Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Januar 2009
Hvad er en kulturhovedstad?
Europæiske kulturhovedstæder er ligeså
forskellige som den mangfoldighed af lande og kulturer,
EU omfatter. Alligevel er der nogle fællesstræk ved de europæiske
kulturhovedstæder.
Gennemgående varer kulturhovedstadsårene fra 9 til 13 (!) måneder. Hovedvægten ligger på egentlige kulturelle aktiviteter i løbet af året.
Selv om en enkelt by får tildelt titlen, indgår som regel et større område i arrangementet, typisk forstæder, regioner eller i visse tilfælde (Luxembourg) lader man nabolandene indgå i Kulturhovedstadens aktiviteter. Luxembourg gjorde det til et særligt plus, at arrangementet var på tværs af nationale grænser.
Et klart fællestræk ved Kulturhovedstæderne er mængden af
arrangementer i løbet af året. I gennemsnit har Kulturhovedstæderne
præsenteret omkring 500 større arrangementer. Langt de fleste
kulturhovedstæder har benyttet anledningen til at foretage
massive investeringer i kulturel infrastruktur, eksempelvis
nye koncerthuse, museer, biblioteker eller mere omfattende
nye "kulturelle distrikter" eller andre forbindingslinjer
mellem kulturinstitutioner.
Programudgifter til europæiske kulturhovedstæder 1995-2004. Kilde: Palmer/Rae Associates.
Budgetterne for de hidtidige europæiske kulturhovedstæder
har været stærkt varierende. Ifølge en officiel EU-rapport
har budgetterne for selve arrangementsdelen varieret fra 60
mio. kr. til 550 mio. kr, gennemsnitligt 200 mio. kr. Dette
omfatter de budgetter, som selve kulturhovedstadsorganisationerne
har haft til rådighed. Hertil kommer de udgifter, kommuner
og andre myndigheder har haft til driftsforbedring af egne
institutioner eller til markedsføring af byer. I tilgift til
dette har investeringer i infrastruktur varieret fra 75 mio.
kr. til 1,6 mia. kr.
Totale udgifter til europæiske kulturhovedstæder 1995-2004. Kilde: Palmer/Rae Associates.
Budgetterne har - som gennemsnit - været finansieret med 77%
offentlige midler og 13% private sponsorpenge. EU's finansieringsandel
vurderes til 1,5% af samtlige indtægter.
Den gennemsnitlige stigning i antallet hotelovernatninger har været 12% i selve året. Gennemgående har den procentuelle stigning været størst i de mindre byer - som så at sige ikke havde mange turister i forvejen.
I en større spørgeundersøgelse blandt beslutningstagere og
aktører i de europæiske kulturhovedstæder vurderer 95% af
de adspurgte kulturhovedstadsåret som en succes eller delvis
succes.
