Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
December 2009
Færre penge til teatre
Kulturministerens ophør af tilskud til Peter Schaufuss Balletten fører til færre teaterpenge i Finansloven.
Den offentlige debat om Peter Schaufuss Ballettens videre offentlige støtte har
gennem de sidste 1-2 år kunnet ses som et forspil til det
ophør af statslig støtte, som nu er vedtaget af regeringspartierne
og Dansk Folkeparti.
Alene virakken om Ballettens tilknytning til Holstebro kommune og de gensidige påstande om løfter og løftebrud signalerede, at dette ville gå galt. Efterfølgende aftaler og aftalebrud med Odense og nu aftale med Vejle signalerede ikke stabilitet og tryghed.
Undervejs har de politiske partier forholdt sig passivt afventende, vel vidende at manøvrene ville ende med bortfald af den statslige støtte. Oppositionens mangel på offensiv mod regeringen var i sig selv et faresignal for Peter Schaufuss Balletten!
Mindre til teater
Når kulturministeren beslutter at ophøre med støtte til Peter Schaufuss Balletten
spares 11,5 mio. kr. pr. helår (i 2010 spares kun det halve,
idet teaterstøtten gives i forhold til teatersæsonen).
Af denne besparelse går 4 mio. kr. til Dansk Danseteater, 2,5 til de rytmiske spillesteder og 4,5 mio. kr. til musicaluddannelse i provinsen. Summen af dette er, at af den nuværende teaterbevilling på 11,5 mio. kr. til Peter Schaufuss Balletten beholder teaterlivet kun 4 mio. kr. Der er altså 7,5 mio. kr. mindre til det samlede teaterområde.
Teaterloven er et problem
I 2005 blev teaterloven ændret, hvorunder Peter Schaufuss Balletten blev føjet
ind som et nyt statsligt støttet teater på lige fod med Det
Danske Teater (senere folketeatret.dk) og Den Jyske Opera.
Ifølge teaterloven kan staten støtte disse tre teatre.
Siden det er en kan-beføjelse, er der ikke nødvendigvis pligt
til at støtte. Modsat må man sige, at det ikke giver meget
mening at have et navngivet teater i teaterloven, som man
ikke støtter.
Den grundlæggende fejl var, at man navngav et teater i teaterloven.
Det ville teknisk set og teaterfagligt set have været mere
korrekt, hvis man havde angivet formålet: national støtte
til et moderne danseensemble.
Selv om teaterlovens formulering er en "kan støtte" giver
det et lidt misvisende indtryk af, at statens "skal støtte".
Aftaleparterne har valgt at lade 4 mio. kr. af de sparede
11,5 mio. kr. gå til et andet moderne dansekompagni, Dansk
Danseteater. Realiteten er nok, at det var det, man skulle
have gjort, allerede inden den daværende kulturminister valgte
at støtte Peter Schaufuss Balletten. Teaterfagligt vil der
givetvis være opbakning til denne støtte. Alligevel er fremgangsmåden
problematisk.
Armslængden røg igen
Det er tre af folketingets politiske partier, der har fundet frem til, hvem der skal have denne støtte. Der er således ingen armslængde i beslutningen. Det ville have klædt partierne, at overlade beslutningen til Kunstrådets scenekunstudvalg. Det er endda muligt, at scenekunstudvalget var nået frem til samme konklusion - men så havde det været på et fagligt og sagligt grundlag.
En af aftalepartiernes begrundelser for at fjerne støtten fra Peter Schaufuss Balletten er, at Balletten kun har begrænset lokal støtte, idet Vejle kommunes medfinansiering er begrænset til fri husleje. Denne begrundelse kan synes lidt hul, når man sammenligner med Dansk Danseteater, som slet ikke modtager nogen form for lokal driftsstøtte!
Samtidig har partierne bag teaterloven gjort tingene håbløst fortolkningsbare. For en række andre teatre - egnsteatre og små storbyteatre - har man fastlagt entydige krav til lokal medfinansiering, som giver grundlag for statslig refusion. For Peter Schaufuss Ballettens vedkommende er kravet til lokal medfinansiering netop ikke fastlagt i loven, men en politisk aftaleforudsætning. Hvorledes de politiske partier - i dette tilfælde end ikke alle de partier som stod bag teaterloven - vælger at fortolke indbyrdes aftaler, er et vanskeligt grundlag for andres navigation.
Støtte, med hvilken hjemmel?
Endelig er hjemlen til at yde støtte til Dansk Danseteater problematisk. Kulturministerens
fortolkning af teaterlovens "kan støtte"-bestemmelse er, at
man ikke er forpligtet til at støtte. Loven angiver så at
sige blot en mulighed for statslig støtte. Men teaterloven
angiver slet ikke nogen mulighed for, at ministeren kan støtte
Dansk Danseteater.
Ministeren kan muligvis dække sig ind under, at man altid kan støtte værdigt trængende kulturinstitutioner. Så er spørgsmålet bare: hvorfor skal teaterloven have "kan støtte"-muligheder, hvis ministeren alligevel kan støtte efter forgodtbefindende?
