Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Januar 2010
SF i det sataniske net
Debatten om ytringsfrihed og internettet
kastes 10 år tilbage med SF's forslag om forbud mod at surfe
på voldsopfordrende sider.
CulturCommentar:
Det var åbenbart som en reaktion på et angreb på den hyppigt
omtalte karikaturtegner, at SF besluttede sig for at lancere
et forslag om "forbud mod at surfe på terrorrelaterede internetsider".
Umiddelbart kan det i sig selv forekomme overraskende, såfremt
en mand bevæbnet med økse og kniv havde fundet manualer til
brug af disse redskaber på nettet. Så den klare sammenhæng
mellem episoden og det politiske forslag er ikke helt tydelig.
Derimod er SF's tanke tydelig: Nettet er farligt. Ytringsfriheden
og de manglende muligheder for at regulere menneskehedens
mange ytringer bevirker, at der findes indhold, som kan inspirere
eller i det mindste vejlede til handlinger, der undergraver
demokratiet.
Censur mod læsning
SF føler sig nødsaget til gentagne gange at understrege, at man ikke ønsker at censurere nettet. Det skyldes givetvis, at mange trods dette aner en hensigt: Vi skal de sataniske ytringer til livs. Og når vi ikke kan stoppe de der ytrer sig, så må vi stoppe læserne.
Herefter kan SF få et forfærdeligt retskaos i vurderingen
af antal gange, den enkelte har besøgt en af de åbenbart på
en eller anden måde sortlistede hjemmesider, og af hvilket
formål den enkelte havde med besøget (forslaget skal "ikke
ramme nysgerrige, forskere, skolebørn etc. men kun folk, der
har kriminelle hensigter"). Hvad med de skoleelever, der surfer
på voldsopfordrende hjemmesider? -gør de det, fordi de skal
skrive en stil, eller fordi de vil udødeliggøre sig selv gennem
endnu en massakre?
Det sataniske net
Men hvorfor stopper SF ved nettet? Der er så mange andre steder, hvor man kan
finde inspiration til handlinger, som kan undergrave statens
sikkerhed. I Peter Øvig Knudsens Blekingegadebanden (Gyldendal
2007) er en detaljeret beskrivelse af, hvordan banden organiserer
en omfattende base af brugbare biler til de kriminelle aktiviteter,
som ofte kategoriseres som "terror" i den offentlige debat.
Uden denne bilpark havde Blekingegadebanden ikke været i stand
til at gennemføre postrøveriet i Købmagergade. Hvis Øvig Knudsens
bog bliver (er?) tilgængelig på nettet, så er det altså ifølge
SF en mulig strafbar handling, at læse denne tekst. Og så
er der reelt ingen forskel på nettet og andre medier.
Hvor mange potentielle voldsforbrydere har ikke fundet inspiration
og vejledning i alskens film. Systematisk kiggen på amerikanske
krimier - eller danske Livvagterne? - er således første skridt
mod kommende voldsforbrydelser. Det vil derfor være helt logisk
i forhold til SF's hensigter, at sikre registrering af hvem
der downloader diverse film eller låner diverse bøger på bibliotekerne.
I internettets barndom var mange forskrækkede over nettets mange muligheder - som om udnyttelse af børn til pornografi var en konsekvens af nettet. Med SF's fokus på det man kalder "terrorrelaterede internetsider", bringer partiet debatten om nettet og ytringsfrihed 10 år tilbage. Er det nettet eller er det handlingerne man vil til livs?
