Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Juni 2009
Nedlæg 3 kulturministerier
Venstres forslag om at finansiere et kulturskattefradrag ved at skære i kulturens fedtlag, er aldeles underfinansieret.
CulturCommentar:
Når Folketinget drager på ferie før grundlovsdag, er dette samtidig et varsel om den politiske lavsæson, i Danmark kaldet agurketiden. I år blev dette helt bogstaveligt, idet Venstre lancerede et forslag om at alle skal få et skattefradrag på 20.000 kr. til at købe kunst og kultur for.
Forslaget skal ifølge Venstre finansieres ved at fjerne fedtlaget mellem kunsten og befolkningen. Det er i sig selv interessant, at et regeringsparti kan starte en sådan debat uden at have blot antydningen af beregninger eller dokumentation.
Men vi skal gerne yde en hjælpende hånd:
Hvis blot halvdelen af skatteyderne bruger halvdelen af Venstres 20.000 kroners fradragsret, vil det give et mistet skatteprovenu på 20 milliarder kr. Kulturministeriets samlede budget er på 6 milliarder kr. Der skal altså nedlægges mere end tre kulturministerier for at finansiere Venstres plan. Og så er det næsten for sagligt i denne sammenhæng at gøre opmærksom på, at væsentlige dele af Kulturministeriets virke er helt udenfor markedet (fx arkiver, biblioteker, fortidsminder og uddannelser) og på en eller anden måde også skal finansieres. Må man tro.
Det økonomiske niveau i forslaget, viser tydeligt, at man bevæger sig i de luftlag, hvor man ikke forholder sig til økonomiske realiteter.
Fedtlag, hvor?
Påstanden om fedtlaget i kulturlivet er en gammel udokumenteret påstand. Det var indholdet i tiltrædelseserklæringerne fra VK-regeringen i 2001. Et projekt der blev arbejdet ganske ihærdigt på. I realiteten indebærer det en voldsom mistillid fra Venstres side i forhold til den førte kulturpolitik i de seneste 7 år, når man hævder at der fortsat er fedtlag at tage af.
I økonomisk stramme tider er det en ganske alvorlig anklage, at hævde at der er unødvendige stillinger i det offentlige. Påstanden bliver ikke mindre alvorlig af, at man har haft magten i 7 år og altså rigelig mulighed for at gøre noget ved et muligt overforbrug. Venstre - med den særlige indsigt man som regeringsparti har i de offentlige finanser - skylder at fortælle offentligheden, hvor man har dette fedtlag.
Hellere moms
Men er et skattefradrag overhovedet relevant som styringsredskab? Fradrag medfører fortolkningsbare og bureaukratikrævende regler. Fradrag gavner ikke de væsentlige grupper af kulturforbrugere som ikke er skattepligtige, fx unge og uddannelsessøgende. Skattefradrag har en social skævhed.
Skal man endelig vælge en dyr og bredpenslet måde at understøtte befolkningens kulturforbrug på, ligger løsningen ligefor: momsnedsættelse. Metoden kendes fra dagbladene og fra mange andre lande, hyppigt er der refereret til den svenske nedsættelse af bogmomsen i 2002, som øgede forbruget af bøger.
Man kan indvende, at momssfritagelse er for upræcist i forhold til de ønsker man måtte have (fri moms på suduku-bøger giver ikke bedre økonomi til lyriksamlinger). Men der kan argumenteres for det.
I stedet vælger Venstre at lancere et aldeles urealistisk forslag, som kan give truede gallerier og pladeforretninger falske forhåbninger. En sikker afledemanøvre, som fjerner fokus fra de reele problemer i kultursektoren. Spild af tid. Agurketid.
Tom Ahlberg ansvarshavende redaktør
Søndag Aften 06/2009
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
