|
Kunstmuseet AROS har ondt i økonomien. Det er dog ikke lykkedes for museet at pege på fornuftige løsninger.
Det synes efterhånden at være velkendt, at økonomien ved Århus kunstmuseum, AROS, vakler. Færre besøgende, større udgiftspres kombineret med vægtige internationale ambitioner er nogle af de givne forklaringer. Århus kommune er trådt til med likviditetsstøtte og opstramning af de økonomiske afrapporteringer. Sidste års underskud bliver omkring 3 mio. kr.
| År |
Besøgtal |
Regnskab |
| 2005 |
342.000 |
-3.881.000 |
| 2006 |
373.000 |
1.702.000 |
| 2007 |
232.000 |
-154.000 |
| 2008 |
215.000 |
-3.000.000 |
| (2008: forventet regnskab) |
|
|
|
Som det ses af tallene, er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem besøgstal og økonomi. Så sent som i 2006 var AROS også i økonomiske vanskeligheder. Dengang lykkedes det for museet at skabe et indtryk i pressen af at det skyldtes den succesfulde publikumstilstrømning, at man ikke kunne styre økonomien (se Søndag Aften arkiv). Ud fra AROS daværende argumentation burde alt være godt, nu hvor publikumstallet raser.
Det er folketingets skyld
Mellemregningerne må nødvendigvis være usikre, men midt i juni blev det for meget for den hidtidige bestyrelsesformand, som valgte at trække sig og samtidigt leverede en bredside mod Folketinget. "Kommunen har svært ved at øge støtten til museet ret meget. Så min kritik retter sig mod fordelingen af kulturmindlerne nationalt, hvor det bliver sværere at få, jo længere man befinder sig væk fra Christiansborg".
Den afgående bestyrelsesformand efterlyste også opbakning til museet fra de lokale folketingspolitikere, for "det kan på ingen måde komme bag på dem, hvordan det står til med museets økonomi".
Man har en holdning...
Hvad har så museet selv gjort - inden formanden smækkede med døren?
For et år siden, 9. juni 2008 udarbejdede museet et notat stilet til Århus Kommune. I notatet hedder det bl.a., at "kommunen bør øge sit tilskud til AROS med et markant millionbeløb - for på denne måde at presse Kulturministeriet til yderligere støtte". I 2008 var det altså museets opfattelse, at kommunen skulle øge støtten til museet.
AROS tog ikke andre skridt for at øge den statslige støtte. I foråret 2009 holdt man et møde med Kulturministeren. Forud for dette møde tilsendte man ministeren notatet fra juni 2008, og bad således ikke staten om at øge sit tilskud selvstændigt.
Så sent som den 9. juni i år blev samme bestyrelsesformand i Jyllands-Posten citeret for ikke at have umidelbare planer om at søge yderligere støtte hos staten.
Ni dage senere, den 18. juni valgte bestyrelsesformanden at trække sig og sagde at det alt sammen var statens skyld og at fordelingen mellem de tre store nutidige kunstmuseer, Louisiana, Arken og AROS er skæv. Og at alt dette havde været velkendt af alle beslutningstagere i lang tid. Den afgående bestyrelsesformand har ikke søgt at forklare, hvorfor AROS så ikke har bedt staten om at gå forrest, endsige hvorfor han blot en uge tidligere ikke ville søge staten om flere penge.
Kulturhovedstad 2017?
Den afgående bestyrelsesformand afsluttede sin salut med at "samtidig skal AROS være et lokomotiv i forbindelse med planerne om, at Århus skal være Europæisk Kulturhovedstad 2017". Det er sikkert rigtigt, at mange mennesker forestiller sig, at AROS kan være en væsentlig del af profileringen af en kommende kulturhovedstad.
Ambitionen om at gøre Århus til kulturhovedstad er dog helt og aldeles lokal.
Rent faktisk er det sådan, at der er en national konkurrence mellem danske byer om at blive europæisk kulturhovedstad (se Søndag Aften arkiv), hvortil der bliver ansøgningsfrist i 2011. Indtil det i 2013 endeligt er besluttet, hvilken dansk by, der bliver europæisk kulturhovedstad, vil det være aldeles utilstedeligt, såfremt staten støtter lokale kulturinitiativer begrundet i ambitionen om europæisk kulturhovedstad.
Hvis det lykkes for AROS at opnå yderligere statslige støtte inden 2013 vil dette absolut ikke blive forbundet med kulturhovedstaden.
Provinskortet
Den afgående bestyrelsesformand fik naturligvis straks positiv respons, da han trak provinskortet og hævdede, at Århus blev forfordelt i forhold til København. Folketingspolitikere ilede til med synspunkter om diskrimination. En påfaldende uvederhæftig argumentation, da de selvsamme folketingspolitikere tidligere på ingen måde har interesseret sig for AROS økonomi.
Man bør i denne sammenhæng erindre, at det der diskuteres er et underskud i 2008, altså historik ud fra forlængst givne forudsætninger. Uanset om det er offentlige eller selvejende institutioner, er det bestyrelsens og ledelsens forpligtelse at sikre holdbar økonomi.
Sandsynligvis vil AROS udfald mod andre museers økonomi og geografiske argumentation hurtigt blive glemt og heller ikke blive fulgt yderligere op fra museet. Hvad nytter det at kalde sig internationalt museum, hvis man rører rundt i en dansk provinsgryde?
I modsat fald kan det blive et problem for den nationale museumsfaglige tænkning, hvis de museumsfaglige vurderinger af udviklingsmuligheder, samarbejder osv., der foretages primært af Kulturarvsstyrelsen, skal underlægges folketingsmedlemmers geografiske præferencer.
Det er værd at erindre, at den økonomiske binding der er mellem eksempelvis landsdelsorkestrene indbyrdes eller landsdelsscenerne indbyrdes, er særdeles vanskelig at bryde. Det giver meget lidt rum for en saglig og faglig vurdering af de økonomiske behov.
Det lykkes for ledelsen for AROS at gøre det til en dyd, at ikke være præget af tidens udskældte DJØF-isering: "likvidititetsproblemer...hold da op, det var et svært ord". Og man kan sælge mange projekter ved at tænke stort og internationalt. Den gode gamle økonomimodel, at sætte tæring efter næring, kunne være et kursus eller to værd.
Læs også:
Fra arkivet:
AROS og pengene (2006)
AROS og ambitionerne (2006)
Århus Kunstmuseum sejler fortsat (1999)
Aarhus får sit kunstmuseum (1998)
Kvalitet i dansk museumspolitik (1998)
Aarhus kommende kunstmuseum (1997)
Søndag Aften 07/2009
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel] Del
|
