|
Rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet skal ses som en opsamling på det seneste tiårs biblioteksudvikling.
CulturCommentar:
Det var ikke bibliotekerne som pressede på for at få et samlet politisk-strategisk perspektiv på biblioteksudviklingen. Det blev politisk nødvendigt på grund af usikkerheden om biblioteksudviklingen i den offentlige debat og blandt de politiske beslutningstagere.
Derfor er det også helt naturligt, at rapporten strikte følger kommissoriets angivelse af, at man skal komme med bud inden for den gældende lovgivning.
I realiteten har udvalgets opgaver bestået i disse elementer:
- beskrive bibliotekernes aktuelle status
- skabe tryghed og konsensus om den kommende biblioteksudvikling
- afmontere den politiske diskussion om filialer og bogkøb.
For at sikre dette formål er rapporten udarbejdet, så den i realiteten kan opfattes
som "bibliotekskontrakten", en gensidig fredsaftale blandt
involverede, en sikkerhed for "ro på bagsmækken". Dette kan
efterprøves ved at gennemføre den traditionelle lakmusprøve:
er der noget i rapporten, som kan skabe uenighed? Svaret er:
intet.
Forskellige elementer i biblioteksudviklingen beskrives gennemgående efter denne skabelon
Bibliotekerne har allerede...fortsat bør satse på...men i særlig
grad fokusere på...
Rapportens konklusioner handler således om at videreudvikle og forstærke det igangværende
arbejde. Rapportens fleste udviklingsspor er en slags sammenfatninger
af de mange forsøgsprojekter, som Styrelsen
for Biblioteker og Medier i forvejen har støttet rundt
om i landet. Dette skal blot videreudvikles og forstærkes.
Rapportens forfattere formulerer det selv på denne måde:
"Vidensamfundets bibliotek er her beskrevet som en vision og et koncept, der både har en digital og en fysisk dimension. En række aktiviteter understreger, at vi allerede er på vej mod en realisering af konceptet".
Biblioteker for alle
I denne udvikling kan bibliotekernes svaghed være, at man ikke når bredt nok ud
i forhold til befolkningen. Denne mulige svaghed besvares
med stærke markeringer af, at man vil fokusere på de 29% af
befolkningen, som i dag ikke bruger bibliotekerne. Dette imødekommer
både regeringens Kultur for alle-strategi og Socialdemokraternes
politiske markeringer af behovet for, at offentlige kulturinstitutioner
skal nå hele befolkningen.
Rapporten understreger dette ved at sammenligne folkebibliotekerne med public service-virksomheder: "Der arbejdes systematisk med målgrupper eller segmenter baseret på en public service-inspireret tankegang om at tilbyde noget til alle."
I sammenligningen med public service-stationerne undlader man dog at forholde sig til, om man både skal have målgruppeorienterede produkter og et samlet "laveste fællesnævner"-produkt. De konfliktgivende skæringspunkter mellem segmentfokusering og "biblioteket for alle" berøres ikke.
Den nye biblioteksfortælling
Som titlen på rapporten siger, er udgangspunktet for bibliotekernes udfordringer de overordnede
samfundstendenser: vidensamfund, globalisering, netværkssamfund.
Fortællingen om bibliotekerne skal ikke længere handle om udlån, men derimod om moderniteten. Og bibliotekernes opgave er ikke længere at give borgerne et demokratisk redskab. Tværtimod forsvares den offentlige indsats på biblioteksområdet med:
"Biblioteket kan understøtte en positiv samfundsudvikling ved på den ene side at medvirke til, at de digitale informationsressourcer udnyttes optimalt, og ved på den anden side at skabe et uformelt, åbent lærings, inspirations- og mødested, der motiverer borgerne til personlig udvikling og samfundsmæssigt engagement."
Biblioteksopgaven er rykket fra frigørelse for individer til sikring af gode samfundsborgere.
Den nye biblioteksfortælling understreges af udsagn som
"I vidensamfundet er folkebibliotekets indsats...vigtigere
end nogensinde før". Med den slags luftige påstande kan
man naturligvis altid prøve at hævde, at man er så vigtig,
at der må følge økonomisk prioritering med. Alligevel
må det være tilladt at spørge om ikke eksempelvis folkebibliotekernes
pionertid før 2. verdenskrig var nok så væsentlig. Bibliotekerne
mister ikke vægt eller betydning ved at anerkende tidligere
betydning - og ændrede opgaver.
Gentagelsens kunst
Som et eksempel på en af de nye veje, de digitale biblioteker kan gå, nævner rapporten børne- ungdomshjemmesiden pallesgavebod.dk. Man må gå ud fra, at udvalgets medlemmer har store forventninger og stort kendskab til netop denne hjemmeside. Udvalgets rapport blev offentliggjort den 22. marts, pallesgavebod.dk åbnede officielt med en demoversion den 26. marts.
Der foreligger ikke offentligt tilgængelige evalueringer af pallesgavebod.dk - så udvalgets medlemmer kan i sagens natur kun have begrænset kendskab til, hvad målgruppen måtte mene om hjemmesiden. Alligevel står initiativet åbenbart så centralt i dansk bibliotekspolitik, at man i rapporten omtaler netop pallesgavebod.dk som et væsentligt og forbilledligt eksempel hele 10 gange.
Det er selvfølgelig rart at vide, at biblioteksfolk synes aktuelle forsøgsprojekter peger i en visionær retning. Det er dog uegnet til offentlig debat, når der hverken foreligger evalueringer eller anden empiri.
Selv om man må anerkende rapporten som velskrevet, kan man ikke anklage forfatterne for at være nærige med ordene. Eksempelvis finder man det nødvendigt - i en rapport om moderne læringsprincipper - at gentage bibliotekslovens formålsparagraf "oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet" hele 19 gange. Vi gentager...
Undervejs i rapporten kan man ofte komme i tvivl om den er skrevet til politiske beslutningstagere eller om det blot skal læses som et internt visionspapir fra en offentlig styrelse. Den er i hvert fald dejlig fri for problemer at tage stilling til. Dette ligger i fin forlængelse af rapporten 'Folkebibliotekerne efter kommunalreformen' (se Søndag Aften arkiv), som også var et skønmaleri uden blot antydning af skarpe kanter.
Tom Ahlberg
ansvarshavende redaktør
Læs også:
Biblioteksplan 2010
300 biblioteker lukkede - hvad så?
Når netmusikken spiller
Biblioteksloven - ti år efter
Brugerne er bagud
Søndag Aften
04/2010
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
