Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Februar 2010
E-bog version 0.9
Der er langt fra de nuværende e-bogslæsere
til den verden, vi efterhånden kender som web 2.0.
CulturCommentar:
De er fascinerende, de nye e-bogslæsere. Når man får sådan
et apparat i hånden, er det svært at lade være med at "kravle"
ind i den, prøve hidtil ukendte funktioner, læse tekster,
downloade tekster. Man vender og drejer apparatet, og ja,
selvfølgelig: lader sig imponere.
2009 var tydeligvis året, hvor de elektroniske læseapparater brød igennem i USA. Og 2010 bliver med stor sandsynlighed et tilsvarende gennembrud i Danmark. Lanceringen af Apples iPad vil sikkert sætte skub i markedet. Især, hvis Apple formår at lave en lige så intuitiv kobling mellem apparat og køb af indhold, som man gjorde med iPod og iTunes.
Feltet er endnu så ungt, at der bag hver producent gemmer
sig forskellige forretningsmodeller, som skal afprøves. Fælles
for disse er dog en beslutning om lukkede formater og manglende
samarbejdsmuligheder. Med e-bogslæserne begår producenterne
samme fejl, som musikindustrien gjorde, da digitaliseringen
ramte for fuld kraft i 90'erne.
Musikindustrien har været igennem en ganske kostbar proces,
fra mistillid til forbrugerne til åbning af mulighederne og
samarbejde med forbrugerne.
De lukkede systemer i e-bogsverden betyder, at en bog købt
i den kommende Apple-butik ikke kan læses på Amazons Kindle-læser
og vice versa. Det vil sandsynligvis også betyde, at når man
om få år køber næste generation maskine, vil man blive nødt
til at opgive den hidtidige e-bogssamling, med mindre man
køber hos samme producent. For man kan ikke flytte sin bogsamling
med. Det svarer til at udskifte hele sin CD-samling, bare
fordi man køber et nyt stereoanlæg.
Verden 2.0
Indenfor de seneste år har den digitale udvikling handlet om sociale medier, samarbejde og etablering af nye fællesskaber. At sidde med en e-bogslæser i hånden føles som at sidde med en mobiltelefon fra de tidlige 90'ere: kan jeg ikke bruge den til andet? Foruden at være bundet til lukkede formater, kan jeg ikke fuldt ud kommunikere de tanker, oplevelser og associationer læsningen giver mig. Jeg vil gerne dele, jeg må ikke for en bagudstræbende e-bogslæser.
Fortidens fejl
I Statsradiofoniens unge dage kaldte man den faste nyhedsudsendelse for Pressens
Radioavis. Tilsvarende kom TV-mediet med TV-avisen. I
de første mange år var disse nyhedsudsendelser replicationer,
af det man kendte fra aviserne. Selvstændig tænkning i lyd
og billeder kom først efter mange år.
Den samme ikke-udvikling ser vi med e-bøgerne. Vi kender alle
sammen en gammeldags papirbaseret bog, den fortællestruktur,
der kendetegner denne, den faste oplevelse af hvem, der er
afsender, og hvem der er modtager, den endimisionelle verden,
hvor vi lukker os inde sammen med bogen i et bestemt univers.
Bogen har sine rationaler og sine læse-glæder. Derfor læser
vi stadig bøger.
Det samme kan e-læseapparaterne. Det fascinerer sågar, at
man kan sætte elektroniske æselører i apparaterne. Hvad nyt?
Hvad tilføjes? Radioen lagde lyd og stemmer oveni avisen.
En ny følelse. TV lever af at vise følelser. Internet lever
af, at vi kommunikerer. Ud fra dette perspektiv er de nuværende
e-læsere et klart tilbageskridt.
Det er muligt, vi må vente på, at kommende generationer finder
frem til nye udtryksformer. At vi er i en kollektiv læreproces.
Selvfølgelig kan der også være filmindslag i en e-bog, selvfølgelig
lyde, underlægningsmusik, valgmuligheder, kommunikation. Bare
tanken om at lade en håndfuld spil-udviklere prøve at lave
e-bøger, vil kunne revolutionere det bogbegreb, vi er ved
at lade fryse fast.
