Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
December 2008
Twitter vandt nyhedskampen
Det lille program Twitter var hurtigst til at bringe nyheder fra terrorangrebet i Mumbai.
Hvem var først til at fortælle omverden om terrorangrebet i Mumbai? Denne gang var det hverken CNN eller
BBC, men derimod brugere af det lille, i Danmark relativt ukendte program, Twitter.
Twitter er en lille webapplikation, som nærmest kan sammenlignes med en opslagstavle. Brugerne fortæller stort og småt fra deres liv, især småt. Og man skal formulere sig kort, maksimalt 140 tegn, så kan alle mobilbrugere også være med.
Twitter-brugere skriver tekster, som havner på deres egne
sider, hvilket på mange måder svarer til blogs. Men samtidig
leveres det man skriver til de, som abonnerer på det man skriver.
En familie kan på den måde lave sin egen fælles opslagstavle,
så alle hele tiden får at vide, hvad hinanden laver.
Man kan selv vælge, om det man skriver skal have en begrænset
modtagekreds eller være åbent for alle og enhver. Og alle
og enhver kan søge på Twitter. Søger man på "pizza" dukker
der nye indlæg op hvert halve minut. Ja, du vælger selv, om
du virkelig interesserer dig for, hvad alle andre går og laver
hele tiden! Ifølge Google Trends er det daglige brugertal
på Twitter steget fra omkring 150.000 ved årsskiftet til nu
650.000 i oktober.
Twitter og troværdigheden
Fordelen ved Twitter er ubetinget, at det fungerer nemt, og at informationer spredes
hurtigt. Og det var åbenlyst også tilfældet med terrorangrebet
i Mumbai. Og fortællinger fra Twitter-brugere kom hurtigt
videre i de etablerede mediers fortællinger. Ifølge Reuters
blev der lagt 80 Twitter-meddelser ud i løbet af fem sekunder,
da trafikken var stærkest.
Det var ikke nødvendigvis de sande fortællinger, eksempelvis
var nogle Twitter-brugere hurtige til at fortælle, at angrebet
gik ud over Marriot Hotel i Mumbai, hvilket ikke var tilfældet.
Andre Twitter-brugere korrigerede snart dette. BBC lagde ryg
til et rygte om, at de indiske myndigheder bad om, at man
af sikkerhedsmæssige årsager stoppede meddelelsesaktiviteten
- et rygte, der sandsynligvis ikke er hold i. Pointen er dog
ikke til at tage fejl af: også større medier tager Twitter-brugerne
alvorligt.
Og selvfølgelig opstår herefter diskussionen, om Twitter konkurrerer
med de traditionelle medier. For med Twitter kommer en masse
fejl og ligegyldigheder, troværdigheden er lavere end ved
professionelt drevne medier - som dog også ofte tager fejl.
Men som sådan er dette ikke anderledes, end da internet begyndte
at få indflydelse på vores virkelighedsopfattelse, da blogs
prægede vores informationsflow, da Wikipedia begyndte at blive
brugt som kilde. Disse brugerdrevne steder kræver udviklet
kildekritik. Men de tilfører samtidig andre aspekter til vores
fælles virkelighed.
Myndighederne sakker agterud
Twitter har ikke været alene på banen i forbindelse med Mumbai-angrebet. Fototjenesten Flickr blev hurtigt brugt til at lægge live-billeder fra angrebet op. Bekymrede pårørende etablerede åbne Google regneark, som angav navne på sårede og døde - og som alle kunne bidrage til. Dette gav selvfølgelig fejl og unødige bekymringer. Men den borgerskabte kommunikation var både væsentligt hurtigere og mere engagerende end den mangelfulde officielle information.
Medierne er åbenlyst ved at indstille sig på, at de nye sociale netværk er en del af de brugbare kilder til gode historier. Et godt rygte er vel et godt rygte - og dermed værd at arbejde med. De offentlige myndigheder, i dette tilfælde både politi og redningsfolk, kan ikke længere styre informationerne. Og terroristerne har også real-time adgang til borgernes informationer. En bøn om hjælp kan blive opfanget af de forkerte.
Søndag Aften 12/2008
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
