Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Marts 2008
De svære alliancer
Næste opgave for regeringen bliver tillidsskabende øvelser i forhold til kunstnergrupperne.
For regeringen kan den aktuelle debat give unødvendige bagslag. Hos mange kunstnere ligger attakkerne fra VK-regeringens start fortsat som en mistillidsfaktor. Smagsdommerdiskussionen kom især til at handle om kunstnerne. De efterfølgende voldsomme nedskæringer på bibliotekspengene står også i erindringen hos mange. Og selv om Kulturministeren har gjort mange bestræbelser på at frede bibliotekspengene og imødekomme forfattergruppens ønsker om litteraturpuljer, så skal der ikke meget til at få mistilliden frem igen.
Regeringen har åbenlyst i forvejen et alvorligt tillidsproblem
i forbindelse med stramningerne af dagpengereglerne. Mange
kunstnere føler sig klemt. Og følelsen af stor afstand mellem
det politiske lag og kunstnerne bliver forstærket ved truslen
om afskaffelse af de livsvarige ydelser.
En ydelse i hånden
De livsvarige ydelser har samtidig en bevillingsmæssig karakter, som gør, at de
er vanskelige at skære i. Kunstnergrupperne som helhed kan
med rette føle, at her har de et bevillingsområde, som politikerne
ikke kan skære i fra år til år. Det viser erfaringen med al
tydelighed.
Når Kulturministeriet får krav om rammebesparelse, som i 2002
og aktuelt i 2008, kan ministeriet ikke skære i de livsvarige
ydelser. Disse friholdes derfor. Resten af kulturområdet rammes
derimod - i forskellig grad - af procentbesparelser. I 2002-bespareslesrunden
blev Statens Kunstfonds almindelige midler til legater osv.
beskåret med 10 mio. kr. Foruden at man afskaffede den daværende,
men mislykkede igangsætningsordning for yngre kunstnere og
dermed sparede 15 mio. kr.
Uden at alternativerne til livsvarige ydelser er præcist formuleret
af kritikerne, er det tydeligt, at man forestiller sig noget
i retning af den daværende igangsætningspulje.
For kunstnergrupperne må historien skræmme. At overføre bevillinger fra livsvarige ydelser med mange års bevillingsgaranti til talentpulje med 1-årige bevillingsperspektiver, lyder ikke som en nem fristelse.
Det vil ikke kræve store retoriske talenter at muntre sig
med at sammenholde en ny igangsætningspulje på under 100.000
kr. med, at VK-regeringen fra år 1 nedlagde en igangsætningspulje
på 10 mio. kr.
At tjene to herrer
Ministeren har åbenbart sat sig for både at prøve at være imødekommende i forhold
til det populistiske borgerlige bagland, som ser rødt ved
enhver tale om støtte til elite (medmindre det er sport),
og den kunstneriske elite, som dels nyder godt af de bestående
ordninger og dels repræsenterer, de kulturidealer kulturministerens
eget parti står for.
Det er måske ikke en umulig balancegang. Men svær. I første
omgang har ministeren valgt at give medbal til elitekritikerne,
men samtidig sat en bureaukratisk stopklods ind, som gør,
at der i det væsentlige ikke kan forandres. Nu mangler ministeren
at forklare kunstnerne, at manøvren beskytter den bestående
ordning. Da ministeren i 2003 stillede spørgsmålstegn ved
ordningen, fik han tydeligvis tilfredsstillende svar. Ellers
havde han handlet. Nu venter vi blot på, at ministeren på
diplomatisk vis videregiver disse svar til søsterpartierne.
