Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Maj 2010
ACTA nærmere
Med offentliggørelsen af udkast til den internationale ACTA-aftale konkretiseres diskussionerne.
I lang tid handlede diskussionerne om den kommende ACTA-aftale (se Søndag Aften arkiv: Acta på vej, ACTA: debatten om hemmelighederne) udelukkende om de hemmeligholdte forhandlinger og den skjulte proces.
Offentliggørelsen skyldes givetvis, at i EU-landene Tyskland, England og Sverige har EU-parlamentarikere og lokale parlamentarikere presset på for at få offentlighed om ACTA-forhandlingerne. I Danmark har der nærmest slet ikke været politisk interesse for ACTA.
Det 40 sider lange dokument svarer i store træk til de lækager,
der indtil da var tilgængelige. Gennem hele dokumentet er
der markeret et stort antal paranteser, som viser alle de
punkter, som fortsat er til diskussion. Uenighederne - eller
de uafklarede punkter - er ganske omfattende. Og desværre
foreligger der ikke argumentation for eller imod, ej heller
er det oplyst, hvilke lande som har markeret uenigheder om
de enkelte punkter.
Dette bevirker, at en stor del af diskussionen fortsat handler om proces og mindre om indhold.
Hvorfor?
Udgangspunktet for ACTA (Anti-Counterfaiting Trade Agreement) er, at nuværende
internationale aftaler ikke i tilstrækkeligt omfang beskytter
intellektuelle rettigheder, i ACTA defineret bredt: patenter,
varemærkebeskyttelse og ophavsret. Vi har frihandelsorganisationen
WTO og FN-organisationen WIPO. WTO er dedikeret den gamle
råstofhandlende verden, WIPO de immaterielle rettigheder.
Og der er indgået den internationale TRIPS-aftale (Agreement
on Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights).
Problemet for landene bag ACTA er, at disse internationale samarbejder nok definerer handelsvilkår, men ikke i tilstrækkelig grad sikrer håndhævelse af aftaler.
Hvem?
En række (især rige) lande føler behov for bedre beskyttelse af egne virksomheder,
som er afhængige af international samhandel og varemærkerettigheder,
patenter og ophavsret.
ACTA er forhandlet mellem USA og EU (som hovedkræfter) og 9 andre lande: Japan, Sydkorea, Canada, Mexico, Australien, New Zealand, Singapore, Marokko samt Schweiz. Jordan og De forenede arabiske emirater har tidligere figureret på listerne, men er tilsyneladende trådt ud.
Hvordan?
Første spørgsmål er altså: hvordan styrker vi den immaterielle beskyttelse, når
den nuværende globale aftalemetode ikke duer?
ACTA-forhandlingskredsen har besvaret dette spørgsmål med
at opgive, at WIPO kan sikre håndhævelse af de immaterielle
rettigheder. Derfor en kreds af bestemte rige lande og derfor
en ny samarbejdsform og -organisation. Hensigten er naturligvis,
at kredsen skal blive langt større. Men for at opnå dette
synes det at være nødvendigt at skabe en fælles forståelse
blandt de lande, som er med i initiativet.
ACTA kan føre til ændret retsligt grundlag for kommunikation
via internet. Det handler om beskyttelse af ophavsret i forhold
til eksempelvis fildeling og forsøg på omgåelse af tekniske
foranstaltninger som eksempelvis kopibeskyttelse (Digital
Rights Management).
Hvornår?
Næste forhandlingsrunde finder sted i Schweiz fra 28. juni til 2. juli. Man forventer,
at ACTA-aftalen vil blive færdigforhandlet inden udgangen
af 2010. Herefter skal aftalen ratificeres af EU's ministerråd,
og EU-parlamentet. Og også Folketinget skal godkende aftalen,
inden den bliver bindende for Danmark. Og først herefter kan
et evt. lovarbejde begynde.
