Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Marts 2008
Kunstrådet består
Kunstrådet har klaret de opgaver, man
fik, og rådet skal stort set fortsætte uændret, konkluderer
evalueringen.
Det var den nytiltrådte VK-regering, som i 2002 fremlagde planerne om at etablere
et samlet Kunstråd, "den største kulturpolitiske reform i
Kulturministeriets 40-årige historie" (Se Søndag Aften arkiv).
Kritikken og mistilliden haglede ned over planerne. Men et
nærmest enigt folketing fulgte kulturministerens forslag og
besluttede samtidig, at loven skal revideres i folketingsåret
2008-09.
Som grundlag for denne revision foreligger nu den officielle evaluering fra Pluss Leadership A/S. Evalueringens konklusioner er entydige: Kunstrådet har bestået opgaven og skal også bestå fremover.
Evalueringen påpeger en lang række forhold omkring Kunstrådet,
som kan forbedres, især i tilrettelæggelse af arbejdsgange
og kommunikation. Men i forhold til den til tider ophidsede
debat om Kunstrådet lægger evalueringen op til forbavsende
få diskussioner for det politiske niveau.
I realiteten siger evalueringen, at Kunstrådet kan fungere
fint videre under nuværende lovrammer. Men der er felter,
der er værd at diskutere politisk ("kan løse hovedopgaverne...med
rum for forbedring").
Blandt hovedkonklusionerne er:
"Det overordnede råds størrelse og sammensætning fungerer udmærket".
"Udvalgenes størrelse og sammensætning mener vi ligeledes kan fastholdes".
"Udpegning af medlemmer til Kunstrådet og principperne for udskiftning, med samlet udskiftning af hele rådet hvert fjerde år ("clear cut"), virker ligeledes hensigtsmæssigt".
For politikerne ligger disse fire dagsordenspunkter:
De 2 nuværende billedkunstudvalg bør lægges sammen til 1
Repræsentantskabets opgaver skal revurderes
Det overordnede Kunstråd bør have flere frie midler
Politikerne bør revurdere mængden af frie midler for de enkelte udvalg
1 eller 2 billedkunstudvalg
Ved loven om Kunstrådet besluttede man, at der både skulle etableres et Billedkunstudvalg
og et internationalt Billedkunstudvalg. Af evalueringen fremgår,
at denne 2-udvalgsstruktur har været vanskelig, og derfor
foreslår man, at de to billedkunstudvalg sammenlægges til
1.
For Kulturministeren vil det næppe volde problemer at følge denne anbefaling. Ministerens oprindelige forslag til Kunstråd opererede kun med 1 billedkunstudvalg, men efter pres fra billedkunstmiljøer og oppositionen, enedes man om de nuværende 2 udvalg. Det var en af de mest ophedede diskussioner i 2002-2003.
Hvad skal repræsentantskabet?
Af evalueringen fremgår tydeligt, at det har været vanskeligt at definere rollen
for Kunstrådets repræsentantskab. Repræsentantskabet er nødvendigt
for at sikre legitimitet i valg af medlemmer af Kunstrådet.
Men så kan man, ifølge evalueringen, i virkeligheden nøjes
med at lade repræsentantskabet være et sådant valgforum og
stå for årlige "Sorømøder", altså store fællesmøder for aktører
indenfor Kunstrådets felter.
Alternativt foreslår evalueringen, at man slår repræsentantskabet
for Statens Kunstfond sammen med Kunstrådets repræsentantskab.
I forvejen er politikerne gengangere i de to repræsentantskaber.
Dette vil kræve lidt bureaukratisk cirkus i de enkelte tilfælde,
hvor man forholder sig til kunstområder, som er udenfor Kunstrådets
virke.
Det sidste var også det oprindelige forslag fra kulturministeren. Det var i høj grad for at sikre Kunstfondens integritet, at man valgte at adskille de to repræsentantskaber.
Frie midler søges
Det er en klart formuleret kritik fra Kunstrådet, at man har mistet de mange frie
midler, man havde i det overordnede råd i de første 3-4 år.
Det skyldtes i høj grad, at det første Kunstråd var langsomme
til at bruge pengene - og dermed ikke ligefrem gav udtryk
for, at det var her, der var det mest presserende økonomiske
pres.
Evalueringen konkluderer, at der er for få frie midler til
at indfri ambitionerne med Kunstrådet. De nuværende 15 mio.
kr. som frie midler skal klart øges - uden at evalueringen
siger til hvilket niveau. Evalueringen vurderer heller ikke
udbyttet af de hidtidige frie midler, men konstaterer, at
det overordnede Kunstråd føler det som en alvorlig hæmsko
ikke at have større økonomisk råderet.
Evalueringen peger endda på en økonomisk nem løsning på problemet,
nemlig at overføre puljen på 21 mio. kr. "Kultur i hele Landet"
fra Kulturministeriet til Kunstrådet. Dette vil - usagt af
evalueringen - falde i fin tråd med Kusntrådets egen handlingsplan,
som netop opprioriterer samarbejdet med kommunerne.
Styring gennem puljer?
En tilsvarende diskussion gør sig gældende omkring de enkelte underudvalg, som
også udtrykker behov for flere frie midler. Evalueringen siger
dog ikke entydigt, at der er behov for dette, men derimod
at der er behov for politisk afklaring af denne diskussion.
Og det næste reelle skridt er også politisk. Man kan forvente at både Kunstrådet og repræsentantskabet udtaler sig om evalueringen og dermed bruger pligten til at rådgive kulturministeren. Men herefter vil ministeren diskutere evalueringen med folketingspartierne og sandsynligvis opnå bred enighed om nogle af de foreslåede mindre justeringer af Kunstrådet. Revisionen vil som planlagt komme med i ministerens lovprogram for 2008-09.
