Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Oktober 2009
KKB nedlægges
En af landets ældste offentlige kulturinstitutioner er ved at blive nedlagt. Københavns kommune skal ikke længere have et samlet biblioteksvæsen.
Hvis Københavns Kommunes Biblioteker (KKB) vælger at markere institutionens 125-års jubilæum marts 2010, vil det blive en festlighed uden tro på institutionens fortsatte liv. Siden 1885 har KKB stået for biblioteksbetjeningen af københavnske borgere, foruden at institutionen har været en helt central aktør i det samlede danske bibliotekslandskab. Da KKB startede havde man end ikke tanke for at dette kunne blive til et biblioteksvæsen.
Danmark er foregangsland i den internationale biblioteksverden og KKB har gennem snart 125 år været blandt spydspidserne i biblioteksudviklingen og blandt garanterne for bibliotekernes brede folkelige forankring.
Men nu er denne æra ved at være slut.
Ny decentralisering
Københavns kommune har gennem årene forsøgt sig med flere forskellige modeller for decentralisering. Nu har man besluttet sig for en model, hvor man styrker samarbejdet mellem de lokalt orienterede kulturinstitutioner indenfor de enkelte lokalområder. Samarbejdet styrkes ved at slå institutioner sammen under en fælles ledelse, eksempelvis medborgerhuse, idrætsanlæg og biblioteker. Hvilke institutioner, der slås sammen, afhænger af forholdene i den enkelte bydel. I bydele hvor institutionerne allerede har bofællesskab er det lettest og mest oplagt.
Den nye fælles leder kan komme fra en af de institutioner, der slås sammen - eller helt udefra. Dette besluttes ud fra de lokale forhold. Det er således langt fra givet, at der vil være en biblioteksfaglig ledelse alle steder. De enkelte nye institutionsledelser refererer direkte til kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning.
Foreløbig har man besluttet, at etablere sådanne nye fælles institutioner i 5 dele af København: Sundby, Vanløse, Indre Nørrebro, Ydre Nørrebro samt omkring det nye Ungdomshus og det kommende bibliotek i Nordvest, Dortheavej. Hvert af disse steder har man valgt forskellige lokale løsninger. Der foreligger ikke nogen masterplan, for hvornår øvrige institutionssammenlægninger skal foregå.
Modsat dette er der truffet beslutning om, at Københavns Hovedbibliotek fortsat udelukkende skal være bibliotek. Hovedbiblioteket er ikke specielt knyttet til Københavns indre by, hvor det er placeret - biblioteket betjener hele kommunen. På samme måde kan man heller ikke forestille sig eksempelvis kommunens svømmehaller lagt sammen med lokale kulturinstitutioner, idet svømmehallerne samlet set betjener hele byen. Lederen af Hovedbiblioteket skal fremover referere til kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning.
Når institutionerne lægges sammen ud fra lokale forhold, vil kommunen få et antal meget forskellige kulturinstitutioner. Denne diversitet vil afhænge af institutionernes vilje og evne til at tilpasse sig netop det lokale. I modsætning til det hidtidige KKB, hvor hver enkelt biblioteksfilial har været betragtet som en del af en kommunal helhed.
Bibliotekssamarbejde
Der vil fortsat være en central biblioteksvirksomhed for kommunen, primært at betragte som en logistisk funktion. Herunder vil fælles biblioteksopgaver blive løst: lydavisen og særafdelingen eksempelvis. Og her vil man varetage et fælles materialeindkøb for at sikre de maksimale stordriftsfordele.
Dette fælles center vil dog udelukkende have servicefunktioner og altså ikke indflydelse på driften af det enkelte bibliotek. Dette kan illustreres ud fra den offentlige debat der var om de væsentlige ændringer på Københavns Hovedbibliotek: den nye leder af Hovedbiblioteket stod til ansvar for bibliotekschefen for KKB, som stod til ansvar for direktøren for Kultur- og Fritidsforvaltningen - som stod til ansvar for kommunens politikere. Nu bliver der et led mindre i hierarkiet.
Strukturændringer, hvordan?
På overfladen vil byens borgere næppe mærke konsekvenserne af nedlæggelsen af KKB i den første tid. Forhåbentlig vil de mærke et mere gnidningsfrit samarbejde mellem lokale institutioner.
Men, når kommunen vil foretage strukturelle ændringer, vil nedlæggelsen af KKB få betydning. Det er ikke mere end et par år siden, at man i Københavns kommune overvejede at slå mindre filialer sammen for at skabe større og stærkere biblioteksenheder - ligesom man har gjort i resten af landet efter strukturreformen.
Nu kan sådanne sammenlægninger blive umuliggjort af, at biblioteksenheder bliver integrerede dele af kultur- og fritidsinstitutioner. Det politiske system vil til enhver tid kunne beslutte strukturændringer, men det kan blive uhyre mere vanskeligt, når lokalområdets øvrige kulturliv også udsættes for ændringer.
KKB blev dannet som en del af oplysningstanken, bøger skulle ud til folket. Bibliotekerne er siden blevet en del af oplevelsestanken og så føles det naturligt at knytte tætte bånd til øvrige offentlige oplevelsessteder.
