Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
April 2010
Biblioteksloven - ti år efter
Debatten om bibliotekspolitik er rykket ganske væsentligt på 10 år.
Da Folketinget vedtog den nye bibliotekslov i maj 2000, skete det efter flere års forarbejde, hvorunder Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet (UBIS i folkebiblioteksmunde) (1995 til 1997) spillede den centrale lovforberedende rolle.
Blandt kernediskussionerne frem til bibliotekslovens vedtagelse var:
brugerbetaling
video- og cd-udlån
internet
ophavsretslige problemer
bøger versus andre materialer
sponsorering
For 10 år siden var det gængs i den offentlige debat, at fremhæve, at "bibliotek"
i sin oprindelse betød "bogsamling", og at dette burde opfattes
helt bogstaveligt. Fortalerne for det såkaldt "udvidede biblioteksbegreb"
fremhævede, at bogen var bibliotekernes kerneydelse, men at
andre medier kunne lokke brugere til også at opdage bøgerne
på bibliotekerne - man så for sig unge analfabeter på vej
til cd-hylderne, snublende over en bogreol.
Ti år senere er det ikke længere informationssamfundet, men derimod vidensamfundet bibliotekerne skal forholde sig til. Nu handler biblioteksudvikling om globalt perspektiv, om livslang læring, uddannelse og om bibliotekernes partnerskaber med andre, offentlige såvel som private, aktører.
Brugerbetaling opgivet
Brugerbetaling er ikke længere en del af den bibliotekspolitiske diskussion. Det nævnes fortsat i politiske skåltaler, men uden afsæt i politisk-strategisk tænkning. For ti år siden var det borgerlige ønske, at der skulle være brugerbetaling på video- og cd-udlån.
Siden er videoer udfaset og erstattet af dvd'er, cd'er ved
at blive udfaset fra bibliotekerne og erstattes af netmusik.
Internet blev stadig opfattet som et nyt - og i høj grad farligt
og ustyrligt - fænomen. I dag er udgangspunktet for enhver
bibliotekspolitisk debat nærmest, at internet er grundlaget
for information og oplevelse, de fysiske medier ses i højere
grad som supplementer.
For 10 år siden frygtede biblioteksfolk, at onlineadgang for
brugerne ville dræne bibliotekerne for ressourcer. I dag gør
man opmærksom på, at flere og bedre onlinetilbud til borgerne
vil øge efterspørgslen og presse biblioteksbudgetterne. Det
nævnes som en naturlig konsekvens, ikke som et rædselsscenarie.
Kernen er lektiecafeen
Bibliotekslovens ambitionsniveau blev finansieret gennem et øget bloktilskud til kommunerne og en imaginær påstand om mangedobling af sponsorindtægter. Bloktilskuddet blev udhulet, sponsorindtægterne kom aldrig. Men biblioteksloven blev gennemført, nye materialer blev købt ind, de digitalisere veje og løsninger blev startet. Nu taler man om partnerskaber og samarbejder med andre interessenter på kulturfeltet.
Bibliotekerne har altid dannet rammen for møder og offentligt tilgængelige arrangementer. Det har været et naturligt appendiks til virksomheden. I "Folkebiblioteket i vidensamfundet" er mødet mellem mennesker på biblioteket selve grundlaget, materialeforsyningen en solid sekundær aktivitet.
I tråd med begrebet vidensamfundet lægges nu vægt på inspiration og læring, lektiecafeer, oplysningsforbund, samvirke med det civile samfund. Bibliotekerne ses ikke længere som selvstændige og enestående fyrtårne i lokalsamfundet. Snarere som den lokale katalysator.
UBIS-betænkningens tydelige slagsmål mellem bogen og andre medier er helt forsvundet i "Folkebiblioteket i vidensamfundet". Nu taler man om en "databrønd" for de mange digitale materialer, men ser i virkeligheden alle biblioteksmaterialer som en samlet "brønd", frit tilgængeligt for brugerne, 24 timer i døgnet, alle ugens 7 dage.
Udviklingslov
2010-visionens eneste nyskabelse, Danskernes Digitale Bibliotek, kan muligvis
komme til at kræve nye samarbejdsflader mellem stat og kommuner.
Dette undlader man at forholde sig til i rapporten. Ser man
bort fra dette lille forbehold, så må man konkludere, at 2000-loven
var ganske fremsynet i at give startskud og muligheder for
en frodig nyudvikling af folkebibliotekstanken.
Ad åre vil loven blive antikveret at læse, fx forsvinder ordet "videogrammer" ud af det danske sprog. Dette forhindrer dog på ingen måde, at bibliotekerne fortsat forvalter den særlige folkeoplysende tradition med en stærk evne til at tilpasse virksomheden til befolkningens medie- og kommunikationsbehov.
