Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
December 2008
Bibliotekerne: her går det godt
Kulturministeriel rapport om folkebibliotekerne
efter kommunalreformen viser, at kommunerne bruger filiallukninger
til at styrke de tilbageværende biblioteker. Men rapporten
har glemt halvdelen af kommissoriet.
"Folkebibliotekerne er inde i en sund og nødvendig omstillingsproces", lyder hovedkonklusionen
i rapporten 'Folkebibliotekerne efter kommunalreformen' fra
Styrelsen for Bibliotek og Medier. Styrelsen vurderer, at
de mange lukninger af biblioteksfilialer skal ses som en naturlig
tilpasning af biblioteksbetjeningen, som i sidste ende vil
føre til bedre biblioteker.
Større biblioteksenheder giver mulighed for bredere materialeudvalg
og dermed for at kunne imødekomme behovet fra flere befolkningsgrupper.
Samtidig har biblioteksbrugerne større og større gavn af de
fælles digitale tilbud, især bibliotek.dk, som har givet de
enkelte borger et langt større udbud at vælge mellem.
Lukninger
Rapporten har fokus på de mange biblioteksnedlæggelser, der har fundet sted i
de sidste tyve år. Fra 1988 til 2006 forsvandt 425 biblioteksfilialer,
fra 2006 til 2007 forsvandt 131 filialer. Dette fører til
den besynderlige underdrivelse i rapporten, at nedgangen i
antallet biblioteksfilialer fra 2006 til 2007 blot var "noget
større" end i de foregående år. Efter en periode, hvor der
i gennemsnit er forsvundet 24 filialer årligt, stiger dette
til 131. Det er en femdobling - og almindeligvis ikke at definere
som "noget større".
Kommissoriet usædvanligt blødt beskrevet i rapporten, idet
Styrelsen for Bibliotek og Medier primært fik til opgave,
at "udarbejde en rapport med særlig fokus på evt. afledte
konsekvenser af kommunalreformen". Altså skal rapporten egentlig
ikke omhandle hvorvidt bibliotekerne har det godt eller ej,
men kun hvordan kommunalreformen i sig selv har påvirket vore
biblioteker.
Uigennemskuelige budgettal
Om kommunernes biblioteksbevillinger konkluderer rapporten, at disse
har været "stort set på et stabilt niveau fra 2000-2005" - hvilket er
før kommunalreformen. "Fra 2005-2006 ses et fald på 2,2%". Dette er
også før reformen.
Fra 2006 til 2007 sker et fald på omkring 7%, hvilket rapporten
primært forklarer med budgettekniske justeringer som konteringsomlægninger
og bortfald af mellemkommunale betalinger. Fra 2007 til 2008
sker yderligere et fald på 4%, hvilket ligeledes forklares
med budgettekniske ændringer. Her citeres KL's publikation
"Kommunernes Økonomi 2008", hvori konteringsomlægninger af
tjenestemandspensioner og genforsikringspræmier nævnes som
væsentlige forklaringer.
Disse tekniske forklaringer har Danmarks Biblioteksforening offentligt betvivlet. Det er sjældent at KL og DB, som begge har samme bestemmende medlemskreds, kommunerne, ytrer uoverensstemmelser. Begge organisationer har klar interesse i at søge afklaring af denne tekniske tvivl.
Danmarks Biblioteksforening gennemfører hvert efterår en spørgeskemaundersøgelse om biblioteksbudgetterne. Den aktuelle for 2009-budgetterne viser, at 60% af landets kommuner sparer på bibliotekerne. Tilsvarende undersøgelse for 2008-budgetterne viste, at 75% af kommunerne sparede på biblioteksbudgetterne.
Dette står i voldsom modsætning til en spørgeskemaundersøgelse fra Kommunernes Landsforening, hvori 84% af kommunerne svarer, at biblioteksbudgetterne for 2008 "er fremskrevet, som de øvrige serviceområder". Det kunne se ud som om kommunernes økonomiforvaltninger og biblioteksledere forholder sig til forskellige budgettal. Dette er ikke hensigtsmæssigt for en faktuel diskussion om biblioteksudviklingen.
Det er i øvrigt påfaldende, at rapporten fra Styrelsen for Bibliotek og Medier beskriver
biblioteksbudgetterne som stabile fra 2000 til 2005 - uden yderligere
kommentarer. Det var i disse år folketinget gennemførte den nye
bibliotekslov med 200 mio. kr. mere til kommunerne til bibliotekerne.
Disse penge er åbenbart forsvundet - som "stabilitet".
Og hvad synes brugerne?
Som en del af grundlaget for rapporten, har Styrelsen for Bibliotek og
Medier gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt biblioteksledere
om deres vurdering af konsekvenser af lukninger af filialer. 39% af
bibliotekslederne svarer, at dette har forbedret servicen, hvorimod
24% at det har forringet servicen.
Uanset hvor uhildede biblioteksledere måtte være i sådanne
spørgeskemaer, er der tale om en adspurgt gruppe, hvis svar
kan have bestemte hensigter, afhængigt af deres position i
forhold til den endelige kommunale beslutning. Det er også
en svargruppe, som kan tolke spørgsmålet om "service" ud fra
helt andre perspektiver end ønsket om lige adgang. Hvis nu
fx en filiallukning endelig har givet råd til automatiseret
udlånssystemer, så er det jo en forbedring i et serviceperspektiv.
Det er i og for sig besynderligt, at man helt og aldeles undlader at
følge nogle af disse mange bibliotekslukninger med egentlige
brugeranalyser.
Forskelle mellem kommunerne
Selv om biblioteksrapportens forfattere har hentet data i KL's publikation "Kommunernes Økonomi 2008", har man ikke fundet det relevant at medtage samme publikations analyse af de økonomiske forskelle mellem kommunernes biblioteksbudgetter. Ifølge KL varierer biblioteksudgifterne pr. indbygger fra 261 kr. til 1.032 kr.
Dette svarer til de årlige analyser af de kommunale budgetter,
som bringes i Søndag Aften. Her er ligeledes påpeget en klar
tendens til, at forskellene mellem kommunerne øges (se Søndag
Aften arkiv).
Lige adgang
Et særligt bibliotekspolitisk mål er at sikre lige adgang til bibliotekerne. De
mange filiallukninger i yderområder har naturligt nok ført
til usikkerhed, om lukningerne mindsker den lige adgang. På
den baggrund var det naturligt, at daværende Kulturminister
forud for rapporten udtalte: "Jeg har bedt styrelsen om at
være særlig opmærksom på strukturreformens konsekvenser for
folkebibliotekerne og på, hvorvidt kommunerne stadig er i
stand til at opfylde bibliotekslovens bestemmelser om borgernes
lige adgang til biblioteksydelser."
Spørgsmålet om lige adgang til bibliotekerne berøres dog slet
ikke i rapporten. Man henviser til en analyse fra Søndag Aften
(se Søndag Aften arkiv),
som viser, at der generelt er stigning i brug af biblioteker
i kommuner, hvori der lukkes biblioteker. Dette forhold viser,
at nedlæggelse af filialer - og dermed styrkelse af andre
dele af bibliotekernes virksomhed - kan være fornuftigt ud
fra en målsætning om størst muligt udlån.
Det har dog intet at gøre med den lige adgang til biblioteksmaterialer.
Man kan sagtens forestille sig, at borgere i yderdele af en
kommune ophører med at bruge bibliotekerne, og at borgerne
i de centrale dele bliver storforbrugere.
I disse år eksperimenteres ganske kraftigt med reserve-løsninger
ved nedlæggelse af filialer. Det ville være en oplagt forskningsopgave
at kortlægge borgernes ændrede brug af bibliotekerne i konkrete
"omstillingskommuner". Tag fx Lyngby, som nedlægger 4 filialer
ved årsskiftet. Hvor mange af de nuværende brugere forsvinder
helt - og hvor mange nye kommer til? Og hvilke demografiske
sammenhænge kan man se af dette "live-forsøg"?
Forud for offentliggørelsen af rapporten, har den ligget i
dvale i et antal måneder. Det kunne være interessant at vide,
hvorfor en politisk set så harmløs rapport skulle holdes tilbage
i så lang tid.
