Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Maj 2010
Mere balanceret teaterlandskab
Svaret på de strukturelle problemer i dansk teater er udvikling.
Med rapporten "Veje
til udvikling" markerer Teaterudvalget en række løsninger
på de mest dominerende problemer fra de sidste 10 års teaterdebat.
Debattemaerne har i høj grad været finansieringen af egnsteatre,
strukturen på Københavns Teater, fusionen mellem Det danske
teater og folketeatret.dk, billetstøtteordningen og manglende
penge til de mindre, projektstøttede og eksperimenterende
teatre. Udvalget sammenfatter problemløsningerne som behov
for udvikling og behov for tværgående samarbejder, at bryde
op i de ofte for fastlåste kasser af offentlige støttesystemer.
Hertil kommer, at der generelt bruges for mange penge til
drift af bygninger og for lidt til produktion af kunst.
Omdrejningspunktet i ændringerne skal være et styrket Scenekunstudvalg.
Dette forslag vil blive mødt med forholdsvis automatiske reaktioner,
som frygter, at en centralistisk junta vil komme til at styre
dansk teater.
Problemet for modstanderne af et styrket Scenekunstudvalg
er, at de ikke kan pege på andre egnede organer til en sådan
opgave - og at den nuværende løsning med politisk styret støtte
til store teatre ikke giver plads til faglig og udviklingsrettet
diskussion.
Rapporten kan ikke beskyldes for at være præcis i angivelsen
af løsninger, ligesom man i høj grad undlader at forholde
sig til de problemer, som vil følge af de enkelte kontroversielle
beslutninger. Dette henviser man til en række efterfølgende
analyser.
Den oplagte fordel ved dette metodevalg er, at Kulturministeren
og de politiske partier er forholdsvis frit stillet i at skrue
konkrete løsninger sammen - bare de følger i den udviklingsorienterede
retning. Til gengæld er Kulturministeren nu nødt til at fremlægge
konkrete forslag, som afklarer de gentagne grundtemaer i de
teaterpolitiske diskussioner.
De (u)nødvendige lovændringer
Teaterudvalget forestiller sig, at der i 2011 skal vedtages en ny teaterlov med disse 5 hovedpunkter:
Større og stærkere scenekunstudvalg
Større scenekunstcenter
Penge fra billettilskud og tipsmidler overføres til en udviklingspulje
Ændringer for egnsteatre og små storbyteatre
Mulighed for musikhuse om at søge støtte.
Teaterloven rummer mange problemer. Det pudsige er blot, at kun ganske lidt af det nævnte faktisk kræver
ændringer i teaterloven.
Et større scenekunstudvalg kræver ændring af kunstrådsloven, hvorimod flere opgaver til
scenekunstudvalget vil kræve ændringer i teaterloven.
Et større scenekunstcenter er en administrativ-politisk beslutning uden forudsætning om lovændring.
En udviklingspulje kan etableres uden lovændring, men naturligvis blive styrket ved at stå som
lovbestemmelse. Billetstøtteordningen er en kan-bestemmelse og kan derfor ophøre uden lovændring. Overførsel af penge mellem diverse konti besluttes som et led i finansloven, ikke
teaterloven.
Ændringerne for egnsteatre og små storbyteatre kræver lovændring.
Loven forhindrer ikke at musikhuse kan søge støtte til teaterprojekter. Det er et spørgsmål om praksis - og
penge.
Udviklingspulje - for hvem
Udvalget har tilsyneladende været i tvivl om anvendelsen af udviklingspuljen.
Et sted står at puljen "kan søges af alle teatre bortset fra
Det Kongelige Teater". Et andet sted står, "puljen skal kunne
søges af alle teatre", hvilket uddybes et tredje sted, hvor
der står, "forslaget til nyt støttesystem vil også kunne have
en vis gavnlig virkning for Det Kongelige Teater, i det omfang
det indgår i udviklende samarbejde, der opnår støtte fra Scenekunstudvalgets
udviklingspulje".
Fokus på Det Kongelige
Det var udtrykkeligt angivet i kommissoriet for udvalget, at man ikke skulle beskæftige
sig med "Det Kongelige Teaters økonomi og øvrige forhold,
som er omfattet af den brede politiske aftale for 2008-2012".
Dog kunne overvejelser om teatret inddrages, i det omfang
det handler om samspil med andre teatre.
I forhold til kommissoriet har udvalget optrådt ganske ulydigt.
Blandt rapportens konklusioner er, at der skal udarbejdes
en analyse til at afklare om "Det Kongelige Teater fortsat
skal være én organisation, eller om Skuespillet skal selvstændiggøres,
mens ballet, opera og kapel forbliver en enhed." Hvordan teaterudvalget
er nået frem til denne konklusion fremgår ikke af rapporten,
idet man ganske kort nævner de bygningsmæssige ændringer på
Det Kongelige Teater - men på ingen måde anfører, hvilke overvejelser
der fører til netop den angivne deling i to enheder.
Teater i hele landet?
En af rapportens udtrykkelige intentioner er, at sikre geografisk spredning af
teatre i Danmark. Det fremgår dog ikke, om man anser den nuværende
spredning for tilstrækkelig eller ønsker yderligere spredning.
På enkelte felter angives ønsker som fx, at det nationale
turnéteater (hidtidige Det danske teater/folketeatret.dk)
skal have udgangspunkt i Århus.
Derimod fremgår det ikke, om man synes, det nuværende "net"
af egnsteatre sikrer den ønskede geografiske spredning eller
ej. Eller med andre ord: om vi har det rette antal egnsteatre,
eller der skal være flere eller færre. Tanken om at fusionere
egnsteatre giver indikation af, at der bør være færre, men
stærkere, enheder. Hvorledes man sikrer, at man samtidig kan
have mindst samme geografiske spredning som i dag, forholder
man sig ikke til i rapporten.
