Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
April 2010
Brugerne er bagud
Bibliotekerne styrter af sted i vidensamfundet.
Kan brugerne følge med?
CulturCommentar:
Et af de udtalte mål i rapporten 'Folkebibliotekerne i vidensamfundet'
er, at få flere end de nuværende 2/3 af befolkningen til at
bruge bibliotekerne. Et sympatisk og tidstypisk mål, helt
i overensstemmelse med kulturministeriets 'Kultur for alle'-strategi.
Svagheden ved dette mål er den oplagte, at man ikke ved hvorfor
1/3 af befolkningen fravælger bibliotekerne. Det kan jo tænkes,
at det er legitimt for dele af befolkningen i hele eller dele
af dets liv at undlade at benytte bestemte offentlige tilbud.
Ikke-brugerne behøver ikke at være et problem.
Men selvfølgelig er der også potentielle biblioteksbrugere, som blot mangler de rette tilbud - eller den rette viden om de eksisterende tilbud. Dette er ikke kortlagt.
Hvad nu hvis en væsentlig del af ikke-brugerne savner flere bøger? Eller kortere afstand til nærmeste filial? I så fald har det seneste tiårs biblioteksudvikling ramt forkert.
Lyt ikke til brugerne
Det nærmeste, man kommer en viden om ikke-brugerne, er de undersøgelser af brugerne
(sic!), der refereres i rapporten.
Her står bl.a.:
Udfordringen i forhold til brugerne er, at der er en relativt stor gruppe ikke-brugere, og at de eksisterende brugere efterspørger mere af det hele. Når brugerne bliver spurgt om, hvad der kunne få dem til at benytte biblioteket mere, peger de på faktorer som flere arrangementer, flere materialer og længere åbningstid. Borgerne er ganske vist generelt meget tilfredse med bibliotekerne, men de efterspørger endnu bedre og mere tilgængelige biblioteker."
Brugerne efterspørger altså biblioteksprodukter, der var velkendte før den seneste bibliotekslov fra 2000. Rapporten konstaterer ganske tørt: "Resultater fra spørgeskemaundersøgelser er væsentlige bidrag i forbindelse med den generelle udvikling af biblioteket, men det er næppe en velegnet metode til at udvikle nye tilbud".
Med andre ord: brugerne ønsker et andet bibliotek end beslutningstagerne.
Fra folke- til vidensbiblioteker
Rapporten fremhæver vidensbiblioteket som perspektiv, fyldt op med globalisering,
læring og uddannelse. Og for at sikre den brede forankring
skal tilbuddene målrettes bestemte befolkningsgrupper ud fra
segmentanalyser af befolkningen. Inspireret af Danmarks Radios
målgruppefokusering i tilrettelæggelsen af eksempelvis udbuddet
af radiokanaler. Der er som bekendt ikke længere en radioavis,
men flere, afhængigt af kanalen.
Der kan være stor fornuft i at sondre både i kommunikation og tilbud i forhold til målgrupper. Men bukserne kan også sprække, så der ikke længere er en fælles oplevelse af "folkebiblioteket" - vi har hver især vores eget vidensbibliotek.
Udokumenterede påstande
Et enkelt eksempel på rapportens målgruppetænkning: "Biblioteket har også en lang række tilbud til mere ressourcestærke grupper: lige fra traditionelle forfatterarrangementer..."
Indtil nu er det nok de færreste bibliotekarer, som har tænkt forfatterarrangementer som et særligt tiltag i forhold til ressourcestærke grupper. Og spurgte man deltagerne ved forfatterarrangementer om de selv betragter sig som ressourcestærke eller ej, så vil en del nok svare svage.
Indrømmet: det sidste var en aldeles udokumenteret påstand. Blot ud fra en erindring om ansigter, alder og andre simple kendetegn - og kun i en del af landet.
Men det er tilsvarende udokumenteret fra udvalget bag rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, at forfatterarrangementerne skulle rette sig til de ressourcestærke.
Hvem er folket?
Oplægget til den politiske debat er, at bibliotekerne skal blive bedre til at
fange ikke-brugerne. Men der henvises ikke til nogen som helst
empiri, der kan forklare forskelle mellem brugere og ikke-brugere.
Der foreligger ingen analyser af ikke-brugerne.
De analyser, der foreligger af brugerne, viser, at man ikke
skal spørge dem om, hvordan bibliotekerne skal udvikles.
Som debatten og strategien er lagt frem, er der ikke taget initiativer eller erklæret hensigter om bredere dialog om folkebibliotekernes videre udvikling. Det nuværende oplæg er i realiteten, at den eneste form for folkelig forankring vil komme fra nogle af de faste brugere af Folketingets Bibliotek. Godt at der er en smule folkelig forankring.
