Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Februar 2009


Konservative kommuner bruger mest
- og sparer mest


Kommuner med konservative borgmestre bruger flest penge til kultur, men det er også de konservative kommuner, som sparer mest.

De nuværende kommunalbestyrelser startede efter Strukturreformen med at lægge budgetter for 2007. Disse var på mange måder vanskelige, fordi kommuner var blevet lagt sammen og nye kommuner etableret.

Sammenligninger med forudgående år er i realiteten er umuligt pga. de mange budgeteringsændringer, hvorunder også hører ændret opgavefordeling mellem Staten og kommunerne - og nedlæggelse af amterne. Derfor baseres Søndag Aftens analyse af de politiske partiers kulturbudgetter på 2007 som en slags år 0. Kommunalbestyrelserne når at vedtage yderligere et budget i efteråret 2009 inden kommunalvalget november 2009. Endelig status for kommunalbestyrelsernes første valgperiode kan således først opgøres februar 2010.


Borgmesterparti kr. pr. indbygger Index 2007=100 antal kommuner
Konservative 1.054 94 10
Socialdemokraterne 924 99 44
de radikale 866 108 1
Venstre 801 98 37
Lokallister 736 97 4
SF 639 104 1

Kilde: Danmarks Statistiks budgettal for kommunerne. Indeks beregnet ud fra KL's officielle pris- og lønskøn 2007-2009 (samlet 8,5%).
Borgmesterparti = det parti som fik borgmesterposten ved seneste kommunalvalg i pågældende kommuner (ifølge KL's oplysninger), kr. pr. indbygger = samlet kulturudgift i forhold til samlet befolkningstal (2008) i kommunerne.
Esbjerg kommune er ikke medtaget i beregningen, pga. tidligere konteringsvanskeligheder (se Søndag Aften arkiv).


De konservative kommuner er fortsat de, som bevilliger mest til kulturområdet. I løbet af valgperioden er der dog sket en mindre udligning, idet de konservative kommuner har sparet 6% og den enlige SF-kommune har øget kulturbudgettet med 4%. Der er dog fortsat ganske stor forskel i kulturbudget pr. indbygger mellem kommuner styret af henholdsvis de konservative og SF.Venstre- og lokalliste-kommuner med lave kulturbudgetter, har sparet mindre end de konservative kommuner, hvilket også har givet en vis udligning mellem kommunerne.

Kommunernes kulturudgifter kan naturligvis ikke udelukkende forklares ud fra borgmestrenes partifarver. Der er dog større forskelle i kommunernes kulturbudgetter ud fra partifarve end ud fra de øvrige, almindelige indikatorer, som kommunestørrelse eller region. Urbaniseringsgrad har sædvanligvis også en væsentlig betydning - men urbaniseringagrad har også en betydning for hvilket parti der bliver borgmesterparti. De 10 konservative kommuner ligger i Hovedstadsområdet foruden Odense og Silkeborg.

  Læs også:
Kulturen klarer frisag
Biblioteksbudgetter 2009
Regionale forskelle udlignes
Albertslund igen, igen, igen
Halvsmå kommuner sparer mest

Fra arkivet:
2008:
Biblioteker ned, teatre op
Albertslund og de andre
Kulturglade konservative
Det er ikke størrelsen

2007:
54 millioner mere til kulturen
Albertslund stadig i top
Konservative giver mest
Størrelse uden betydning
Biblioteker for fald
Hvad sker der med bibliotekerne?

Søndag Aften 02/2009

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2008






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.