Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
December 2008
Kunstrådet fortsætter
Samtlige folketingets partier er enige om at lade Kunstrådet fortsætte. Repræsentantskabet får det gule kort.
Allerede da Folketinget i 2002 besluttede den nye kunststøttestruktur med et samlet
Kunstråd, enedes man om, at strukturen skulle revurderes i
folketingssamlingen 2008/2009. Efter en officiel evaluering
fra Pluss Leadership A/S (se Søndag Aften arkiv)
har dels Kunstrådet og nærtstående organisationer dels folketingets
partier diskuteret den fremtidige struktur.
Denne proces er nu afsluttet med en aftale
mellem samtlige folketingets partier. Aftalens bredde
giver umiddelbart set det bedst tænkelige udgangspunkt for
konsensus om denne væsentlige del af kulturministeriets armslængdesystem.
Den brede tilslutning er desto mere bemærkelsesværdig, i og
med strukturen var et klart resultat af regeringsskiftet i
2001 - og hyppigt diskuteres i alskens kulturmiljøer.
Aftalen fastholder som udgangspunkt den nuværende struktur
med et samlende Kunstråd, et antal fagudvalg og et bredt sammensat
repræsentantskab. Selve Kunstrådet og fagudvalgene fastholdes
som de er. En længere tids usikkerhed om de to billedkunstudvalgs
(det nationale og det internationale) samspil og selvstændighed
er endt med en beslutning om, at de to udvalg får fælles formand
næste gang, der skal udpeges udvalg. Umiddelbart en salomonisk
løsning.
Repræsentantskabet består
Der har ligeledes hersket stor usikkerhed om repræsentantskabets fremtidige rolle. Den politiske aftale lader repræsentantskabet fortsætte, men med begrænsede opgaver og løftet pegefinger.
Repræsentantskabet skal ikke længere forholde sig til selve Kunstrådets virke, dets regnskab eller beretninger. Og repræsentantskabet får 2 år til at "forbedre fremmødeprocenten og vise betydningen af sin debatskabende funktion". Denne debatskabende funktion skal til dels udfyldes sammen med repræsentantskabet for Statens Kunstfond. Sammen skal de afholde et årligt bredere seminar.
Det er sjældent set, at armslængdeorganer så at sige selv
kan bestemme, hvorvidt de skal overleve. De skal direkte stemme
med fødderne om det. Og hvis de ikke gider, synes politikerne,
at de skal stoppe.
Og alligevel: uenighed
Når der indgås politiske aftaler, er det sædvane at aftaleparterne sender hver sin glædelige pressemeddelelse ud, som fortæller, hvad det enkelte parti vandt ved aftalen. Sådan var det ikke ved denne aftale. En time inden Kulturministeriet udsendte pressemeddelelsen om aftalen, sendte tre af oppositionspartierne (Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre) en fælles pressemeddelelse, hvori man kalder den aftale man netop havde indgået for "blodfattig og skuffende".
Oppositionspartiernes kritik handler i det væsentlige om, at aftalen ikke har givet flere penge til Kunstrådet. En kritik som i og for sig kan siges at høre under finanslovsdebatten, men som også indgår i den formelle evaluering af Kunstrådet.
For Kulturministeren vil det selvfølgelig også fremover være
et problem, at oppositionen hermed har markeret, at Kunstrådet
fortsat er et politisk slagfelt. Med de midler, der rent faktisk
blev tildelt Kulturministeriet i Finansloven for 2009, havde
det ikke været et økonomisk problem at lade fx 10-15 af de
37,5 mio. kr., der blev øremærket kulturarven, tilfalde Kunstrådet.
Regeringens økonomiske valg vil både fastholde og styrke de almindelige politiske skillelinjer på kulturområdet. De brede politiske aftaler om kulturøkonomi hører til forrige valgperiode.
