Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Juli 2009
Lad ophavsretten hvile i fred
Det er vigtigere at være fri for andres overvågning af computere og internet-trafik, end at jeg fortsat kan tjene penge gennem ophavsretten, skriver Henrik Brändén.
CulturCronik:
Som traditionel socialdemokrat ønskede jeg en gang at beholde TV-monopol og valutarestriktioner. Men den tekniske udvikling overhalede mine synspunkter. I dag ønsker jeg at ophavsretten skal bevares. Om ikke andet fordi jeg lever af at forklare og popularisere naturvidenskab, og jeg er økonomisk afhængig af royalty fra de lærebøger jeg har skrevet.
Men når jeg ser mig om, er det åbenlyst, at den tekniske udvikling også har gjort dette umuligt. For så vidt vi ikke vil forvandle vores samfund til en ren overvågningsstat.
Nutidens ophavsretslove blev skabt for at beskytte forfattere mod trykkerier, der tog deres bog, satte den igen, trykte tusindvis eksemplarer og solgte dem. Da en trykpresse altid har været en stor investering, havde blot et begrænset antal mennesker mulighed for at bryde loven. Og da en trykpresse fyldte en del plads, kunne den ses. Da staterne i Vesteuropa havde sikret sig tilstrækkelig kontrol over aktiviteterne indenfor territoriet blev det derfor under 1800-årene rent konkret muligt at etablere og nogenlunde opretholde forbud.
Da grammofon- og filmteknologierne blev udviklet var situationen den samme: Der krævedes store investeringer og pladskrævende maskiner for at mangfoldiggøre værkerne. Man kunne ikke presse vinylplader i et hjørne af et studenterhybels sovekrog. Overvågning kunne derfor forenes med en vis respekt for privatlivets fred.
En ny virkelighed
Nu er situationen dramatisk ændret. CD-, DVD- og MP3-teknologierne har gjort det muligt, at med et klik kopiere musik og film uden mærkbar kvalitetsforskel mellem original og kopi. Efter yderligere et teknologispring kan man sidde lige så komfortabelt i sofaen og læse en digitalkopieret bog som et trykt originaleksemplar. Alt dette ved hjælp af udstyr som kun koster nogle ugers normal arbejdsindkomst. Og som man kan bære med sig i en håndtaske eller i en lomme.
Det siger sig selv at den overvågning som kræves for at i dette nye teknologiske miljø forhindre piratkopiering må trænge betydeligt længere ind i privatlivet end den kontrol som krævedes for at holde trykkerier og vinylpresserier indenfor lovens rammer. Vi må derfor tænke forfra i balancen mellem ophavsret og integritet.
I den debat lader mange af mine venner ophavsretten fremstå som en nærmest guddommelig eller naturgiven del af ejendomsretten. Lad os derfor kigge ind i et kloster i middelalderen, hvor en munk efter tre års arbejde netop har færdiggjort en smuk bog, som på tidstypisk vis blander en del egne tanker med afskrifter fra kirkefædre og andre tænkere. En munk fra et andet land ser værket og bliver imponeret. Han beder om at få lov til at skrive en del af bogen af og tage den med hjem, så andre brødre fra hans land også kan skrive dette af.
At gennemtrævle en klostercelle
Hvordan reagerer så den første munk? Bliver han krænket af at broderen ikke tilbyder ham penge? Kræver han at den interesserede broder både betaler en sjat og personligt tager ansvar for at forfatteren får betaling for hver yderligere kopi som laves? Kræver han desuden at når som helst få nogen til at gennemtrævle den interesserede broders klostercelle i jagt på piratkopier? Naturligvis ikke! Tanken om økonomisk ophavsret fandtes ikke hos disse munke. Den kom langt senere, som et resultat af en konkret social og teknologisk situation.
Nemlig: (1) Takket være trykpressen kostede det ikke længere lige meget tid/penge at lave kopi nummer et hundrede af et værk som at lave kopi nummer et. Når man vel havde satset det nødvendige for at lave et første eksemplar blev hvert eneste af de følgende eksemplarer i sammenligning meget billigt. Men det var dyrt at starte hele processen.
Teknologien bevirkede altså, at kopiering til husbehov blev dyrere end at købe en ”legal” kopi. At kopiere et trykt værk uden forfatterens samtykke kunne altså kun betale sig som centraliseret masseproduktion. (2) De trykpresser, som dengang blev benyttet, var så dyre og store, at de var relativt lette at kontrollere. (3) Staterne var blevet tilstrækkeligt stærke til at kunne foretage denne kontrol.
Ophavsretten lever på lånt tid
I dag er situationen helt anderledes: Den første kopi er i dag lige så billig som nummer femtusinde. Kopiering til husbehov er dermed blevet meget lønsom. Desuden kan som sagt det udstyr som behøves i en lille taske, og er økonomisk overkommelig for de fleste. Derfor er det tvivlsomt om staten skulle kunne kontrollere kopieringen af forskellige værker, selv om den benyttede alle den moderne stats ressourcer til overvågning og kontrol.
Den situation som gjorde ophavsret tænkelig og mulig eksisterer dermed ikke længere. Ophavsretten lever i dag på samme lånte tid som valutareguleringer og TV-monopol midt i 80'erne.
Hvis ophavsrettens forsvarere i dag blot havde bedrevet en ideologisk begrundet argumentation for ophavsrettens principper, skulle jag måske have lænet mig tilbage i stolen og betragtet dem med samme sympati som jag ser på andre idealister som udkæmper håbløse slag mod overmægtige kræfter. (For som fremgår er både min tegnebog og dele af mit hjerte på deres side). Men desværre er deres agerende gået over styr på en måde som er dybt destruktivt for samfundet.
Personlig integritet
- For det første krænker de metoder man vil benytte for at bremse fildeling grundlæggende principperne for personlig integritet.
Min og mine medmenneskers ret at være fri for andres overvågning af computere og internet-trafik er helt enkelt vigtigere end at jeg skal kunne fortsætte at benytte den hidtidige metode for at tjene penge på mit skriveri.
Respekt for loven
- For det andet risikerer den kamp man fører at opløse legitimiteten af vore juridiske og politiske systemer hos store dele af befolkningen. Og dermed at seriøst forvolde skade på forudsætningerne for sammenhængskraft og solidaritet i andre områder i samfundet. En stor del av befolkningen synes nemlig ikke at de stjæler, når de downloader sange og film.
Desto højere og hyppigere vi råber ”Tyve!” i fjæset på dem, jo mindre respekt risikerer vi at få for andre regler og principper, som retssystemet forsøger opretholde.
Mange oplever i dag at staten ukritisk solidariserer sig med store virksomheder som fortsat vil tjene store penge på monopol og oligopol på musikdistribution. Desto tydeligere statens institutioner positionerer sig på storkoncernernes side, jo flere risikerer, at ophøre at opfatte sig som en del af det samfund, som staten er det yderste udtryk for.
Acceptér det uundgåelige
- For det tredje står dagens skænderier i vejen for den debat som burde føres, om hvordan samfundet skal tilpasse sig til den nærmeste fremtid, hvor de som arbejder med at skabe, ikke længere kan opnå mærkbare royaltyindtægter. Hele vores uddannelsessystem bygger eksempelvis på at der findes lærere som bruger ikke-honoreret tid på at skrive lærebøger, som de bagefter får kompensation for genom royalties, når skoler og studerende køber bøgerne. Økonomisk stærke særinteresser har længe vidst, hvad der er ved at ske og er begyndt arbejdet med at forsyne skoler og andre uddannelsesinstitutioner med smukke, pædagogisk gennemarbejdede og opdaterede læremidler som skildrer stoffet på den måde som svarer til deres interesser. (Jag har selv udlejet min pen til sådanne projekter). Men hvem skal fremover betale for arbejdet med at skrive nye alsidige, uafhængige læremidler?
Jeg må derfor appellere til mine skabende venner som har engageret sig for ophavsretten, til vores organisationer og til vores politikere: Hold op med at kæmpe mod vejrmøller! Acceptér det uundgåelige! Lad ophavsretten hvile i fred. Og lad os i stedet diskutere hvordan vi og samfundet skal tilpasse os den nye virkelighed.
Henrik Brändén tidligere forsker i molekylærbiologi/immunologi som nu arbejder som
videnskabsjournalist, lærebogsforfatter og efteruddannelseslærer i naturvidenskab. Har arbejdet for Vetenskapsrådet, Ingenjörsvetenskapsakademin og Gentekniknämnden.
Cronikken er oprindeligt bragt i Svenska Dagbladet, her bragt på dansk med tilladelse fra forfatteren.
Søndag Aften 07/2009
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
