Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Februar 2010
Tid til e-bøger?
E-bogslæsere buldrer frem på markedet. Forbrugerbeskyttelse hænger i en tynd tråd.
E-bøger, læseplader, e-læsere, ebogs-læsere, elektronisk papir, kort sagt elektriske apparater baseret på digital teknologi med det entydige formål at læse længere, sammenhængende tekster. Der er nogen begrebsforvirring om den nye type apparater, som tydeligvis har fået sit kommercielle gennembrud i USA i år. Og sikkert får det i Danmark i 2010/2011.
Apparaterne har været på vej gennem mange år. Allerede sidst i 1990'erne blev bl.a. Rocket Books lanceret - uden at det dog førte til større markedsmæssig betydning. Det afgørende ryk kom da amazon.com rykkede fra onlinebog- og andetbutik til også at producere et apparat, Kindle (et ord som - ligesom dansk "hygge" er uoversætteligt - men svarer til at give god stemning, at skabe en positiv følelse).
Med Kindle og den samtidige butik hos amazon.com til at købe
e-bogstitler, viser man vejen til en funktionalitet og tilgængelighed
svarende til iPod/iTunes gennembrud for kommerciel, netbaseret
musikdistribution.
Apparatet gør forskellen
Det vi taler om, når vi taler om e-bøger og ebogslæsere er mange elementer samtidig. Først og fremmest er der indholdet, lad os sige teksten. Den foreligger i en digital form, mest simpel som det kendes fra pdf-dokumenter man hyppigt møder på nettet. Oftere udbygget med mange, mere avancerede funktioner: klikbare hyperlinks så man kan hoppe direkte fra indholdsoversigten, kopibeskyttelse, adgang til at printe osv. Disse e-bøger kan man læse på en computerskærm, en mobiltelefon eller altså også nu på en særlig e-bogslæser.
Og det er altså e-bogslæserne, som lige nu har skabt et vækstmarked.
Den enkeltfaktor, som har haft størst betydning for gennembruddet,
er skærmen, som baseres på en såkaldt E Ink, "elektronisk
blæk". Pointen i denne skærmteknologi er, at skærmen ikke
lyser og gør os trætte af at læse, men at vi får en oplevelse
nærmere læsning af papir.
Der er en lang række konkurrerende produkter, på wikipedia
finder man eksempelvis en liste på op mod 50 forskellige produkter
med forskellige produktdetaljer. Der konkurreres på mange
tekniske elementer: hastighed, lagerstørrelse, batterilevetid,
skærmstørrelse, intuitive menuer, netforbindelse, integration
med andre produkter etc. Alt sammen dog udtryk for, at man
har et produkt, som dedikeres en bestemt opgave. Helt modsat
af tendensen i de senere år, hvor apparater skal kunne mere
og mere: mobiltelefoner fyldes med alt muligt, computere bruges
til alt, køkkenvægte har indbyggede termometre, kreditkort
er også flybilletter.
Det simple, dedikationen til en enkelt opgave, er åbenlyst et plus for de aktuelle ebogslæsere.
Forretningsmodeller
Som ved andre nye produkter, afprøves også forretningsmodeller. De aktuelle ebogslæsere
sælges med forskellige bindinger til andre produkter. Amazon.com's
Kindle forudsætter, at man køber sine e-bøger hos amazon.com,
Barnes & Nobles nook forudsætter, at man køber indholdet hos
en af B&N's butikker, Apples kommende iPad forudsætter, at
man køber bøger hos Apple.
De aktuelle forretningsmodeller indebærer væsentlige problemer for forbrugerbeskyttelse. Forbrugerne vil ikke på sigt finde sig i, kun at kunne handle bøger fra en "boghandel". Dette blev glimrende understreget ved lanceringen af Apples iPad. Apple har indgået en aftale med en af "Big 5", den amerikanske forlagskoncern Macmillan, som indebærer, at Macmillan bestemmer salgsprisen for den enkelte e-bog, hvoraf Apple så hæver en transaktionspris på omkring 30%. Apple lader altså forlagene bestemme salgsprisen. Amazon.com's model er modsat: amazon.com bestemmer salgsprisen, men betaler forlagene en fast pris. Herved bruger amazon.com den almindelige købmandsmodel: billige priser på nogle varer skal trække kunder til.
Konsekvensen af den forskellige tilgang til prisfastsættelsen blev, at amazon.com ophørte med at sælge e-bøger fra Macmillan. Efter få dage fandt man tilsyneladende en mindelig løsning og amazon.com's kunder kunne igen købe bøger fra Macmillan.
Striden er dog en fin illustration af fremtidige problemer for forbrugere. Hvis man har købt en Kindle - og pludselig ikke kan købe bøger fra et af de største forlag - så er forbrugeren vanskeligt stillet. Kampen mellem indholdsleverandører og apparatsælgere, må resultere i løsninger, som sikrer forbrugerne valgmuligheder og modvirker bindinger.
Faste e-bogspriser?
I realiteten svarer Apples aftalemodel til de forkætrede "faste bogpriser", som eksempelvis Danmark har forladt indenfor det sidste tiår. Det vil være særdeles interessant at følge, hvorvidt e-bogsmarkedet kan udvikle sig med faste priser fastsat af forlagene, eller man vil finde løsninger svarende til almindelige markedsvilkår.
Ligesom på det digitale musikmarked er der kreative mennesker,
som bryder de lukkede koder og laver programmer, som gør,
at man kan komme uden om diverse spærringer. Dette er dog
ikke noget den almindelige forbruger kommer til at benytte
sig af. Men en understregning af, at de lukkede formater sandsynligvis
kun vil leve i en kort årrække. Forbrugerkrav om transparens,
kompatibilitet og åbenhed vil sandsynligvis sejre.
De fleste nye teknologiprodukter fascinerer først og fremmest yngre og "teknologisultne" mennesker. Kindle bryder med dette mønster, idet en meget stor del af kunderne er ældre. En helt typisk forklaring på dette fænomen er e-læserens mulighed for at justere skriftstørrelsen. Endelig kan man selv bestemme om man vil læse små, gnidrede tekster eller en Magnaprint.
Er Danmark klar?
De danske forlag, som gør klar til at lancere store mængder e-bøger, arbejder ud fra det åbne format ePub. Dette kan læses på Kindle, men vil eksempelvis ikke kunne købes til iPad - medmindre man køber det gennem Apples butik.
En del danske forlag vil lancere store mængder e-bøger fra efteråret 2010. Indtil videre står det dog ikke klart, hvornår apparaterne vil blive til at købe i almindelig dansk handel. En enkelt dansk boghandler (Boghandleren på Godthåbsvej) har ebogslæsere til afprøvning i butikken. Så længe apparaterne ikke er i butikkerne, kan man ikke klandre forlagene for ikke at gøre noget.
Danske boghandlere melder om interesse for at komme ind på dette marked. Den rådgivning og kundebetjening man i forvejen varetager, kan lige så godt overføres til dette marked. Så mangler man bare at finde ud af, hvordan det konkrete salg kommer til at foregå. Indtil videre er der ikke nogen distributionsmodeller. I Sverige satser virksomheden Riidoo på at klargøre et distributionssystem til fysiske butikker i løbet af 2010.
