Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Juni 2008
Lydbogsforfattere taber penge
Forfattere af lydbøger mister bibliotekspenge på grund af digitaliseringen.
På Danmarks Blindebibliotek fik man en god idé. I stedet for at forsyne synshandicappede
med gammeldags lydbøger, kan man digitalisere lydbøgerne som
mp3-filer og dermed gøre distributionen væsentligt lettere.
Brugerne kan downloade filerne eller få dem sendt med posten,
og med indbygget tidsudløb behøver man ikke kære sig om at
få materiale retur.
Resultatet af dette kan blindebibliotekets lydbogsforfattere
se, når de omkring 1. juli får meddelelsen om tildeling af
bibliotekspenge. For de titler, DBB tidligere havde som analoge
lydbøger, er kasseret og erstattet af de digitale bøger. Samlingen
er nu på over 2.200 titler. Men de digitale bøger giver blot
ikke bibliotekspenge. Lang næse til forfatterne.
Det nye gratisprincip
Selv om alle Kulturministeriets jurister og kulturpolitikere har travlt med at hævde, at biblioteksafgiftsloven er en kulturstøttelov og ikke en ophavsretskompensation, så er der et væsentligt element af kompensation for manglende salg i biblioteksafgiften.
Der gælder endda det særlige for blindebiblioteket, at man
- som de eneste - har ret til at udgive lydbøger, uanset om
ophavsretshaver ønsker dette eller ej.
Blindebibliotekets lydbogsforfattere kan således ikke på nogen måde beskytte sig mod udnyttelsen af deres værk - men får således heller ikke nogen som helst kompensation. Dette er en helt og aldeles ny udgave af gratisprincippet, hvor ophavsmanden ikke har nogen mulighed for selv at tage stilling og er helt sikker på ikke at tjene en krone.
Kulturministeren kan (nok ikke)
Loven om biblioteksafgiften har i en vis grad forudset problemet med kompensation
for digitale bøger. Idet det af lovens §2 fremgår, at
"Kulturministeren kan fastsætte, at stk. 1 også skal finde
anvendelse på digitale frembringelser, der udelukkende består
af litterært materiale."
Loven giver dog ikke anvisninger på, hvorledes ministeren i givet fald skal håndtere de digitale lydbøger. Almindelige bøger tildeles point ud fra antal eksemplarer på bibliotekerne, antal sider i værket samt evt. særlige tillæg til eksempelvis lyrik. De gammeldags analoge lydbøger tildeles point ud fra samme skabelon, dog er sidetal naturligt nok ændret til varighed i minutter.
Problemet med de digitale lydbøger er, at de kun eksisterer i et enkelt eksemplar. At tildele digitale lydbøger ud fra kun et enkelt eksemplar vil være latterligt. Til sammenligning vil et eksemplar af en almindelig roman på 200 sider give 17 kr. i bibliotekspenge. Det eneste naturlige for de digitale bøger, vil være ligesom i bibliotekernes netmusik (som ikke er reguleret af biblioteksafgiftsloven), at tildele ud fra efterspørgsel, altså udlån.
Dette vil dog bryde med alle kendte principper i den nuværende biblioteksafgiftslov. Og vil være helt umuligt at sammenholde med de bestandstal, der gælder for alle andre værker i biblioteksafgiften.
Frit slag for pirater
Mp3-bøger er en smart og tidsrigtig løsning på et distributionsbehov. Samtidig
har mp3-bøger den ibyggede usikkerhed, at de kan piratkopieres
og også bliver det i væsentligt højere grad end analoge lydbøger.
Forfattere, der er repræsenteret med mp3-lydbøger, risikerer
på den ene side at miste omsætning på grund af piratkopiering
og kan på den anden side konstatere, at de mister den hidtidige
statslige biblioteksafgift.
Den seneste bekendtgørelse om biblioteksafgiften er fra december 2007. Heri nævnes Danmarks Blindebibliotek eksplicit som en af optællingskilderne til bibliotekspengene - selv om netop dette biblioteks strategi er at fjerne analoge udlån. Bekendtgørelsen er tydeligvis udformet efter "plejer" - ikke efter den aktuelle biblioteksvirkelighed.
