Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Juli 2009
Undskyld, hvad koster det at låne en bog?
Bogen er som bekendt kerneproduktet i danske folkebiblioteker. De ansvarlige myndigheder aner bare ikke, hvad det koster at låne en bog ud.
CulturCommentar:
De digitale medier trænger sig mere og mere på i folkebibliotekerne. Og i takt med at de nye medier etableres, skal der gennemføres aftaler om kompensation til rettighedshaverne. Til forskel fra (de analoge) bøger, har bibliotekerne ikke fri adgang til at udlåne.
Den nyeste bibliotekssucces tegner de digitale lydbøger sig
for. Via netlydbog.dk kan lånere downloade lydbøger til aflytning
derhjemme eller på farten (se Søndag Aften arkiv).
En succes der er blevet så stor, at bibliotekerne tidligere
i år var nødt til at begrænse lånernes "udlån" til maksimalt
2 lydbøger pr. måned. Samtidig fortalte bibliotekerne, at
man syntes prisen for lydbøgerne var for høj, nemlig 37 kr.
pr. downlån. Uanset at bibliotekernes melding var et ensidigt
indlæg i en forhandling med forlagene, blev bibliotekernes
synspunkt refereret ganske ukritisk i pressen.
Er 37 kr. meget?
Og ja, de fleste af os synes nok også, at 37 kr. pr. biblioteksudlån lyder af ganske meget. For sig ser man hurtigt 1 mio. danskere låne lydbøger 4 gange om året - og så har vi pludseligt en offentlig udgift på 150 mio. kr.
Problemet er bare: hvad skal de 37 kr. sammenlignes med? Indenfor
andre kulturfelter - fx teater og film - opfattes det som
relevant at vide, hvad den enkelte borgers forbrug koster
det offentlige.
Selv om den digitale medieudvikling har præget de bibliotekspolitiske diskussioner i et tiår, kloge debattører har talt pro et contra nye medier, politikere har fastholdt "bogen som kerneydelse", så er der ikke nogen, som aner hvad det koster at udlåne en bog fra folkebibliotekerne. Selv det mest elementære økonomiske beslutningsgrundlag for eller imod digitalisering eksisterer ikke.
Undertegnede erindrer en undersøgelse tilbage fra 1980'erne,
hvor det viste sig, at udlån af en bog kostede over 40 kr.
Denne undersøgelses status er tvivlsom, det har i hvert fald
ikke været muligt at verificere den i Styrelsen for Biblioteker
og Medier. Dog er erindringen samstemmende med adspurgte pensionerede
biblioteksledere. En af grundene til at undersøgelsen er glemt
er, at den ikke blev oplevet som god reklame for bibliotekerne,
men i sin tid rent faktisk var medvirkende til at fremskynde
bibliotekernes automatiske udlånsbetjening.
Og de mange forbedringer i bibliotekernes ressourcestyring har med sikkerhed (trods inflation) bragt udgifterne til bogudlån væsentligt ned. Men til hvilket niveau? Tilsyneladende er der ikke nogen, der ved det.
Efterlysning: økonomisk beslutningsgrundlag
Holder man sig til lydbøgerne, ville det være en forholdsvis simpel og særdeles
relevant analyse: hvad koster det bibliotekerne at udlåne
en fysisk lydbog i forhold til, hvad det koster at "udlåne"
en lydbog som download. For så vidt et nødvendigt beslutningsredskab
for alle biblioteker i indkøbsøjemed. Hvordan får vi flest
udlån for færrest penge?
Fysiske lydbøger skal anskaffes, klargøres, sættes på hylder, holder til et givent antal udlån, kasseres og er med til at forbruge både inventar og personaleressourcer. De digitale lydbøger kræver naturligvis flere ressourcer end blot betalingen til forlagene, men dette er (forhåbentligt) mere overskueligt.
Samme spørgsmål er relevant i sammenligning mellem papir-bøger og e-bøger.
Og ja, selvfølgelig er det tal, der er behæftet med væsentlige
usikkerheder, og som indeholder mange manipulationsmuligheder.
Det kan dog kun være med til at klargøre diskussionerne om
prioriteringer, hvis ansvarlige myndigheder søger at nå frem
til svar på det banale spørgsmål: hvad koster det at udlåne
en bog?
Tom Ahlberg ansvarshavende redaktør
Søndag Aften 07/2009
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
