Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Marts 2008
Stor ståhej for 46.074 kr.
Vi tager politikerne på ordet, her er
de kontante realiteter i den aktuelle diskussion om livsvarige
ydelser.
Nævn Statens Kunstfond, og du er sikker på at vække både følelser og læserbrevsskribenter
til live. Realiteten i den aktuelle stormfulde debat handler
om 46.074 kr. årligt. Wow, hvor der føres kulturpolitik.
Det er sket igen og igen. Med ujævne mellemrum siden den første
store debat om Statens Kunstfond: afskaf de livsvarige ydelser,
eller fjern i det mindste de rigeste kunstnere blandt pengemodtagerne.
Det sker hyppigt, fordi nye beslutningstagere undres over
ordningen. Sidst, der blev skabt tvivl, var i starten af VK-regeringens
tid.
Historisk set er det aldrig sket, at Folketinget har nedsat
antallet af ydelser. Tværtimod, der er kommet flere og flere
livsvarige ydelser. Senest valgte Folketinget i 1998 at hæve
antallet fra 225 til 275. Dette sikrer naturligvis ikke mod,
at antallet kan beskæres, man må dog antage, at processen
vil være fuld af torne.
Kulturminister Brian Mikkelsen har taget brodden af den mest
vidtgående reformiver ved dels at garantere, at man ikke kan
tage ydelser fra de, som allerede har opnået denne hæder,
og ved dels at signalere, at det felt, man eventuelt kan diskutere,
er de mere symbolske bevillinger til de kunstnere, som har
højere indtægter og kun får nuværende 15.358 kr. årligt.
Råd til et arbejdslegat
Og så er debatten dejligt konkret. De livsvarige ydelser er netop livsvarige,
det vil sige, at de bortfalder, når kunstnerne dør (i enkelte
tilfælde bevilliges ydelser til efterlevende).
5-10 kunstnere falder fra årligt. Siden den seneste store
udvidelse af antallet af modtagere i 1998, har - ifølge Søndag
Aftens beregninger - det gennemsnitlige antal nye livsvarige
ydelser været 8,4. Blandt de 275 kunstnere er det omkring
35% som modtager minimumsbevillingen (seneste officielle beregning
fra 2005 viser at det kun var 29%).
Statistisk set kan man derfor forvente, at ud af de årlige 5-10 nye kunstnere med livsvarige ydelser vil i gennemsnit 3 kun have behov for minimumsydelsen. Sættes denne til 0 kr., vil Staten årligt have 3 * 15.358 kr. = 46.074 kr. (2008-niveau) at gennemføre den ønskede talentudvikling for. Det kan give en enkelt kunstner et arbejdslegat på 50.000 kr. - eller en attendedel af et tre-årigt arbejdsstipendium på årlige 280.000 kr.
Dette er naturligvis kun, hvis man ser den foreslåede reform
i et kort perspektiv. I løbet af et par generationer vil beløbet
blive væsentligt større for til sidst at få en værdi på omkring
1,5 mio. kr. svarende til 2 tre-årige arbejdslegater (2008-niveau).
