|
Fra 2003 til 2008 steg ophavsretsorganisationen Kodas indtægter med 58%.
Udviklingen i den danske ophavsretsorganisation Koda viser samme tendens, som
den svenske undersøgelse af musikbranchens udvikling siden
år 2000. I 2003 var Kodas indtægter 364 mio. kr., i 2008 var
de 575 mio. kr. En stigning på 58% på 5 år, langt større stigning
end den almindelige prisregulering. Det varer ikke mange år
før Koda forvalter 1 mia. kr. årligt til fordeling blandt
medlemmerne.
Kodas indtægter i 2008 var dog også ekstraordinært store, bl.a. på grund af nogle større efterbetalinger. Samtidig giver den aktuelle krise vanskeligheder i en række af de brancher, som ellers sikrer indtægter til Kodas medlemmer, eksempelvis hoteller, cafeer og barer. Det er således ikke givet, at Koda kan fastholde helt samme vækstrate i de kommende år.
Men i samme periode steg antallet værker i Kodas register
med 45%. Der er altså også langt flere værker til at deles
om de øgede indtægter til fordeling fra Koda. Man kan naturligvis
hævde, at Kodas værkregister altid vil øges, og at ældre værker
spilles mindre og derfor skal have en mindre del af den samlede
kage. Det er dog et ganske markant udtryk for den musiske
produktion, at hvert tredje værk registreret hos Koda er registreret
indenfor de seneste 5 år.
Vækstbranche
Musikbranchen vokser. Musik efterspørges i stigende grad, og der produceres musik
som aldrig før. Et gunstigt og kreativt marked i økonomisk
gangbar udvikling. Sådan kan det udtrykkes.
For mange virker dette udsagn paradoksalt efter 10-15 års mistrøstige beklagelser fra repræsentanter for musikbranchen, først og fremmest aggressive meldinger imod piratkopiering, dernæst beklagelser over faldende CD-salg.
Set fra et branchesynspunkt holder beklagelserne stadig. Uden pirateri havde man fået en endnu større stigning i indtægterne, fuldt ud svarende til den større efterspørgsel efter musikbranchens produkter. I alle andre brancher ville man synes dette var naturligt.
For musikkens vedkommende må man dog også konstatere, at forbrugernes
betalingsvillighed for produkterne ikke i alle tilfælde er
den samme som tidligere. Ud fra ét synspunkt kan man hævde,
at den øgede mængde musik har mindsket produkternes unikke
status. Der er derfor ikke en entydig logik til at fortælle
os, om musikbranchens indtægtsniveau er rimeligt eller ej.
Krise, hvor?
Tallene fortæller dog, at nogle af skrækscenarierne i diskussionerne om piratkopiering
ikke sker fyldest. Der er fortsat en kolossal musisk kreativitet.
Mennesker har lyst til og behov for at udtrykke sig gennem
musikken.
Tallene er samlede opgørelser og fortæller derfor intet om,
at musikere og komponister er lige så forskellige som alle
andre. Nogle øger indtægterne voldsomt, andre stagnerer og
nogle taber penge. Og hvis de, der taber penge, er nogle af
dem, vi som samfund synes gavner den musikalske alsidighed,
kvalitet og udvikling, så har vi som samfund stadig et problem.
Uanset at andre dele af branchen har det fint.
Udviklingen i branchen som helhed viser, at nogle komponister
og musikere må have det som på coveret af det 35 år gamle
Supertramp-album Crisis? What Crisis? Men selvfølgelig
er der andre dele af musiklivet, der fortsat kræver gødning
fra det offentlige, for at kunne udvikles.
Læs også:
Musikbranchen i vækst
Søndag Aften
01/2010
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
