Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Maj 2009
Ris og ros til Københavns Teater
Evalueringsrapport foreslår væsentlige ændringer for Københavns Teater, hvis "langsigtede bæredygtighed" rapporten ikke tager stilling til.
Bestyrelsen skal udpeges efter gennemsigtige retningslinjer
de enkelte teatres bestyrelser skal have reelt ansvar
Københavns Teater skal nedtone koncern-markedsføring
Det er nogle af de væsentlige ændringer, der bør ske for organisationen Københavns Teater ifølge evalueringsrapporten fra Pluss Leadership. Rapporten er bestilt af Københavns Teater. Når disse ændringer er gennemført, "skal Københavns Teater have en længere periode med arbejdsro og konsolidering...før man kan vurdere organisationens langsigtede bæredygtighed".
Evalueringsrapporten tager således ikke stilling til, om den nuværende struktur er holdbar på sigt. Men enkelte væsentlige ændringer er åbenlyst nødvendige.
Blandt evalueringens roser til Københavns Teater nævnes:
Københavns Teaters praktiske og økonomiske løsninger for teatrene fungerer godt
Københavns Teaters samarbejde med teatrene fungerer godt
efter en vanskelig start er det lykkedes for Københavns Teater at opnå legetimitet hos de tilknyttede teatre.
Den urimeligt vanskelige start
Som ny organisation i 2006 blev Københavns Teater kastet ud i den ene vanskelige opgave efter den anden: vanskelig huslejediskussion om Det Ny Teater, lukning af Gladsaxe Teater, ny samlet strategi for organisationen, redningsplan for Folketeatret med fusion med Det Danske Teater, udskiftning og ikke-udskiftning af teaterledelser, massiv mediekritik og kritik i teatermiljøer og udskiftning af væsentlige dele af bestyrelsen. Midt i alt dette: ny direktør for organisationen.
Ikke optimale betingelser for at udvikle en ny organisation, slet ikke i et følsomt og kritisk teatermiljø. I de første år halsede organisationen efter for at følge de udefra kommende krav. Dette er tydeligvis ændret til en status som mere driftsorienteret organisation, som fungerer som servicevirksomhed for teatrene.
Denne drejning af organisationen møder ifølge evalueringen god tilfredshed hos teatrene. Og bør følges op af egentlig strategisk beslutning om at ændre fokus fra Københavns Teater som koncern med selvstændigt markedsføringsbehov til serviceorienterede støttefunktioner.
Kulturministerens kammerater
I dele af offentligheden og i teatermiljøerne har en gennemgående påstand været, at den oprindelige bestyrelse blev udpeget som "politisk kammerateri". Denne påstand modsiges ikke i evalueringen, tværtimod gentages den med den væsentlige tilføjelse: "Det virker meget uheldigt, at man fra ministeriets og ministerens side har skabt en situation, hvor der kan skabes det indtryk, at man tilsidesætter så vigtige styringsprincipper". En så udtalt neutral kritik af bestyrelsesudpegninger hører absolut til de mere sjældne.
Rapporten anbefaler, "at Kulturministeriet og -ministeren udviser stor omhu med udpegning af bestyrelsesmedlemmer i Københavns Teater, og at intentionerne omkring professionalisme og uafhængighed altid opfyldes". (I sagens natur burde dette vel altid være tilfældet?). "Vi foreslår, at udpegningsfeltet bredes ud, og at organisationerne i kunstlivet i højere grad opfordres til at komme op med dygtige kandidater til bestyrelsesposter".
De lokale bestyrelser
En anden hyppigt fremført kritik af Københavns Teater-konstruktionen har været, at de enkelte teatres bestyrelser ikke har ansættelseskompetence i forhold til direktionen. Evalueringen peger ikke på en entydig løsning af dette problem, men "anbefaler, at der sker en revurdering af de lokale bestyrelsers formelle og reelle status, kompetenceflade og ansvar". Så er der i hvert fald ikke arbejdsro om disse kompetenceforhold i den nærmeste fremtid.
Evalueringsrapporten fra Pluss Leadership er dateret 6. februar 2009, men blev først offentliggjort 29. april.
I sit følgebrev til Folketingets Kulturudvalg skriver Kulturministeren "at organisationen Københavns Teater videreføres i sin nuværende form, suppleret med en række ændringer og justeringer, heriblandt indførelsen af en større gennemsigtighed og åbenhed omkring alle forretningsgange samt en revurdering af de lokale bestyrelsers formelle og reelle status."
Ministeren undlader således aldeles at nævne det kritiske punkt vedrørende minsiterens og ministeriets arbejde med udpegning af bestyrelsesmedlemmer og at evalueringen maner til arbejdsro før man kan "vurdere organisationens langsigtede bæredygtighed".
Endelig meddeler ministeren, at hun "har videresendt evalueringsrapporten til Teaterudvalget, da den ifølge udvalgets kommissorium skal indgå i Teaterudvalgets arbejde." Denne konklusion er i fin overensstemmelse med Søndag Aftens forudsigelse fra januar i år: "men vil dog i det væsentlige af Kulturministeren blive henvist til det allerede nedsatte teaterudvalg".
