Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Januar 2010


Krisen rammer kunstnerne


Over halvdelen af de amerikanske kunstnere har oplevet et væsentligt fald i indtægter fra 2008 til 2009 viser omfattende undersøgelse.

En omfattende amerikansk undersøgelse blandt kunstnere indenfor alle felter, kunstmalere, fotografer, arkitekter, forfattere osv. blev gennemført i juli og august 2009. I alt 5.300 kunstnere deltog i undersøgelsen.

Over halvdelen af kunstnerne oplevede et væsentligt fald i indtægter fra 2008 til 2009. Hele 18 % af de adspurgte har mistet over halvdelen af hidtidig indtægt, efter krisen begyndte. 48% svarer, at de har oplevet et fald i salg, 44% at de er blevet nødt til at reducere priserne.

Krisen mærkes på mange måder blandt kunstnergrupperne, men det er ganske konsekvent, at krisen mærkes: 37% af kunstnerne modtager mindre i tilskud end tidligere. 38% melder om færre bookings og 35% om færre udstillinger, optrædender eller andre præsentationer af deres arbejde.

Kunstnerne har det svært i forvejen

Mange af undersøgelsens konklusioner er i forvejen velkendte i amerikansk kulturdebat: 2 ud af 3 kunstnere har anden parallel beskæftigelse, og 40% af kunstnerne mangler tilstrækkelig sundhedsforsikring.

En tredjedel af de amerikanske kunstnere tjente i 2008 mindre end 20.000 $ (ca. 105.000 dkr.), en tredjedel tjente mellem 20.000 og 40.000 $. Designere, arkitekter (54%) og musikere (42%) er bedst i stand til at klare sig udelukkende ved hjælp af det kunstneriske arbejde.

Krisens små plusser

Men ikke alt var negativt ved krisen. En tredjedel af kunstnerne svarer i undersøgelsen, at de bruger mere tid på at eksperimentere og samarbejde med andre. Når der ikke er så mange penge at løbe efter, kan man lige så godt lave noget, man står inde for.

89% af de adspurgte mener, at kunstnerne har en særligt væsentlig samfundsrolle i disse tider. 75% mener, at dette er inspirerende tider at være kunstner i. Hver tiende af de adspurgte melder også om, at det er blevet billigere at leje atelier, øvelokaler etc.

Undersøgelsen Artists and the Economic Recession Survey af de amerikanske kunstneres økonomi og arbejdsforhold er gennemført i juli og august 2009 af nonprofit kunststøtteorganisationen Leveraging Investments in Creativity, i samarbejde med Princeton Survey Research Associates International og Helicon Collaborative.  

Søndag Aften 01/2010       Del

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 







 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.