Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
September 2009
Finanslov med pil nedad
Kun i Søndag Aften kan du læse de konkrete ændringer i finanslovsforslaget for 2010.
Finanslovsforslaget for 2010 kan være ganske svært at gennemskue. Kulturministeren
undlader at oplyse konkrete beløb i sin pressemeddelelse.
En del af besparelserne findes gennem Økonomi- og Erhvervsministeriets
hjemmeside - men hvortil kommer enkelte senere korrektioner.
Her er de konkrete tal:
Område
ændring 2010
Blade og tidsskrifter
-0,4
Dagbladsnævnet
-0,1
Dagblade
-3,2
Dagbladslignende
publikationer
-0,1
Honorarstøtte,
spillesteder
-0,1
Regionale spillesteder
-0,2
Kulturarvsstyrelsen
bygningsbevaring
3,3
Kulturarvsstyrelsen
klageadgang
0,6
Københavns Teater
-1,8
Egnsteatre
-1,2
Driftstilskud til små
storbyteatre i København
-0,3
Formidling af
teaterforestillinger
-0,7
Tilskud til zoologiske
anlæg
-0,6
I alt
-4,8
(samtlige beløb mio. kr., 2010-prisniveau)
Samtlige negative beløb, er besparelser som er fremkommet
ved, at man undlader at prisfremskrive en række enkeltkonti.
Disse enkeltkonti er omfattet af Erhvervs- og Økonomiministeriets
publikation Redegørelse om erhvervsstøtte 2009, dateret marts
2009. I redegørelsens bilag 1 findes fortegnelsen over hvilke
af Kulturministeriets ordninger, der falder ind under begrebet
erhvervsstøtte.
Det blev besluttet som et af finansieringselementerne i regeringens
Forårspakke 2.0, at samtlige disse ordninger skulle fastfryses
i finansloven for 2010 på nær de områder, hvor politiske aftaler
forhindrede dette. Indenfor Kulturministeriets område er filmområdet
friholdt, idet filmen er omfattet af en politisk flerårsaftale
med en bredere forligskreds, end den der stod bag Forårspakke
2.0.
Ovenstående ændringer og beløb anses åbenlyst ikke som "væsentlige", idet de ikke indgår i Kulturministerens svar til Folketingets Kulturudvalg med oversigt over "væsentlige" ændringer i finansloven for 2010.
Puljer ophører
I finanslovsforslaget indgår desuden en lang række mindre justeringer og konsekvenser af beslutninger i forbindelse med tidligere års finanslove. Af politisk betydningsfulde konsekvenser af tidligere års finanslove kan nævnes:
Huskunstnerordning ophører. I 2007-2009 blev der årligt afsat ca. 10 mio. kr. til den såkaldte huskunstnerordning for børn og unge. Denne pulje ophører nu.
Kulturskoler ophører. I 2006-2009 blev der afsat ca. 3 mio. kr. årligt til forsøg med kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser. Denne pulje ophører nu.
Kultur- og erhvervssamarbejde. I 2006-2009 blev der afsat ca. 5 mio. kr. årligt til samarbejde mellem kultur og erhverv. Puljen stod på finansloven - men var finansieret af tipsmidlerne. Denne pulje ophører nu.