Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Marts 2008
De billige livsvarige
Når Staten giver en kunstner livsvarig ydelse, sparer Statens Kunstfond halvdelen, fordi kunstnerne herefter kun sjældent modtager legater.
I 1999 indstillede Statens Kunstfond 6 kunstnere til livsvarige ydelser. Såfremt disse 6 kunstnere modtog den gennemsnitlige livsvarige ydelse i 2000, fik kunstnerne i gennemsnit 68.364 kr. Disse 6 kunstnere havde gennemsnitligt i de fem år forud for at de modtog den livsvarige ydelse, modtaget 64.100 kr. årligt i legater og præmier fra Statens Kunstfond. I de første fem år efter overgangen til livsvarige ydelser næsten ingen legater, gennemsnitligt 667 kr.
For modtagere af livsvarige ydelser, årgang 1999, er nettoregnestykket for Staten en årlig udgift på 69.000 kr., men samtidig en besparelse på legater på 64.100. Overgangen fra drypvise legater til livsvarige ydelser kostede altså Staten 5.000 kr. pr. kunstner pr. år.
1999 er sandsynligvis et ekseptionelt år. Den samme stikprøve, men omfattende de 20 kunstnere der blev indstillet til livsvarige ydelser i årene 1999-2001 viser, ud fra samme præmisser, et mere nuanceret billede.
Halvdelen retur
De 20 kunstnere fra årgang 1999-2001 modtog i gennemsnit pr. kunstner pr. år 40.760 kr. i legater, præmier og andre ydelser fra Statens Kunstfond - i de fem år før de blev indstillet til livsvarige ydelser. I de første fem år efter de var blevet tildelt den livsvarige ydelse, fik kunstnerne i gennemsnit 11.110 i legater. Netto gjorde overgangen til livsvarige ydelser, at Statens Kunstfond havde 30.000 kr. mere til rådighed til legater til andre kunstnere.
For Staten er regnestykket således en gennemsnitsudgift til livsvarige ydelser på 68.000 og en mindreudgift til legater til de samme kunstnere på 30.000 kr. Knap halvdelen af udgiften til de livsvarige ydelser hentes således hjem som konsekvens af at kunstnerne bliver mere tilbageholdende med at søge legater fra Statens Kunstfond, når de er blevet modtagere af livsvarige ydelser.
Der er ikke nogen formel sammenkobling mellem livsvarige ydelser og Statens Kunstfond legater m.v.
Offentlig pensionsordning
Ud fra den aktuelle diskussion om Statens Kunstfond kan man anlægge to synsvinkler:
1) at de livsvarige kunstnere går i stå, samtidig med at de
modtager de livsvarige ydelser eller 2) at kunstnerne holder
sig tilbage fra at søge om penge, fordi de nu har fået en
tryghed.
Det er næppe sandsynligt at en kunstner, som fra 1970 til
1999 har været blandt modtagerne af penge fra Statens Kunstfond
27 gange, lige netop får det kunstneriske dødsstød
sammen med den livsvarige ydelse. Det er langt mere sandsynligt,
at kunstneren fra modtagelsen af den livsvarige ydelse ophører
med at søge om penge fra Statens Kunstfond - medmindre der
er helt særlige anledninger.
Ovenstående regnestykke holder i princippet kun på det korte sigt, hvor kunstneren fortsat er aktiv. Dog må man gå ud fra, at den gennemsnitlige ydelse er større til de ældste kunstnere, hvorved den beregnede gennemsnitlige livsvarige ydelse på 68.000 kr. sandsynligvis er for stor i de aktive år.
Realiteten er således måske, at den livsvarige ydelse blot er et andet ord for persionsordning for kunstnere.
Ovenstående beløb er ud fra Statsregnskabets udgifter til livsvarige ydelser i 2000. Alle beløb er i faste kr., hvorved der kan være unøjagtigheder i tallene, såfremt lønudviklingen var anderledes fra 1995-2000 end fra 2000-2005. Disse eventuelle unøjagtigheder kan dog ikke have betydning for hovedtendenserne.
