Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Maj 2009
EU for længere ophavsretsbeskyttelse
EU vil forlænge ophavsrettens beskyttelsesperiode. Danmark er imod.
Med stemmetallet 377 for og 178 imod har EU-parlamentet stemt
for udvidelse af beskyttelsestiden for ophavsret for kunstnere
og pladeselskaber fra nuværende 50 år til 70 år. Oprindelig
var forslaget, at udvidelsen skulle være til 95 år.
De 70 år er et forsøg på kompromis fra det tjekkiske EU-formandskab.
Det oprindelige forslag om 95 års beskyttelsestid var et forsøg
på at harmonisere med de tilsvarende regler i USA.
Baggrunden for forslaget om udvidelse af beskyttelsestiden er, at en lang række artister, som stadig opfattes som aktuelle, i de kommende år vil falde for den nuværende 50-års grænse, eksempelvis Cliff Richard, Beatles, Rolling Stones (se Søndag Aften arkiv).
Tænkte John og Paul længere end til 64?
Ophavsretsbeskyttelsen er som sådan begrundet i ønsket om at sikre kreativiteten i samfundet. I den almindelige diskussion om beskyttelsesperiodens længde fremføres ofte en tvivl om, hvorvidt et 50- 70- eller 95-årigt perspektiv på nogen måde kan tænkes at have betydning for den kreative skabelse. Da Beatles-medlemmerne var omkring 25 år, føltes det stadig fjernt at drømme sig frem til When I'm Sixty-Four.
Den danske regering - og oppositionen undtagen Enhedslisten
- er modstandere af denne udvidelse, som man ikke ønsker.
Dels betvivler man ønsket om at sikre rettighedshavere økonomisk
gennem forlængelse (hvor en væsentlig del vil være døde),
dels mener man ikke, at en så principiel ændring skal ske,
blot fordi CD-salget er dalende. Det danske synspunkt er,
at den nuværende beskyttelsesperiode er "hensigtsmæssig".
Undtagelsen fra dette er Enhedslisten, som mener, de nuværende
50 år er en for lang periode.
Den danske regering vil arbejde for at fastholde de nuværende 50 år, men har parlamentarisk opbakning til at acceptere et kompromis på 70 år.
Lang, trang proces
Regeringen påpeger, at en længere periode samtidig vil hæmme den kreative anvendelse af ældre værker, hvilket især kan blive besværligt for såkaldt forældreløse værker (værker, hvor rettighedshaver ikke kendes).
Det danske synspunkt deles af en del andre regeringer. Uanset EU-parlamentets klare stillingtagen, kan man forvente stor uenighed blandt medlemslandene.
Det er en sag, som vil indeholde mange komplikationer, eksempelvis
trænger spørgsmålet om beskyttelse af andre kunstnere sig
også på. Det kan eksempelvis være musikere, skuespillere og
filmproducenter.
Forslagets videre skæbne - og gang i EU-systemet - er ikke afklaret.
Søndag Aften 05/2009
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
