Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
December 2009
Google-protester hjalp - hvad så?
Googles store projekt med digitalisering af bøger bremses. Alternativet kendes dog ikke.
Efter massive protester fra europæiske rettighedshavere (se Søndag Aften arkiv)
lykkedes det at ændre aftalen mellem Google og amerikanske
forlæggere og forfattere. Den "simple", men væsentlige, ændring
er, at aftalen nu udelukkende omfatter bøger udgivet i USA,
England, Canada og Australien. Derfor kan de fleste europæiske
forfattere ånde lettet op: Google kan ikke længere uden videre
tjene penge på forfatternes og forlagenes rettigheder.
Den "europæiske undtagelse" gælder dog ikke, hvis bøgerne
er ophavsregistreret i et af de lande, der er omfattet af
aftalen. Og aftalen gælder naturligvis for de, som frivilligt
har tilsluttet sig. Det er tvangs-aftalen, der bortfalder.
Til gengæld bliver det så langt mere bøvlet for de, som faktisk
ønsker at tilslutte sig Google Books, formularerne er indviklede
og krævende - også for de, som allerede er mestre udi ophavsretslig
læsning.
Aftalen indebærer også, at Googles indtægter for såkaldt forældreløse værker (hvor rettighedshaverne ikke kan findes) ubeskåret skal gå til en velgørende fond (og først efter en karensperiode på 5 år).
Google går i gang med de enkelte lande
Google har siden 2004 skannet omkring 10 mio. bøger, scanneren Elphel 323 gennempløjer
bibliotekerne med en fart på ca. 1.000 sider pr. time.
Det revidere forlig mellem Google og amerikanske forlag og forfattere er ikke endelig. Der forestår fortsat juridiske forhandlinger om mange detaljer i aftalen.
Google har taget konsekvensen af forliget og forbereder sig nu på at indlede forhandlinger med rettighedshaverorganisationer i de enkelte lande.
En væsentlig anstødssten har været Googles position som nærmest monopol samt det for alle udenfor USA uacceptable i forsøget på at diktere de globale rettighedsspørgsmål ud fra amerikansk ret og amerikanske interesser. EU har vist sig som den stærkeste modpart mod Google.
Hvad vil EU?
Men hverken EU, de enkelte lande i EU eller rettighedsorganisationerne har nærmet sig den egentlige udfordring: tilgængeliggørelsen af den samlede boglige kulturarv. Forlagene etablerer tjenester med e-bøger, men det er latterligt få bøger og har intet med den samlede kulturarv at gøre.
EU synes mest optaget af egne prestigeprojekter såsom at skanne
12 mio. EU-dokumenter og biblioteket Europeana,
som er en redigeret fortolkning af kulturarven. EU's kulturministre
har senest besluttet at nedsætte en komité af "wise men" til
at formulere en europæisk strategi for digitalisering. Dette
kalder den franske kulturminister - med sædvanlig nøjsomhed
- for et "stort fremskridt".
Det kan forekomme besynderligt, at den europæiske modstand i så høj grad har handlet om selve skanningen af bøgerne og ikke om offentliggørelsen, hvor rettigheder reelt kan krænkes. Bag modstanden har man også skimtet en anti-amerikansk opfattelse: vi skal partout finde en europæisk løsning.
Tilbage står stadig spørgsmålene: hvilket alternativ vil være
mere attraktivt for rettighedshavere? Hvem kan man ellers
få til at foretage en gigantisk indscanning af værker og give
mulighed for at værkerne tilgængeliggøres, hvor forfatterne
fortsat beholder rettighederne?
