Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Juni 2009


Tipspenge 2009: tilfældigheder?


Enkelte ændringer i tipsbevillingen for 2009 lader sig forklare. De fleste ændringer fremstår dog ubegrundede. De følger end ikke regeringens udsagn.

Kulturministeriets tipsbevilling for 2009 følger i de væsentligste træk tidligere års bevillinger. Der afsættes flere penge til Kulturpulje til hele landet, Litteratur, Kulturpolitisk udvikling og information samt Arkitektur. Taberne er Teater, Museer og Idræt.

Kulturpulje til hele landet øges med 5 mio. kr. (læs Mindre til provinsen, Litteratur øges med 3 mio. kr. - som dog reelt modsvares af en væsentligt større mindrebevilling på Finansloven (se Søndag Aften Arkiv), puljen Kulturpolitisk udvikling og information øges fra 1 til 4 mio. kr. - uden at dette er begrundet i indstillingen, og Arkitektur øges med 2,5 mio. kr. til designpolitiske initiativer. Dette er omfattet af Finanslovsaftalen for 2009, og ligesom litteraturpuljen delvis til erstatning af tidligere bevillinger.

Teaterområdet mister 8 mio. kr., som skyldes, at der ved tipsbevillingen i 2008 blev givet en engangsbevilling på 8 mio. kr. til sikring af egnsteatrene. Museerne mister en særlig pulje til digitalisering på museerne. Puljen var i 2008 på 3 mio. kr. På idrætsområdet sker et fald i bevillingen til de to puljer Idrætspolitiske initiativer og Idrætspolitisk handlingsplan (det står sikkert indlysende klart for enhver hvori forskellen på disse to puljer består). Samlet mister de to puljer 8 mio. kr.

Mindre til digitalisering

Et af regeringens højt profilerede felter er digitalisering af kulturarven (læs Kulturarv som bits). Til dette formål, Digitalisering og formidling, afsættes i 2009 8 mio. kr. I 2008 var der en pulje på 6 mio. kr. til Kulturnet Danmark, en pulje som nu erstattes af puljen digitaliseringspuljen. Sammenholdt med førnævnte mindrebevilling på 3 mio. kr. til digitalisering på museerne, mindskes digitaliseringspuljerne med 1 mio. kr.

I store træk følger tipsbevillingen for 2009 i øvrigt bevillingerne for 2008. Der er dog en pudsig variation, hvor de fleste puljer reelt reduceres, fordi der ikke foretages prisfremskrivning. En del - tilfældige? - puljer prisfremskrives dog. Og enkelte - særligt udvalgte? - puljer ændres ud fra konkret vurdering.

Forudsætningerne for disse ændringer fremgår ikke af tipsaktstykket.

Et eksempel på dette - fra vores egen verden - er den fortsatte devaluering af støtte til kulturtidsskrifter. I 2001 var støtten 3,0 mio kr. Dette blev i 2002 reduceret til 2,5 mio kr., for yderligere at blive reduceret til 2,45 mio kr. i 2009. Såfremt tidsskriftsstøtten havde fulgt den almindelige offentlige p/l-regulering havde puljen i dag udgjort 3,7 mio kr. Langsomt, men sikkert, er den reelle tidsskriftsstøtte således reduceret med en tredjedel. Dette er sket samtidig med at Staten i øvrigt har ændre portobetingelserne, som har givet langt de fleste tidsskrifter væsentlige merudgifter.  

Læs også:
Regeringsløfte brudt
Mindre til provinsen
Og pludselig var der ingen penge
Fra arkivet:
Idræt og teater vinder i tips (2008)
Tipspengenes ulidelige lethed (2008)
Tipspenge - som forrige år (2007)
Tips til diskussion (2007)
Internetfiltre på bibliotekerne (2006)
Tipspenge for fastholdere (2005)
Tipspenge uden formål (2005)
Musikken vinder i tips (2004)
Teatre vinder i tips (2003)
Tipspengene fordelt (2002)
1x2 tipperne redder (igen) stumperne (2002)
Kulturens tipspenge: Intro (2000)
Det demokratiske underskud (2000)
Rend os i intentionerne (2000)
Sikre tipsvindere (2000)
CulturCommentar: Fjern kulturens tipspenge (2000)

Søndag Aften 06/2009

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]                Del

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2009






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.