Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


April 2009


Teatre er mest sårbare


Finanskrisen bider også på kulturinstitutionerne. Søndag Aftens analyse af kravene til de statslige kulturinstitutioners egenindtægter viser, at især teatrene er sårbare overfor mistede indtægter.

De statslige teatre finansieres for 25 procents vedkommende af teatrenes egenindtægter, typisk publikumsbetaling og sponsorer. Tilsvarende skal de statslige biblioteker og arkiver kun skaffe 6% af budgettet gennem egenindtægter.

Finanslovens krav til egenindtægter
Teatre 25%
Museer 24%
Udstillinger 14%
Symfoniorkestre  11%
Film 9%
Uddannelser       8%
Biblioteker og arkiver  6%


Generelt har de statslige museer ikke store krav til egenindtægter, dog er især Nationalmuseet budgetlagt med store indtægter. En væsentlig del af dette består i aftaler med andre offentlige myndigheder, bl.a. kommuner. I en periode med en økonomisk svækket privat sektor, men uændret offentlig sektor, er disse offentlige indtægter ikke synderligt sårbare.

De sårbare teatre

De institutioner, som har de største krav til egenindtægter, er per definition mest sårbare ved frafald af sponsorer eller mistede entreindtægter. Da de statslige teatre er sikret i finansloven, er institutionerne som sådan ikke truet. Men institutionernes ledelser er naturligvis i gang med at træffe forholdsregler for at sikre den fortsatte drift.

Da det er de største institutioner, som er sikret gennem finansloven, vil det også typisk være disse institutioner, som har lettest ved fortsat at holde fast i sponsorindtægter - selv om også store teatre melder om problemer med at holde hidtidigt sponsorniveau.

Denne usikkerhed blandt større teatre kan let føre til en form for kannibalisering, hvor vilkårene bliver endnu vanskeligere for mindre teatre uden sikring gennem finansloven.

Søndag Aftens analyse af kravene til de statslige kulturinstitutioners egenindtægter er baseret på tilgængelige oplysninger i Finansloven for 2009 sammenholdt med relevante oplysninger om offentlige finansieringskilder, eksempelvis tipsmidlerne. Finanslovens oplysninger giver ikke grundlag for vurdering af de enkelte institutioners mulige sårbarhed ved fald i eksempelvis sponsor- eller entréindtægter. Derfor er oplysninger om enkeltinstitutioner undladt.

Læs også:
Kultursektor under pres

Søndag Aften 04/2009       Del

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2008






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.