Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Oktober 2009
Økonomistyring for begyndere
Revisorrapport om Aros økonomi starter med begyndelsen: udgifter skal svare til indtægter.
Efter gentagne års diskussioner om den vanskelige økonomi i kunstmuseet Aros (se Søndag Aften arkiv), besluttede Århus kommune i juni at iværksætte en ekstern undersøgelse af Aros økonomi. Denne undersøgelse er gennemført af revisorfirmaet Deloitte og giver som udgangspunkt helt samme konklusion som Aros selv har fremført: Aros mangler 3 mio. kr. årligt for at få virksomheden til at hænge sammen.
Men fra revisorerne følger en del kommentarer, som - positivt fortolket - viser en højst mangelfuld økonomistyring, eller - negativt fortolket - et forsætligt økonomisk overforbrug. I rapporten føler revisorerne sig foranlediget til at videregive helt banale oplysninger om økonomisk styring, såsom:
"umiddelbart fremgår det ikke, som om Aros på et indledende stadie i budgetlægningsprocessen foretager en indledende prioritering inden for en på forhånd fastlagt ramme. Den overordnede ramme skal sikre, at budgettet hænger sammen."
Altså rammestyring for begyndere. Dette burde ikke være nødvendigt at skrive i en rapport om en offentlig institution med en omsætning på over 50 mio. kr.
Andre beskæmmende udsagn om Aros økonomistyring:
"Budgetlægningen bygger ... på for optimistiske skøn over indtægter".
"der er tale om væsentlige budgetmæssige overskridelser i forhold til udgiftssiden."
"aktiviteter og udgifter er ikke blevet tilpasset de faldende indtægter".
"antallet af årsværk er steget med godt 5 pct., mens antallet af besøgende i samme periode er faldet med godt 40 pct."
"anbefaler ... at der etableres en ny procedure for budgetlægning, hvor der i højere grad tages udgangspunkt i erfaringsbaserede data".
For revisorerne må det have været et kulturchok at komme ind i en offentlig institution, hvor man åbenbart ikke tog udgangspunkt i "erfaringsbaserede data" - det andre almindeligvis kalder kendte fakta.
Yo-yo planlægning
Aros har - i lighed med mange andre institutioner - en fast rutine med revurdering af regnskaberne halvvejs i regnskabsåret. Selv om halvårsregnskaberne har vist underskud, har man følt anledning til fortsat optimisme for andet halvår:
"Aros erkender, at man i de senere år har været presset af de faldende indtægter på grund af færre besøgende. Det har ifølge Aros betydet, at man har været meget optimistiske i relation til andre indtægtsområder som eksempelvis sponsorater. Det betyder derfor også, at indtægter bliver kraftigt korrigeret i forbindelse med det reviderede budget, som man laver en gang årligt i august måned som opfølgning på halvårsregnskabet."
Naturligvis er det hensigten med økonomistyringen i en offentlig kulturinstitution, at regnskabet skal ende omkring 0-punktet. Men at bruge den halvårlige status til at opjustere indtægterne uden at reelt foretage driftsændringer, hører ikke til i den pænere ende af regnskabsføring. Det svarer til at spille på ulige tal ved rouletten og først tabe, derefter kalkulere med at næste gang må det da blive ulige, så nu satser vi resten af pengene.
Dette illustreres i rapporten således:
Indtægtsbudget Aros 2007-2009
Oprindeligt budget
Revideret budget
Resultat
2007
48
45
42
2008
46
42
40
2009
46
43
?
alle beløb i mio. kr.
Kilde: Deloitte Analyse af ARoS' økonomi, september 2009.
En slags konklusion fra revisorerne er denne:
"Aros bør foretage et mere konservativt estimat i forhold til budgetlægningen af indtægter - også selvom det kræver en større grad af tilpasningen af udgifterne."
Ja, udgifter og indtægter skal hænge sammen. Godt råd. Efter flere års diskussioner om Aros økonomi er det vanskeligt at forstå, at en kommune er nødt til at hyre et revisorfirma for at fortælle den slags banaliteter. Kulturarvsstyrelsen har vel også simple regnskabskurser.
