Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Oktober 2008
En lydbog i ørerne
Det er sikkert meget godt, at bibliotekerne afprøver downloads af lydbøger. I begejstring for de nye tilbud, glemmer bibliotekerne de kulturpolitiske forpligtelser.
CulturCritik:
Folkebibliotekernes netlydbog.dk har godt 250 titler at vælge
mellem. Til forskel fra bibliotekernes almindelige bogkøb,
foreligger der ikke noget krav til forlagene, om at bibliotekerne
skal have mulighed for at købe lydbøgerne. Derfor er bibliotekernes
udvalg helt og aldeles afhængig af de aftaler, man indgår
med de enkelte forlag - og altså hvad forlagene vil være med
til. Hele 35 af de nuværende 258 titler er således skrevet
af Dennis Jürgensen. Uanset smag må man konstatere, at dette
ikke er udtryk for mangfoldighed. Spørgsmålet er, i hvilket
omfang bibliotekerne rent faktisk tager stilling til de enkelte
titler eller blot siger ja tak, til alt man får tilbudt?
Ligesom ved netmusik.dk har bibliotekerne ved netlydbog.dk ladet forlagene diktere distributionsmulighederne, således at man har strammere kopiregler for bibliotekerne end øvrigt gældende på markedet. En væsentlig del af titlerne på netlydbog.dk kan således købes som mp3-filer uden kopibeskyttelse i netbutikker.
Hjemmeside med overraskelser
Indtil videre står netlydbog.dk som en selvstændig bibliotekstjeneste, som ikke er integreret med bibliotek.dk. Med tiden må man forestille sig, at netlydbog.dk's titler også popper op som svar her. Lydbøgerne dukker dog op, når man søger i den enkelte kommunes biblioteksbase.
Netlydbog.dk har åbenlyst købt en svensk-dansk teknisk løsning. Ind i mellem havner man på steder med svenske forklaringer på tekniske problemer. Ved søgninger kan man pludseligt havne på lister over svenske bøger. Man kan ikke søge efter genrer eller lignende, men blot efter popularitet, titler, forfattere eller "dato for upload". For den almindelige biblioteksbruger er dato for upload ganske irrelevant, idet dette intet har at gøre med, hvornår bogen er fra.
Og bøgerne
De enkelte lydbogstitler er produceret af de forskellige forlag. Derfor har bibliotekerne
givetvis minimal indflydelse på kvaliteten af lydbøgerne.
Alligevel må det påpeges, at det på mange afspillere er ganske
upraktisk med lydfiler med en varighed på over 1 time, ligesom
det er svært at forstå, hvorfor de enkelte lydbøgers inddeling
i enkeltfiler ikke følger de enkelte kapitler. Der er så at
sige klippet mellem filerne hulter til bulter. Hvis man vil
genfinde et tekststykke, er det derfor helt umuligt at finde
rundt.
Der er stor variation i hvilke oplysninger, der gives lytteren. I enkelte tilfælde får vi også læst bogens bagside, andre gange starter man lige på. Ligesom i musik tjener pauserne - de blanke sider - et væsentligt formål i almindelige bøger. I lydbøger kan man selvfølgelig ikke få lov til at høre de blanke sider (!), men pauser og nye kapitler kan markeres vidt forskelligt. I Naja Marie Aidts selvoplæste Bavian fjernes pauserne helt og aldeles, så man skal høre godt efter for at fange titlen på den næste novelle.
Forfatter eller oplæser?
Der er to vidt forskellige oplæsningstraditioner: forfatteren selv og skuespillere
(især ved oversatte værker og ældre værker). Oplæsning ved
forfatteren har naturligvis et væsentligt element af autenticitet
i sig. Men det er ikke i sig selv en fordel for lytningen.
Begge de testede danske forfattere, som selv læser, har simpelthen
ikke den fornødne diktion. I Helle Helles hverdagsbeskrivelse
kan det muligvis hævdes at have en selvstændig kunstnerisk
effekt, at stemmeføringen er aldeles uden variation. Men det
er tungt at høre på i det lange løb. Modsat dette står Grete
Tulinius oplæsning af Ida Jessens Den der lyver. Her
får man virkelig en fornemmelse af, at oplæseren har nydt
at dreje stemmen i de forskellige roller og situationer, især
det norskklingende bliver ganske moro. Oplæseren har
her en selvstændig fortolkning af teksten, som klart bidrager
til oplevelsen og til indsigten i teksten. Også Hans Henrik
Clemensens oplæsning af Ud og stjæle heste føjer ekstra
dybde til den fængslende historie. Kvaliteten af oplæsninger
som disse to, giver lyst til mere - og så må man sige, at
det er en mangel, at man blandt søgemulighederne på netlydbog.dk
ikke også har oplæserens navn.
At læse en bog op, er ikke bare noget man gør. Det kræver en særlig indsigt og god mundtlig sprogsans. Mange vil kunne huske Ove Sprogøes klassiske radio-oplæsning af Den forsvundne fuldmægtig. Godt at DR ikke overlod det til forfatteren, så havde Scherfig mistet mange læsere.
Folkebibliotekerne tager jo heller ikke stilling til forlagenes
valg af skriftstørrelse ved bøger, så naturligvis bestemmer
forlagene, hvordan der læses op. Man kunne dog måske forestille
sig, at der etableres en dialog mellem forlag og biblioteker
på dette nye felt. Bibliotekerne har jo gennem øvrig oplæsningstjeneste
for blinde og svagtseende en årelang erfaring, ligesom det
kan gavne forlagene, hvis der er en vis ensartethed i hvilke
oplysninger, der gives i oplæsningen. Og når forlagene ligefrem
laver særligt kopibeskyttede version kun til bibliotekerne,
så kan bibliotekerne vel godt tillade sig at bede om, at filerne
følger kapitlerne?
Version 0.4
Bibliotekernes opgave er kulturpolitisk mellem marked og brugerne. Indtil videre
er netlydbog.dk mest udtryk for bibliotekernes tilpasning
til markedet. Brugerne må vente til rettighedshaverne indser
fordelen ved bibliotekernes satsning på dette område.
Det sidste tiårs mest succesfulde selskab, Google, lancerer i et væk nye produkter og vedbliver i flere år med at kalde veletablerede produkter som f.eks. gmail for Beta-versioner. Det ville klæde folkebibliotekerne at markedsføre med samme beskedenhed og være ved, at et tilbud som netlydbog.dk ikke er færdigudviklet, snarere er vi ved version 0.4 eller 0.5 - forhåbentlig.
Testede titler:
Naja Marie Aidt: Bavian (læst af forfatteren),
Herman Bang: Ved vejen (læst af Jens Albinus),
Helle Helle: Ned til hundene (læst af forfatteren),
Ida Jessen: Den der lyver (læst af Grete Tulinius),
Per Petterson: Ud og stjæle heste (læst af Hans Henrik Clemensen),
Stefan Zweig: Skaknovelle (læst af Bent Otto Hansen).
