Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Juni 2009


Mindre til provinsen


Trods gentagne erklæringer om at ville styrke provinsens kulturliv, afsætter Kulturministeriet færre penge til formålet.

Da den nytiltrådte VK-regering fremlagde sit første forslag til tipsbevilling i foråret 2002, var en af nyhederne en såkaldt Provinspulje på 20 mio. kr. Målt i faste priser er denne bevilling siden reelt faldet med 6,5 mio. kr.

Hensigten med Provinspuljen var at styrke kulturaktiviteter udenfor Hovedstadsområdet. En opfølgning af de valgløfter der var givet af partiet Venstre inden regeringsskiftet. Pengene blev reelt hentet fra den samtidige nedlæggelse af Kulturministeriets Udviklingsfond.

Provinspuljen blev uddelt af Kulturministeren. I et vist omfang blev han rådgivet af Fokusgruppen for Provinspuljen med en række markante personer. Et af de dengang få helt nye råd og nævn, Fokusgruppen, satte sig dog ikke dybe spor og gik hurtigt i glemslen.

Provinsen blev til hele landet

I 2006 blev Provinspuljen nedlagt og erstattet af en ny pulje, Kultur i hele landet (se Søndag Aften arkiv). Tipsbevillingen blev overført til den nye pulje, dog med den tilføjelse, at støtten nu var "primært" til provinsen. Hovedstaden blev altså lukket ind i ordningen. Der foreligger ikke nogen officiel evaluering af hverken Provinspuljen eller af Kultur til hele landet. Andelen af støtte til kulturaktiviteter i Hovedstadsområdet har dog været yderst begrænset. Puljens primære formål har fortsat været støtte til aktiviteter i provinsen.

Undervejs er der sket flere ændringer med puljen. Fra 2006 indgik støtten til de regionale kulturaftaler også i puljen. Og fra 2009 indgår også den tidligere pulje Festivaler, særudstillinger m.v. i puljen.

Tipspuljer 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Kulturelle aktiviteter i provinsen 20,0 20,0 20,0 20,0        
Regionale kulturaftaler 2,7 3,5 3,1 3,5        
Kulturpulje til hele landet         21,0 21,0 15,0 25,1
I alt, løbende priser 22,7 23,5 23,1 23,5 21,0 21,0 15,0 25,1
I faste priser, niveau 2009 27,1 27,4 26,4 26,2 23,0 22,5 15,7 25,1


Fra 2008 til 2009 er puljen Kultur til hele landet øget med 10,1 mio. kr. Målt i faste priser er der dog kun tale om en forøgelse på 5,0 mio. kr., hovedsageligt fordi puljen Festivaler, særudstillinger m.v. nu indgår i Kultur til hele landet. Puljen til festivaler har hidtil været stærkt varierende år for år, blandt andet fordi den blev brugt til at finansiere dele af HC Andersen året.

Den forøgelse der er fra 2008 til 2009 kan dog langt fra opveje de besparelser der er sket siden 2002.

Tipspuljer 2008 2009
Kulturpulje til hele landet 15,0 25,1
Festivaller, særudstillinger 4,2 0,0
I alt, løbende priser 19,2 25,1
I faste priser, niveau 2009 20,1 25,1


Når Kulturministeren i disse måneder på sin Danmarksturne afholder møder med budskabet om, at hun ønsker at styrke kulturlivet over hele landet, er realiteten altså, at hun har væsentligt færre penge at gøre godt med, end hendes forgænger havde for blot 4 år siden.

Kilde: Folketingets Finansudvalgs tiltrådte aktstykker om fordelingen af Tips- og lottomidler, alment kulturelle formål 2001-2009. Beregning af prisfremskrivninger følger retningslinjerne fra Finanslovene 2002-2009.  

Læs også:
Regeringsløfte brudt
Og pludselig var der ingen penge
Tipspenge 2009: tilfældigheder?
Fra arkivet:
Idræt og teater vinder i tips (2008)
Tipspengenes ulidelige lethed (2008)
Tipspenge - som forrige år (2007)
Tips til diskussion (2007)
Internetfiltre på bibliotekerne (2006)
Tipspenge for fastholdere (2005)
Tipspenge uden formål (2005)
Musikken vinder i tips (2004)
Teatre vinder i tips (2003)
Tipspengene fordelt (2002)
1x2 tipperne redder (igen) stumperne (2002)
Kulturens tipspenge: Intro (2000)
Det demokratiske underskud (2000)
Rend os i intentionerne (2000)
Sikre tipsvindere (2000)
CulturCommentar: Fjern kulturens tipspenge (2000)

Søndag Aften 06/2009

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]                Del

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2009






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.