Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Marts 2010
Rytmisk musik - kunst eller kommers?
Den rytmiske musiks fortalere må afklare om man vil søge støtte hos kulturministeren eller erhvervsministeren.
CulturCommentar:
Meget få mennesker bekender sig til "rytmisk musik". Ligesom begrebet "scenekunst" er "rytmisk musik" en bureaukratisk samlebetegnelse for forskellige kunstformer. Den såkaldte rytmiske musik defineres blandt andet som modsætning til den klassiske, men indeholder også musikformer som er helt og aldeles urytmiske. Klangflader uden rytmer kan gennem den musikalske tradition alligevel være en del af den rytmiske musikscene.
Publikum forholder sig til de enkelte kunstnere eller til de genrer man engagerer sig i. Det er kun politikere og musikorganisationer som er optaget af rytmisk musik som sådan.
Beslutningsforslag
Nogle af de politikere som er optaget af den rytmiske musik, repræsenterende de fire oppositionspartier i Folketinget, har fremsat et beslutningsforslag om "at styrke den rytmiske musik", som i februar var til 1. behandling i Folketinget. I forslaget defineres rytmisk musik som "rock, pop, jazz, hiphop og elektronisk musik" - og så ved de fleste, hvad man taler om.
Beslutningsforslaget bygger på forarbejder fra bl.a. Statens Kunstråds Musikudvalg, spillesteder.dk og Henrik Marstals tænketank. Forslaget konkretiserer en række musikpolitiske diskussioner til forslag, der bl.a. skal forbedre forholdene for spillestederne, musikeksporten, digital formidling og musikskolerne.
Den videre diskussion om dette er henvist til Folketingets kulturudvalg - og kan her dels afføde fælles prioriteringsønsker, dels give skyts til kommende finanslovsdiskussioner. Forslaget er selvfølgelig en del af det taktiske kulturpolitiske spil: oppositionen markerer vilje, regeringen forekommer passiv.
Hvorfor?
Alle kulturområder kan trænge til serviceeftersyn. Alle områder kan have behov for økonomiske løft. Oppositionen begrunder sit forslag ud fra tre perspektiver:
den klassiske musik modtager 4 gange mere end den rytmiske musik på den årlige finanslov.
den rytmiske musik er den mest populære musik blandt danskerne med ca. 1 mio. billetkøbere.
den rytmiske musik er en givtig eksportvare
Kunst eller kommers
Et særligt kendetegn for store dele af det der kaldes rytmisk musik er, at man altid har bevæget sig i krydsfeltet mellem kunst og kommers. Hvor den klassiske musik nærmest entydig defineres som kunst uden mørke kommercielle skygger, så er især rock- og popmusikken i høj grad underlagt markedets kræfter. Spillestederne har ikke blot til opgave at sikre livescener for gode artister, de skal også forholde sig til et stærkt dynamisk og konkurrencepræget marked.
Denne kommercielle virkelighed afspejler sig tydeligt i oppositionens beslutningsforslag og i forarbejderne til dette. Oppositionen bruger ukritisk alle gode argumenter - uden at forsøge at tage stilling om det er kunst eller kommers der skal støttes.
Mange mennesker går til rockkoncerter, ja. Mange mennesker går også i cirkus, ser amatørteater, køber bøger eller går i biografen. Den offentlige støtte til øvrige kulturområder er ikke begrundet i masse, men derimod i kvalitet. Og typisk vælger man at støtte kunstneren direkte eller de konkrete projekter: det er film og forfattere, der får støtte - ikke biografer og forlag.
Gå til Brian og Carina
Musikbranchen betragtes som et væksterhverv. Der referes hyppigt til en rapport fra CBS, hvor ophavsmanden udtaler, at "musik er en meget levedygtig og sund branche, der klarer sig langt bedre end dansk erhvervsliv i almindelighed. Det bør man investere i."
Det er så værd at diskutere, hvem der skal foretage denne investering. Hvis vækstpotentialet er så stort og godt, som man hævder, burde de private investorer jo nærmest stå i kø. Det private marked har åbenbart endnu ikke forstået potentialet for indtjening.
Det ses jo også andre steder, at Staten må agere fødselshjælper for markeder med stort fremtidigt potentiale, vindkraft og it er eksempler på dette. Det kan også gælde musikken. I så fald er nærmeste samarbejdspartnere at finde i Erhvervsministeriet.
For musikbranchen har dette den aktuelle fordel, at den nye erhvervsminister på forhånd kender området gennem sin fortid som kulturminister - godt understøttet af den nye erhvervsordfører for det ene regeringsparti, som også har været kulturminister.
Blot pudsigt, at da regeringen og Dansk Folkeparti i Forårspakke 2.0 sidste år gennemførte besparelser på erhversvstøtteordninger, var hele musikbranchen enige om at spillestederne var fejlplacerede. Det var kunst- og ikke erhvervsstøtte lød det kollektive udsagn.
I oppositionens beslutningsforslag nævnes kvalitet kun som en sædvanlig begrundelse for den første kulturpolitik. Ikke som en begrundelse for støtte til den rytmiske musik.
Det reelle spørgsmål er, om den rytmiske musik skal støttes på grund af folkeligheden - for så er den logiske konsekvens også at støtte den mest folkelige del af den rytmiske musik. Eller om det er den kunstneriske kvalitet, der fortjener bedre støttemuligheder?
