet og Kunststyrelsen til at fungere,
og at leve op til de politiske krav der var til eksempelvis
hurtig sagsbehandling, ubureaukratisk tilgang, fleksibilitet
og regelforenkling.
Men handlingsplanerne viser også i deres forskellighed, at Kunstrådet, både i version 1.0 og den nye version 2.0, er selvstændige og uafhængige i forhold til de politiske niveauer. Et Kunstråd skal ikke blot uddele penge, men også agere kulturpolitisk. Så naturligvis forsøger Kunstrådene gennem handlingsplaner at "skrive sig ind" i forhold til de gældende politiske magtforhold. Alt andet ville være ukvalificeret. Men man kan ikke hævde, at Kunstråd 1.0 eller 2.0 blot logrer efter den politiske magt.
Søndag Aften 02/2008
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
