Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
August 2008
Det fremtidige kunstråd
En af efterårets mest væsentlige kulturpolitiske
diskussioner vil handle om strukturen for det fremtidige
Kunstråd. På baggrund af evalueringen har Kunstrådet spillet
ud. Nu venter vi på det politiske niveau.
Kunstrådet blev etableret i 2003 som den store sammenlægning af en række kunstfaglige
råd. Ifølge Kunstrådsloven skal rådet evalueres inden folketingsåret
2008/2009. Udgangspunktet for denne evaluering er den formelle
evalueringsrapport fra PLUSS-konsulenterne. Herefter har Kunstrådet
selv udtalt sig - og nu venter alle på det politiske niveau.
Mange mennesker i og omkring dansk kunstliv har synspunkter
om Kunstrådet. Som barn af VK-regeringens indledende kombination
af nedskæringer og nedlæggelse af råd og nævn lider Kunstrådet
i kunstfaglige kredse fortsat under legitimitetsvanskeligheder.
Dette er langt fra kun udtryk for stillingtagen til Kunstrådet
som sådan, men også "almindelig skepsis" overfor Kunststyrelsen,
overfor tiltagende krav om at centrale kunststøttende myndigheder
indordnes statslige styringskrav og overfor den siddende regering.
Trods denne skepsis i kunstfaglige miljøer var PLUSS-evalueringen
ganske entydig i din konklusion: Kunstrådet opfylder sit formål
og udfylder sin rolle (se Søndag Aften arkiv).
Og selv om Kulturministeren har været påfaldende tavs om evalueringen
og dermed givet plads til, at kunstmiljøer og andre politiske
partier kan komme med deres bud, er der ikke nogen tvivl om,
at Kunstrådet vil fortsætte.
Kunstrådets udspil
Man må forvente, at en del af efterårets debat vil tage udgangspunkt i Kunstrådets egne kommentarer til PLUSS-raporten.
Kunstrådets udgangspunkt er, at rådets nuværende opgaver og grundstruktur er fornuftig. Eksempelvis mener man ikke, at der skal etableres yderligere udvalg eller nye opgaver, et svar til de som har ønsket at f.eks. arkitektur eller design skulle indgå i Kunstrådet. Ligeledes ønsker Kunstrådet at fastholde den nuværende arbejdsdeling mellem Kunstrådet og Kunstfonden.
Disse synspunkter fra Kunstrådet fjerner muligheden for stærke konfrontationer i forbindelse med evalueringen.
De politiske rammer
Kunstrådet viderefører tidligere udsagn om, at der er uklarhed om de politiske
krav til rådet, og at der er for detaljeret lovgivning og
bevillingsstruktur for Kunstrådets virke. Kunstrådet foreslår,
at der etableres en samlet rammelov for Kunstrådet, hvori
de nuværende kunstfaglige loves (musik, teater, billedkunst
og litteratur) bestemmelser om Kunstrådet indgår.
Dette kan blive en vanskelig nød at knække politisk, idet
de kunstfaglige love gennemgående forsøger at skabe et samlet
lovkompleks på de enkelte områder, uanset om bevilligende
myndigheder er kommuner, statslige armslængdeorganer eller
administrative enheder. At skrive Kunstrådets funktion ud
af fx musikloven vil bryde afgørende med denne lovs systematik
og opbygning.
Den rammelov Kunstrådet forestiller sig, skal ikke have samme
detaljeringsgrad som nugældende lov. Derimod skal Kunstrådet
forpligtes til at udarbejde en 4-årig handlingsplan, som skal
godkendes af Kulturministeren.
Dette forslag kan nok få en vanskelig gang hos oppositionen,
idet man derved mister "taget" om en væsentlig del af dansk
kunststøtte. Det kan ligeledes være vanskeligt for den siddende
regering, idet sådanne aftaler derved ofte vil gå langt ind
i efterfølgende valgperioder og vanskeliggøre gennemførelse
af politiske krav og ønsker. Dog har Kunstrådets argumentation
for mindre detaljestyring været så stærk og gennemgående,
at Folketinget kun vanskeligt kan sidde kravet overhørigt.
Driftstøtte
Kunstrådet ønsker fortsat at være bevilligende instans ved både
pojektstøtte og ved driftsstøtte. Almindeligvis bør driftsstøttebevillinger
være 3-4 årige, et synspunkt der klart kan læses som kritik
af den nuværende samlede økonomiske ramme. Samtidig understreger
Kunstrådet, at der skal etableres en evalueringspraksis ud
fra klare mål og driftsaftaler.
Overgangsperiode
En særlig problemstilling gælder ved afgang af gammelt Kunstråd og tiltrædelse
af nyt. Kunstrådet anbefaler, at man som hidtil foretager
total udskiftning af hele Kunstrådet hvert fjerde år. Hvis
man samtidig opererer med 4-årige rammeaftaler med det politiske
niveau, vil det gamle Kunstråd således sætte rammerne for
det efterfølgende Kunstråds første år.
Kunstrådet undgår dermed at pege på den mulige løsning, at nyvalgte Kunstråd påbegynder arbejdet med fremtidige planer "i skyggen", mens det gamle råd gør sit arbejde færdigt.
Kunstrådet fremhæver, at ansøgninger der hører klart hjemme
under et enkelt kunstfagligt område, også færdigbehandles
der. Dermed ønsker man, at den nuværende - lidt åbne - fortolkning
af, at Kunstrådet fungerer som appelinstans, afskaffes. Dette
spørgsmål må kræve tydelig politisk konklusion, så der ikke
fremover hersker tvivl.
Kunstrådet vælger at undlade at forholde sig til fremtidige
repræsentantskab, bortset fra, at man anbefaler at karensbestemmelser
for dette afskaffes (de medlemmer, der har siddet i repræsentantskabet,
er afskåret fra af genudpeges i 3 år efter de er udtrådt).
Repræsentantskabet
Da halvdelen af Kunstrådets medlemmer er valgt af Kunstrådets Repræsentantskab,
som også er en slags opsynsmyndighed med Kunstrådet, kan det
have sin logik, at det ikke forholder sig nærmere til PLUSS-rapportens
anbefalinger vedrørende repræsentantskabet.
Repræsentantskabet selv foreslår, at man skal fortsætte som
nu, dog tilføjet det i PLUSS-rapporten foreslåede Sorø-møde
(som i PLUSS-rapporten var foreslået til erstatning af repræsentantskabet).
Dermed forholder repræsentantskabet sig ikke på nogen måde
til PLUSS-rapportens ganske åbenlyse udtryk for, at meget
få kan se nogen mening med repræsentantskabet og dets virke.
Repræsentantskabet har i øvrigt enkelte andre kommentarer,
dels at man ikke mener, at Kunstrådet skal kunne bevillige
permanent driftsstøtte (uden at man anfører, hvilket armslængdeorgan
der så i givet fald skal kunne dette), dels at Kunstrådet
fortsat skal have en tværgående pulje, men at den skal placeres
i et særligt - nyt - fagudvalg (uden at man nævner, hvordan
et sådant skal sammensættes, hvis det ikke skal ligne det
nuværende med fagudvalgsformænd + øvrige Kunstrådsmedlemmer).
Det er i sig selv interessant, at Kunstrådets repræsentantskab
hermed for første gang formulerer selvstændige synspunkter
og dermed rent faktisk påtager sig en rolle. Dog giver de
fremsatte formuleringer større tiltro til selve Kunstrådets
politiske tæft end for repræsentantskabets.
Det forventes, at Kulturministeren vil bebude revision af
Kunstrådsloven som en del af lovprogrammet for 2008/2009.
