|
|
De kommende kommunalbestyrelser vil ikke længere repræsentere nedlagte kommuner. De kulturelle udviklingsplaner vil tænke i strategier.
Landets 98 kommuner er naturligvis hver især optaget af egne problemer og udviklingsmuligheder.
Der er god grund til vores stærke traditioner for lokalt selvstyre.
Trods dette, vil der givetvis være en række udviklingstræk
og udfordringer, som vil præge den næste valgperiodes lokale
kulturpolitiske diskussioner.
Kommunerne er så at sige langt fra færdige med at afprøve
mulighederne indenfor de nye rammer efter kommunalreformen.
Man har haft travlt med at få økonomien til at hænge sammen
og få strukturen til blot at fungere. I løbet af den næste
valgperiode må man forvente, at kommunerne har fundet eget
ståsted i et omfang, så man i højere grad kan igangsætte strategisk
udviklingsarbejde - også på kulturområdet. De nyvalgte kommunalpolitikere
vil ikke længere vurdere mulighederne ud fra, hvordan der
så ud i de gamle kommuner. Nu er det nye Danmarkskort i fuld
drift.
Biblioteker med mange kasketter
Bibliotekerne udgør (endnu) over halvdelen af kommunernes kulturbudgetter og vil derfor fortsat være højt prioriterede i de lokale diskussioner, både som udviklingsfelt og som muligt spareobjekt.
Siden 2002 har kommunerne konstant sparet på bibliotekerne.
Mange biblioteksengagerede tænker, at dette snart må få en
ende. Det er der dog intet, der tyder på. Der vil fortsat
blive nedlagt filialer, men givetvis færre end i den forgangne
valgperiode. Og bibliotekerne vil blive støvsuget for andre
mulige sparerationaler, i høj grad ud fra ønsket om at opretholde
det samme serviceniveau, som man har i dag. Hvorvidt filiallukninger,
som bruges til at styrke de tilbageværende biblioteker, er
en forringelse eller forbedring afhænger af den enkelte borgers
oplevelse. Mister man sit nære bibliotek, er det en forringelse,
får man et bedre hovedbibliotek, er det en forbedring.
Rationaliseringsbestræbelserne vil i højere grad handle om
samvirke mellem biblioteker og andre kulturinstitutioner.
Det kan give bedre lokaleudnyttelse, men især vil der blive
fokuseret på samarbejds- og koordinationsfordele. Bibliotekernes
rationelle fordel er åbningstiderne, medarbejdernes kommunikationserfaring
og den brede folkelige brug. Derfor vil alskens samarbejdsformer
mellem biblioteker og andre borgerrettede tilbud blive afprøvet.
Medborgerhuse, borgerservice og alskens kulturinstitutioner
står højt på listen.
Kommunale strategier
Kulturpolitikken vil i højere grad blive genstand for strategisk udviklingsarbejde, hvilket vil føre til øget instrumentalisering af kulturinstitutionerne. De skal - udover at formidle kunst og kultur til borgerne - opfylde andre kommunale målsætninger. Især vil der blive fokuseret på kulturinstitutionernes mulighed for at spille med i de velfærdspolitiske indsatser: integrationsarbejde, socialt belastede, ældreforsorg er oplagte fokusområder.
Også samarbejdet mellem kulturinstitutioner og børnenes institutioner,
skoler, fritidshjem og børnehaver vil blive søgt styrket.
De aktuelle finanslovsdiskussioner om manglende finansiering
til forsøgene med kulturskoler, er en - måske lidt ærgerlig
- sten på vejen. Der er næppe tvivl om, at dette felt vil
blive videreudviklet. Det er tempoet, der er til diskussion.
Kommunale oplevelsescentre
I tråd med kommunernes øgede fokus på strategiske samarbejder mellem kulturinstitutioner
og andre kommunale institutioner, vil der også blive øget
fokus på den mere erhvervsrettede tænkning på kulturområdet.
Begrebet "kulturen i oplevelsesøkonomien" vil
blive søgt konkret afprøvet i alskens kommuner. Her vil
man se på, hvordan de lokale kulturelle fyrtårne kan blive
mere markante og også synlige udenfor lokalområdet.
Mange flere kommuner vil vælge at opprioritere ganske få
lokale kulturinstitutioner - "her er vores vartegn,
det er dette vi skal være kendt for". Turismeaspektet
vil selvfølgelig også sætte sine spor i kulturprioriteringerne.
Og økonomien? De 98 kommuner vil hver især vælge sine veje
og økonomien vil helt og aldeles afhænge af de lokale ildsjæle,
projekternes bæredygtighed og institutionernes evne til
at præsentere udviklingstanker der falder i tråd med kommunernes
øvrige strategiske arbejde. Kulturinstitutionerne er hverken
værre eller bedre stillet end andre kommunale opgaver i
konkurrencen om merbevillinger.
Læs også:
Konservative kommuner sparede mest
Spareår
Søndag Aften
11/2009 Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
