Socialdemokraterne er som de eneste kommet med et samlet udspil til ændringer i kunststøttestrukturen. Kontroverserne lader vente på sig.

Justeringer af Kunstrådet

• Armslængden skal øges i alle kunstpolitiske beslutninger, kunstfaglige organer skal have suveræn beslutnings- og bevillingskompetence i alle kunstfaglige spørgsmål.
  Man må gå ud fra, at dette krav også vedrører kunstfaglige organer udenfor Kunstrådet, eksempelvis at Socialdemokraterne nu igen ønsker armslængde i Statens Kunstfonds behandling af livsvarige ydelser. I forhold til Kunstrådet er det vanskeligt helt at gennemskue, hvilke ændringer - både af formel og af reel art - der hermed skulle ønskes. Lovgivningen giver armslængde. Kan Socialdemokraterne liste eksempler op på, at nogen har brudt armslængden - bortset fra at socialdemokraterne selv har erklæret sig uenige i den kunstfaglige beslutning fra billedkunstudvalget om ikke at støtte Den Frie Udstillingsbygning?
• Det internationale billedkunstudvalg bevares.
  At anskue bevaring af et udvalg som en "overordnet ændring" kræver et særligt politisk blik for en række mellemregninger, som offentligheden ikke har fuldt indblik i.
• De frie midler til fagudvalgene øges med 30 mio. kr. Antallet af fagudvalg drøftes hvert fjerde år.
  Her er tale om en reel merbevilling, som i givet fald kræver aftale gennem Finansloven, og som dog har det strukturelle islæt, at de nuværende begrænsede frie midler opleves som en strukturel barriere for fagudvalgene.
• Kunstrådet skal fremover ikke være bevilligende organ, men et fælles debatskabende og rådgivende organ bestående af formændene for rådets fagudvalg samt formanden for Kunstrådet. Rådet skal således rådgive kulturministeren og i højere grad sætte kultur- og kulturpolitiske diskussioner i gang.
  Heri består reelle ændringer, idet Kunstrådets sammensætning ændres væsentligt (kun udvalgsformænd og overordnet formand) og også mister enhver kunstfaglig bevilling, men derimod får en pulje på 2 mio. kr. til debatinitiativer.
  Det socialdemokratiske udspil siger intet om, hvordan man så vil løse vanskelighederne ved tværgående kunstneriske initiativer. Da socialdemokraterne foreslår, at både udvalgsformænd og selve Kuntrådsformanden skal udpeges af ministeren, vil altså samtlige medlemmer i Kunstrådet være ministerudpegede. Dette harmonerer mindre godt med et hyppigt fremsat socialdemokratisk krav om færre ministerudpegninger, foruden at det kan være lidt vanskeligt at forestille sig så voldsomt kontroversielle debatinitiativer fra en kreds mennesker, som alle er udpeget af ministeren og måske endda medlemmer af samme ministers rødvinsklub.
• Kunstrådet og fagudvalgene udarbejder årlige handlingsplaner, som fremsendes til kommentar hos ministeren og repræsentantskabet, men udvalgene har selv den endelige kompetence til at beslutte handlingsplanerne.
  Dette er en reel ændring, idet ministeren i dag skal godkende handlingsplanerne. Det kan derimod virke lidt vel bureaukratisk, hvis det overordnede Kunstråd, som kun har til opgave at skabe debat, ligefrem skal fremsende en årlig handlingsplan for kommende debatinitiativer. Og da socialdemokraterne giver den fulde bevillings- og beslutningskompetence til fagudvalgene, vil Kunstrådets hidtidige rolle med at forsøge at skabe tværgående indsatsområder (eksempelvis børn, multietnisk kultur) være brud på armslængden.
• Kulturministeren udpeger en tredjedel af medlemmerne til fagudvalgene og udpeger formændene for Kunstrådet og fagudvalgene.
  De nævnte formænd udpeges også i dag af ministeren. I dag udpeger ministeren 2 medlemmer til 5-personer fagudvalg og 3 medlemmer til 7-personers (musik). Konsekvensen af dette forslag vil derfor blot være, at ministeren skal udpege en mindre til 7-personers fagudvalg.
• Kunststyrelsen skal gennemføre en formel opdeling af sin organisation, således at der er en enhed, som betjener kulturministeren, en enhed, som er sekretariat for råd og nævn, og en enhed, som tager sig af tildelte opgaver.
  Forslaget om, at en del af Kunststyrelsen skal arbejde direkte for ministeren, skal ses som en lidt drilsk kommentar til det forhold, at både medarbejdere i og aktører omkring Kunststyrelsen har følt at kommandostrukturen i Kunststyrelsen har været uklar. Skal medarbejdere i de kunstfaglige centre være loyale i forhold til de kunstfaglige udvalg eller i forhold til den formelle struktur som ansatte i en offentlig styrelse?
  Det er naturligvis fuldstændigt umuligt at forestille sig den foreslåede opdeling af medarbejdere. Det ville i realiteten sige, at Kulturministeriet havde et "ekstra kontor ude i byen". Det kan faktisk være, at Kulturministeriet burde have flere kunstfaglige medarbejdere.
  
• Repræsentantskabet for Kunstrådet (og for Statens Kunstfond) opretholdes. Der indføres et årligt todages fælles kulturpolitisk seminar.
  At bevare repræsentantskabet er måske ikke den store ændring. Forslaget om et seminar fremkom i PLUSS-rapporten (se Søndag Aften arkiv) som et forsøg på dog at give lidt mening med dette repræsentantskab og altså som en erstatning af den nuværende repræsentantskabsform. Og selvfølgelig kan alle enes om, at et seminar er en god idé, men tilsyneladende vover ingen at foreslå repræsentantskabet afskaffet. Spørgsmålet er dog om dette løser problemet med, hvad repræsentantskabet egentlig skal lave. Det socialdemokratiske udspil fjerner i øvrigt valg af medlemmer i Kunstrådet fra repræsentantskabet. Foruden at kommenteringen af den årlige handlingsplan må få mindre vægt, når det centrale Kunstråds handlingsplan kun kan handle om debatinitiativer, og man kun skal forholde sig til handlingsplaner fra de enkelte fagudvalg. Det kan blive svært at få generelle diskussioner ud fra disse handlingsplaner, snarere risikerer man, at enkeltmedlemmer med specifik kunstfaglig indsigt udelukkende vil forholde sig til "egne" områder.
  Måske bliver repræsentantskabets meningsløshed dermed så tydelig, at man i realiteten burde vende tilbage til tidligere tiders fagligt baserede repræsentantskaber indenfor de enkelte områder. Det sker dog næppe under den nuværende minister, idet antallet "råd og nævn" dermed vil stige.

Ændringer for Statens Kunstfond

• Maksimumsydelsen på ca. 140.000 kr. om året (for livsvarige ydelser, red) hæves med 20%.
  Dette er en konkretisering af et ønske fra Statens Kunstfond.
• Der etableres 20 nye livsvarige ydelser (scenekunst, film, arkitektur, tonekunst samt design og kunsthåndværk).
  Dette er ligeledes en konkretisering af et ønske fra Statens Kunstfond.

Bedre arbejdsvilkår