Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Februar 2009
Halvsmå kommuner sparer mest
De største og de allermindste kommuner har fremgang på kulturbudgetterne. Kommuner med mellem 20.000 og 40.000 indbyggere har de største besparelser.
Før strukturreformen var der en ganske tydelig sammenhæng mellem kommunestørrelse og kulturudgifter: I forhold til indbyggertal brugte de mellemstore kommuner mest til kultur, de små kommuner brugte mindst. Samtidig var udviklingstendensen forstærkende: de kommuner som brugte meget på kultur, øgede også kulturudgifterne mest. Strukturreformen har ændret denne sammenhæng.
Indbyggertal
Ændring i pct.
kr. pr. indb.
Antal kommuner
Under 20.000
0,0
936
7
20.000-40.000
-1,8
837
32
40.000-60.000
-0,9
856
34
60.000-80.000
-0,1
918
10
80.000-100.000
1,7
971
9
Over 100.000
0,6
961
6
Kilde: Danmarks Statistiks budgettal for kommunerne. Ændring beregnet ud fra KL's officielle pris- og lønskøn 2008-2009.
Nu er det de største kommuner, som bruger mest, dernæst 7 småkommuner, som statistisk set ikke er væsentlige. De kommuner med mellem 20.000 og 40.000 indbygger har de laveste kulturbudgetter. Ud fra en harmoniseringsbetragtning går det den forkerte vej, idet disse kommuner også sparer mest på kulturen.
Den høje stigningstakt i kulturudgifter blandt de store kommuner, kan skyldes, at disse både har flere kræfter at sætte ind med, og at kultur bruges som branding af disse kommuner.
Der eksisterer ikke egentlig forskning, som vurderer samspillet mellem kommunestørrelse og kulturelle ambitioner.
