Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
September 2009
Kunsten at konsolidere kunsten
Har VK virkelig ikke længere nogen kulturpolitik at byde ind med?
CulturCommentar:
Kulturministeriets del af Finansloven for 2010 er ikke blevet en diskussion om visioner og planer fra regeringens side. Tværtimod: det er blevet et eksempel på, hvorledes en trængt minister forsøger at snige sig udenom enhver form for kulturpolitisk diskussion.
Et forslag til finanslov er per definition udtryk for en lang række politiske prioriteringer. Disse prioriteringer vil der altid være uenighed om, typisk uenigheder som kan styrke en ministers politiske profil. Da VK-regeringen i sin første finanslov valgte at gennemføre en række kraftige besparelser, blev det ikke søgt skjult eller formummet.
Finanslovsforslaget for 2010 blev ikke det løft ud af anonymitetens skygge, der omkranser kulturministeren. Tværtimod kommer ministeren til at fremstå som en status quo-søgende minister uden blot antydning af vilje til at foretage politiske prioriteringer.
En af regeringens hidtidige styrings- og profileringsmetoder
har været iværksættelse af diverse kulturpolitiske puljer
i forbindelse med finansloven. Tankevækkende udløber nogle
af de hidtidige puljer nu. Hvorvidt disse burde videreføres
er en selvstændig diskussion. Men, den nye kulturminister
har intet nyt at byde på, ingen nye puljer eller andre initiativer.
Vi venter på politikeren
Diskussionen om finanslovsforslaget for 2010 vanskeliggøres af forårspakke 2.0,
som helt skjult forudskikkede besparelser på tilfældige dele
af kulturbudgettet. Ministeren har valgt "går-den-så-går-den"-attituden:
at forklare besparelserne som allerede vedtagne og uundgåelige.
Besparelserne er åbenlyst aftalt med Dansk Folkeparti, sandsynligvis
uden konkret involvering af regeringspartiernes kulturordførere.
Og konsekvenserne af de tidlige beslutninger binder parterne,
så løbet må anses for at være kørt.
Dette ændrer ikke ved, at ministeren har haft - og i princippet
stadig har - et politisk valg. Så længe en finanslov ikke
er vedtaget, kan man ændre i finanslovsforslaget. Den hidtil
fremførte argumentation, har intet med politisk argumentation
at gøre. Det er en underordnet medarbejder, som tror at den
moderne chef ikke tåler modsigelser.
Kritikere af fastfrysningen af de forskellige erhvervstilskud
har lagt den samlede besparelse indtil 2015 sammen og er nået
til en besparelse på 50 mio. kr. Til dette har Kulturministeren
svaret, at det ikke giver mening "at se mange år ud i fremtiden
og forholde sig til, hvad man måtte modtage i 2015". Men hvordan
kan det så være, at Kulturministeren i sin pressemeddelelse
om Finansloven for 2010 skriver, at der afsættes ekstra 16,5
mio. kr. til bygningsbevaring? I 2010 afsættes kun 3,3 mio.
kr. - resten kommer i de efterfølgende år. Og de efterfølgende
15,2 mio. kr. i 2011-2014 fremstår fuldstændigt på samme måde
i finanslovsforslaget for 2010 som de fastfrysninger af erhvervstilskud,
som ministeren ikke mener man kan tillade sig at diskutere.
Kulturministerens pressemeddelelse har i år titlen "Konsolidering af kulturen". Ifølge Politikens Nudansk Leksikon betyder konsolidering:
styrke og sikre noget, især styrke en virksomheds økonomi gennem omlægning af lån evt. forøgelse af aktiekapitalen.
Hvis man lægger de elementer sammen, som Kulturministeren
selv nævner i pressemeddelelsen, er virkeligheden en svækkelse
af Kulturministeriets økonomi. Kulturministerens brug af udtrykket
konsolidering lever ikke op til Nudansk Leksikons definition.
