Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
December 2008
VK-kulturbudgetter i plus
Finanslovens kulturudgifter er forøget med 10 mio. kr. i løbet af VK-regeringens første 8 år.
Med en forøgelse på 46 mio. kr. af Statens kulturudgifter i Finansloven for 2009,
har VK-regeringen indhentet mange års negative kulturbudgetter.
I forhold til statens almindelige prisfremskrivninger er kulturudgifterne
i 2009 større, end de var, da VK-regeringen overtog efter
SR-regeringen.
Sammenligninger af finanslove over år har mange indbyggede
usikkerheder (se Søndag Aften arkiv).
Der findes næppe nogen entydige sandheder. Målt i totalbeløb
har Kulturministeriet siden 2001 fået et styrket budget. Der
er overført opgaver - og tilsvarende penge - fra andre ministerier,
og kommunalreformen har centraliseret en række kulturøkonomiske
beslutninger. Dette giver et stærkere ministerium - men ikke
i sig selv bedre økonomi for de institutioner, som er afhængige
af bevillinger fra ministeriet.
Fraregner man disse politisk set neutrale opgaveflytninger,
så faldt Kulturministeriets samlede bevilling fra 2001 til
2008 med 36 mio. kr. (i 2008-priser). Dette fremgår af en
redegørelse fra Kulturministeriet til Folketingets Kulturudvalg
fra maj 2008. Men med den endelige Finanslov for 2009 (se
46 mio. kr. mere til kultur) er udgifterne
til kultur yderligere forøget med 46 mio. kr.
Plus 10 mio. kr.
Ud fra disse forudsætninger er det samlede kulturbudget forøget med 10 mio. kr.
i løbet af VK-regeringens første 8 år. Dette beløb bygger
dog på den præmis, at den store mængde bevillingsmæssige ændringer
og prisfremskrivningerne over 8 år kan beregnes præcist. Disse
elementer bygger på en række estimater og gennemsnitsvurderinger.
10 mio. kr. udgør 2 promille af Finanslovens samlede kulturudgifter.
I realitetens verden er 10 mio. kr. ikke nødvendigvis rigtigt.
Men der er næppe nogen, som seriøst kan hævde, at dette beløb
er forkert. Det nærmeste man kommer en opgørelse, som kritiserer Kulturministeriets tal er Søndag Aftens analyse fra januar 2007 (se Søndag Aften arkiv). Den aktuelle opgørelse fra 2001 til 2009 er dog denne gang friholdt fra mere luftige konti, som eksempelvis licens, skattefradrag og tipspenge (tipspenge kunne være inddraget, men er relativt neutrale i forhold til den samlede økonomiske udvikling).
I en politisk vurdering skal man erindre, at da VK-regeringen
startede med voldsomme nedskæringer i 2002 (godt 160 mio.
kr.), var det oveni besparelsesforslag på 50 mio. kr., der
allerede lå fra den daværende SR-regering. VK-regeringen har
således indhentet de egne besparelser og SR-regeringens spareforslag
og givet 10 mio. kr. oveni.
Reelt må man derfor konstatere, at VK-perioden nu er økonomisk
neutral. Og så kan man måske i stedet diskutere, hvad det
reelle udgiftsbehov er. En neutral økonomisk udvikling er
i sig selv intet mål - og hvis det udtrykkes som et mål, er
det udtryk for manglende dynamik.
