Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
December 2009
ACTA: debatten om hemmelighederne
Så længe ACTA-traktatens indhold er ukendt, vil debatten handle om hemmeligholdelsen.
Indholdet i den kommende ACTA-traktat er formelt set indtil videre ukendt. Diskussionen baserer sig på gætterier. Og en væsentlig del af kritikken handler netop derfor om hemmeligholdelsen af de væsentlige diskussioner.
Der foreligger ikke officielle danske synspunkter om ACTA. Den svenske
regering har dels fremhævet ønsket om, at processen åbnes,
så alle interesserede kan give deres besyv med om indholdet
i forhandlingerne, dels meddelt, at man ikke vil kunne acceptere
ønsket om, at ACTA skal give mulighed for at spærre for internetadgang,
for de som bruger nettet til at krænke ophavsretten.
De som ikke er for...
Formanden for den amerikanske filmbrancheorganisation MPAA, som er en af de organisationer,
der har adgang til forhandlingerne, har erklæret, at alle,
der er kritiske mod ACTA, er "aktivt ondsindede mod bestræbelserne
på at styrke ophavsretsbeskyttelsen globalt". Den slags sort-hvide
synspunkter, fra de som er parter i forhandlingerne, skaber
naturligvis frygt for konsekvenserne af ACTA.
En del af kritikken er baseret på en lækage af et påstået EU-papir om ACTA-forhandlingerne. I 7-siders papiret med titlen EU's kommentarer til USA's forslag, dateret 29. oktober 2009, fremhæves en lang række EU-love, som det amerikanske traktatforslag er i konflikt med, bl.a. e-handelsdirektivet, forbrugerbeskyttelsesdirektivet og telekom-reglerne.
EU-kritikken hæfter sig ved, at ACTA-forslaget ikke angiver,
at de retslige skridt, der iværksættes, skal være fair og
stå i rimeligt forhold til den overtrædelse, der begås. EU
fremhæver, at allerede eksisterende handelsaftaler, bl.a.
TRIP, er anderledes klare på dette punkt. Som det også hedder
i EU-dokumentet: "Det er politisk meget vigtigt at understrege
balance og fairness, at tage hensyn til kultur og individuelle
skabere og ikke kun industrien".
En gennemgående kritik af ACTA-forløbet handler om ACTA's fremtidige formelle
status som handelsregel. Det kan betyde, at ACTA-traktaten
vil veje tungere end de enkelte landes egen lovgivning. Det
kan taktisk set også betyde, at der i en række lande vil blive
foretaget tilpasninger af lokal ophavsretslovgivning begrundet
i ACTA-traktaten. Elementer i ACTA, som i de enkelte lande
vurderes som kontroversielle, kan blive vedtaget, "fordi traktaten
siger, at man skal". Herved bliver diskussionen ikke den saglige
om indholdet, men den taktiske om man skal være med i det
globale handelssamarbejde eller ej (en sondring som i forvejen
kendes i EU-landene).
De officielle meldinger om ACTA er, at der endnu ikke er noget
at informere om, for det eneste materiale er idélister. Først
når der foreligger et endeligt udkast til traktat, er der
grund til at offentliggøre dette. Obama-regeringen har besvaret
ønsker om åbenhed med, at der er tale om et "nationalt sikkerhedsanliggende"
