Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
August 2008
Bibliotekerne i oplevelsesøkonomien
Måske er der ingen penge i bibliotekerne, men det kan alligevel være værd at tænke oplevelsesøkonomisk.
CulturCommentar:
Det store forskningsprojekt, der er iværksat om kunst, kompetence
og konkurrence i den danske oplevelsesøkonomi, indebærer omfattende
analyser af udvalgte felter (se Museerne
er for pæne og for forsigtige). Da forskningsprojektet
ikke prætenderer at være altomfattende, og da man rimeligvis
fokuserer på områder, hvor man umiddelbart må tro, at der
er mest "økonomi" i oplevelserne, er det vel naturligt, at
bibliotekerne ikke er i fokus.
Det nærmeste, bibliotekerne kan bidrage til med økonomi i
gængs forstand, er måske bødeindtægterne, og det er næppe,
hvad brugerne kalder for en oplevelse. Samme hovedregel gælder
dog for snart sagt alle andre kulturelle institutionsfelter,
som er baseret på offentlig støtte: bundlinjen er negativ,
og uanset vækst vil økonomien forblive negativ. Derfor anvendes
begrebsparametre fra oplevelsesøkonomien som metoder og vinklinger,
ikke som en sektor med egentlig indflydelse på nationaløkonomien.
De største statslige museer har man fra politisk hold frataget
muligheden for væsentlige entréindtægter, og dermed er grundkonditionerne
vel de samme for bibliotekerne.
Der bygges biblioteker
Dette er en agenda, som alle kulturinstitutioner bliver nødt til at forholde sig
til. Også bibliotekerne, hvilket man i høj grad allerede gør.
Bogen Biblioteksrummet fra Danmarks Biblioteksforening
har til formål at inspirere til nye biblioteksbyggerier, -indretninger
og -strukturer. Det er en bog, som alene gennem billeddokumentationen
viser, hvor alsidigt, hvor nyorienteret og hvor spændende
biblioteker der bygges både i udlandet og indenfor landets
grænser (så længe biblioteksændringerne sker udenfor Københavns
Hovedbibliotek giver de nemlig ikke modstand). Der bygges
og regeres, der flyttes materialer, der skabes teknologiske
nybrud, og der arbejdes med kreative partnerskaber. Helt i
oplevelsesøkonomiens ånd.
Projektet "Oplevelsesudvikling i Danske Attraktioner" har til formål at udvikle "attraktionerne til fremtidens krav om gode oplevelser og til gæster, der shopper attraktionsoplevelser i en globaliseret verden". Blandt projektets hovedbudskaber er:
At kende sin basis - klarhed om mission, vision og strategi
Viden er vejen - gennem kunde- og markedsanalyser og teori
Gæsten i centrum - at tale med og ikke til gæsten
Involvering skaber værdi - gæsten er med til at skabe oplevelsen
Husk helheden - kerneoplevelsen kan ikke stå alene
Samarbejde er guld værd - med lokalsamfund, andre attraktioner og brancher
Genbesøg er bedre end besøg - fornyelse og tilknytning
Det kan betale sig - afkast for attraktionen selv og for samfundet.
(Her gengivet efter Dorte Skot-Hansen: Museerne i den danske oplevelsesøkonomi, 2008)
Danske folkebiblioteker arbejder med mange af de redskaber, der her hentydes til. Men dette arbejde kan systematiseres, prioriteres og implementeres.
Museerne får lov
I debatten om ændringerne på museern, er det gennemgående vurderingen, at det
politiske niveau gennem den seneste årrække har opprioriteret
publikums- og salgsindsatsen og dermed nedprioriteret de øvrige
basale museumsopgaver: indsamling, registrering, bevaring
og forskning. For bibliotekernes vedkommende er kravet fra
politisk side i påfaldende grad det modsatte: der kan ikke
laves en enquette blandt politiske partier om bibliotekspolitik,
uden at halvdelen siger, at bøgerne er kerneydelsen. Dermed
siger politikerne samtidig, at man ikke skal gøre mest muligt
for at imødekomme publikums ønsker og behov, at man faktisk
ikke må satse på oplevelsen. Det politiske krav er konserverende
og dermed forsinkende i forhold til samfundets øvrige udvikling
i krav og forventninger til de offentlige institutioner. Og
i den offentlige debat er ligeledes kravene til bibliotekernes
bevaring hyppigt stærkere end kravene til formidling.
Heldigvis for bibliotekerne er dette i højere grad et Christiansborg-syn,
end det syn der er gældende i kommunerne, som har driftsansvaret.
Et syn som tydeligt viser sig, når socialdemokraterne markerer
voldsom modstand mod etablering af et privat-offentligt samspil
om biblioteksdrift i Ringsted. Samme parti har vist ikke haft
noget som helst at udsætte mod tilsvarende samarbejdsform
mellem B & W og Københavns Bymuseum om DieselHouse. På museumsområdet
kan man benytte markedsmodeller uden politisk betænkelighed,
samme regler gælder ikke for bibliotekerne.
På museumsområdet har både Staten og kommunerne valgt at øge
budgetterne, Staten med klart fokus på formidlingsarbejdet.
På biblioteksområdet har Staten valgt at fastholde et gammelt
bibliotekssyn og samtidig give flere penge til kommunerne,
som kommunerne har valgt at bruge til andre formål (se Søndag
Aften arkiv).
Kommunerne har massivt nedlagt biblioteksfilialer.
Det vil være naivt at tro, at bibliotekerne står foran væsentlige merbevillinger. Vejen frem skal måske handle om at tænke oplevelsesøkonomisk: hellere en attraktiv ny filial end tre forældede. Hellere nye partnerskaber end ingen venner. Hellere lære af den kommercielle sektors salgsmetoder, end at lagre bøger uden efterspørgsel. Hellere åbne vidder end berøringsangst.
Hvem tager fat på en rapport om Bibliotekerne i oplevelsesøkonomien?
