Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
November 2008
Statistik- eller kulturministerium
10 års debat om bogpriser har fjernet fokus fra litteraturpolitik
CulturCommentar:
Siden sidst i 1990'erne har der været en livlig diskussion blandt bogfolket om prisstrukturen på bogmarkedet. Det hidtidige fastprisystem medførte, at forlag kunne bestemme faste priser for de enkelte titler i en længere periode uden mulighed for priskonkurrence i boghandlen. Til gengæld havde boghandlerne eneret til at forhandle bøgerne.
Fra 2001 begyndte en gradvis liberalisering, som nu ser ud
til at afsluttes ved almindelig konsensus om at ophæve den
dispensation fra konkurrencereglerne, som bogbranchen har
været omfattet af.
Det tog altså knapt 10 år at frigøre markedet - til gengæld blev det gjort på en måde, så alle involverede parter udtrykker dejlig enighed om alt vedrørende bogbranchen.
Branchen var bange
Sådan var det ikke for 10 år siden. Man lænede sig eksempelvis op ad en rapport fra 1999 fra Danmarks Biblioteksskole, som udtrykte det på denne måde:
"viser alle dokumenterede erfaringer, at ophævelse af brancheaftaler og faste priser fører til højere bogpriser og mindre udbud især af kvalitetslitteratur."
10 år og 5 bograpporter senere kan man ironisk omskrive dette forskningscitat
og konstatere:
For Danmarks vedkommende viser al erfaring med ophævelse af brancheaftaler og faste priser, at der ikke kan dokumenteres nogen negativ effekt vedrørende prissætning og udbud af kvalitetslitteratur.
Udvalg, udvalg, udvalg
Nervøsiteten for at bogmarkedet skulle krakelere førte til, at der blev nedsat et såkaldt vagthundeudvalg i perioden 2001-2003. Dette blev afløst af et nyt vagthundeudvalg fra 2003-2006. Disse to udvalg udgav i alt fire rapporter. Herefter fulgte Bogudvalget, som har aflagt sin rapport oktober 2008.
Samtlige rapporter har peget på behovet for bedre statistikker.
Oven i købet har den eneste offentlige kritik af den seneste
rapport fra Danske Skønlitterære Forfattere været, at der
skulle have været endnu flere statistikker i rapporten.
Bogbranchens aktører har gennem et tiår låst sig fast i en
markedspolitisk blindgyde, som er endt med at handle om, at
man ikke kan definere kvalitet. Det kunne man selvfølgelig
heller ikke for 10 år siden. Er man blevet klogere på disse
10 år? Næppe.
Det er som om den litteraturpolitiske debat skal gemmes under statistik. Og ingen tør åbenbart modsige kravet om mere statistik - for det lugter så dejligt neutralt og sagligt.
Men statistik er jo ikke visionær. Med statistik kan man underbygge
formodninger om problemer, der kan kræve politiske løsninger.
Men statistikken bliver sædvanligvis blot til defensorater
for, hvordan verden så ud tidligere.
Men hvad nu hvis man vil have en ny verden? Hvad nu hvis man
synes, flere mennesker skal have mulighed for at ytre sig?
Hvis man synes, flere mennesker skal deltage i den offentlige
debat, hvilket forudsætter evnen til at læse og skrive? Hvis
man synes, flere mennesker skal have lyst til at læse? Hvis
man synes, der skal være flere steder, hvor der føres samtaler
ud fra det skrevne og læste, fx biblioteker og boghandlere?
Hvis man synes, disse institutioner er kittet i den kollektive
samtale i de mange tyndtbefolkede områder i Danmark?
Så er det ikke statistik. Men ideer. Gåpåmod. Den fælles fordybelse
og den nødvendige samtale.
Tom Ahlberg ansvarshavende redaktør
Søndag Aften 11/2008
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
