|
Pirate Bay decentraliseres
Siden en svenske domstol i maj idømte ledelsen af Pirate
Bay fængselsstraffe, har piratnetværket været ude af drift
(se Søndag Aften arkiv).
En af årsagerne til dommen mod Pirate Bay var, at tjenesten
indeholdt en indeksering og central oversigt over tilgængelige
filer - og dermed ikke sådan bare var at sammenligne med
fx almindelige søgetjenester som Google.
Dette tager Pirate Bay nu konsekvensen af og decentraliserer den såkaldte tracker, som er den centrale filoversigt i fildelingsnetværket. Tanken er at lade Pirate Bay genopstå - men nu udelukkende med decentrale trackers. Dette vil medføre større belastninger på nogle routere i netværkene. Men derved vil fildelingstjenester som Pirate Bay i højere grad nærme sig at kunne kaldes for specialiserede søgetjenester og ikke ophavsretskrænkende linkssamlinger.
Svensk og islandsk musik i front
Det britiske musikmagasin Q har kåret dette tiårs vigtigste albums og på listen finder man hele tre svenske bidrag (Soundtrack of Our Lives, Lykke Li og The Knife) og to islandske (Björk og Sigur Ros), men absolut intet dansk. Foruden de nævnte nordiske kunstnere er det kun Tinariwen fra Mali, som modvirker den sædvanlige dominans fra engelsktalende lande.
Dansk musikeksport?
Nyt bibliotek i Birmingham
 |
|
Det bliver det hollandske arkitektfirma Mecanoo, der kommer til at stå for det kommende hovedbibliotek i Birmingham (se Søndag Aften arkiv). Biblioteket, der skal stå klart i 2013, er budgetteret til 1,6 mia. kr.
|
Den mest kontroversielle del af beslutningen har handlet om nedlæggelsen af det
tidligere hovedbibliotek, tegnet af John Madin og opført
i 1974. I sin tid blev det bygget ud fra en tanke om,
at de fremtidige biblioteker netop ikke kun skulle være
bogmuseer, og at biblioteket skulle være fleksibelt i
indretningen. Undervejs er det dog forfaldet så meget,
at bystyret ikke ønsker at bevare det. English Heritage
har til gengæld ønsket at udnævne biblioteket til kulturarv.
Nyt musikhus i Helsinki
Siden 1971 har Alvar Altos koncerthal Finlandia Hall
været den store turistattraktion i Helsinki. For musikinteresserede
har attraktionen dog været mindre, da den store arkitekt
lod hånt om alle akustiske råd - men flot blev det.
Nu har Helsinkis byråd valgt at
tage konsekvensen og besluttet at opføre et nyt
musikhus, Musiikkitalo.
Musikhuset kommer til at rumme en stor koncertsal
med plads til 1.700 publikummer og 5 mindre koncertsale
til kammerkoncerter, jazz og elektronisk musik.
|
|
 |
Musikhuset tegnes af det finske arkitektfirma LPR-arkkitehdit Oy og kommer til
at indgå i en såkaldt kulturzone, tæt ved Finlandia Hall
og Kiasma-museet. De samlede byggeomkostninger vurderes
til godt 1 mia. kr. og deles mellem Helsinki kommune,
den finske stat og den nationale TV-station YLE. Musikhuset
forventes at åbne i 2011.
Helsinki i luften
Med planer om ti store skyskrabere midt i Helsinkis Pasili-bydel vil den finske hovedstad ændre karakter i løbet af det næste tiår.
Den højeste bygning er planlagt
til 40 etager og vil have en højde på 150 m, selvfølgelig
med en panoramacafé i toppen. De laveste bygninger
vil være 20-etagers. Samlet vil skyskraberne give
plads til 3-4.000 arbejdspladser og 1.200 beboere.
|
|
 |
Grundstrukturen er udarbejdet af italienske Cino Zucci Architetti. I 2011 skal
planen endelig vedtages. Byggeriet skal påbegyndes i 2015
og være afsluttet i 2020.
Google pleaser dagbladene
Googles søgesystem har længe været en torn i øjet på
de dagblade, som forsøger at tjene penge på nettet.
Søgninger gennem Google giver nemlig ofte direkte adgang
til nyhedsartikler, uanset om der er betaling eller
ej. Nu indfører Google en spærring, så 6. gang man skal
besøge den samme betalingssite samme dag, havner man
på en betalingsside.
Dagbladene kan håbe at Google dermed hjælper til at
hverve onlinekunder. Google kan håbe, at dagbladene
ikke er helt så aggressive overfor Googles kannibalisering
på bladenes indhold.
Terrormuseum
 |
|
Terror
Háza Múzeum, terrormuseet, er den ungarske hovedstad,
Budapests forsøg på at mindes grusomheder gennem
væsentlige dele af det 20. århundrede. Museet er
etableret i bygningen Andrássy út, som fra 1944
var de ungarske nazisters magtcentrum med alskens
tortur og dødsceller. Da nazisterne faldt, overtog
kommunisterne bygningen og fortsatte med de samme
aktiviteter. |
Museet ærer de mange ofres minde - men har også til opgave at fortælle kommende generationer om de rædsler store dele af befolkningen har været udsat for.
Ned med Warszawas kulturpalads
Det mest markante symbol fra Polens kommunistiske fortid er nok Warszawas Kultur og videnskabspalads, som er en 44-etagers bygning givet som gave af Sovjets daværende leder, Josef Stalin. Nu foreslår den polske udenrigsminister, at bygningen skal rives ned - og i stedet give plads til en mere folkelig park.
Søndag Aften
12/2009
Må gerne kopieres
eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
|