Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Marts 2010
Så gik der tid med det
Søndag Aften gør status efter Carina Christensens 17 måneder som Kulturminister.
Medierne var hurtige til at erklære, at den nu afgåede kulturminister, Carina Christensens, eneste resultat var oplægget Kultur for alle, typisk oversat som "kunst i storcentre". Denne gængse runeristning har to oplagte fejl: dels var "Kultur for alle" blot et oplæg (og intet i oplægget har ført til ændringer i virkelighedens kulturdanmark), dels sikrede Carina Christensen en lang række administrative opstramninger og løste vanskelig oprydning. Det er ikke den slags der giver stor omtale i historiebøgerne, men er alligevel nødvendige forudsætninger for både at sikre optimal udnyttelse af ressourcerne og forhindre angreb på kulturministeriets samlede økonomi.
Ministre skal selvfølgelig i høj grad vurderes på initiativkraft. Og her er det nemt udelukkende at nævne oplægget "Kultur til alle". Men Carina Christensens initiativer var i fin overensstemmelse med VK-regeringens grundlag efter sidste folketingsvalg (se Søndag Aften arkiv). De to regeringspartier havde udtømt sine ambitioner med området og forsømt arbejdet med i fællesskab at udvikle nye pejlemærker.
Allerede de Kulturpolitiske Sigtelinjer fra 2004 (som erstattede en egentlig Kulturpolitisk redegørelse) og Kulturministeriets Arbejdsprogram fra 2009 var mildest talt tyndbenede. Derfor vedblev salget af TV2 at fremstå som det mest markante kulturpolitiske initiativ - et initiativ som har været uigennemførligt og snarere udtrykker den symbolkraft, der kan få os til at vælge pro et contra, men hvis kulturpolitiske svaghed er at det handler om form, ikke indhold.
Pletrens
Kunsthallen Charlottenborg brasede sammen, den sjette radiokanal opgav æteren, Den Frie udstilling mistede tilskud, Peter Schaufuss Balletten mistede relevans, TV2's økonomi faldt sammen. En samling ubehagelige sager, der både skulle løses og håndteres, så der ikke blev peget på fejl hos forgængeren. Sagerne blev klaret, diplomatiet håndhævet. Og den kritik, der var af forgængeren for at indskrænke armslængden, forstummede efterhånden, Carina Christensens udnævnelser giver et stærkere fagligt og sagligt indtryk end Brian Mikkelsens.
En række initiativer fra forgængerens periode savnede nødvendig forankring: Lov om fribyer var uden økonomi, Huskunstnerordning uden varig økonomi, OL-medaljetagere blev trukket i skat. Disse opgaver blev løst.
Svag i regeringen
De offentlige kommentarer til både forventninger og virke hos de aktuelle kulturministre har en stærk tendens til at fremhæve behovet for synlighed hos netop en kulturminister. Typisk kommer sådanne kommentarer fra meningsmagere som i øvrigt ikke interesserer sig for den faktiske kulturpolitik og som hyppigt syntes at Carinas Christensens forgænger, Brian Mikkelsen, var lige lovligt synlig!
En tydelig svaghed i ministerskiftet fra Mikkelsen til Christensen, var at kulturministeren ikke længere sad centralt i regeringsarbejdet. Dette svækkede ministeriet i finanslovsforhandlinger. Og det var medvirkende til det aldeles groteske forløb omkring finansloven for 2010, hvor besparelser blev besluttet i forårspakken 2009 uden kulturministerns aktive medvirken. Herefter skulle ministeren bruge al sin energi på at rette op på oplagte tåbeligheder - igen uden at give så meget som et illoyalt ord fra sig i offentligheden.
Carina Christensens virke som kulturminister kommer næppe til at stå som en hvid tornado der gjorde rent i ethvert hjørne i Kulturministeriet, derimod lykkedes det hende at foretage en nødvendig pletrens en række steder. Sagligt og kedeligt. Men nok en fordel for ministeriet - også på længere sigt.
Så gik der tid med det
Vi fik noget at bruge tiden til
Så gik der tid med det
Satte ingenting på spil
(Tøsedrengene 1984)
