Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Juni 2010
Medieaftale styrker radio
DR tabte 50 mio. kr. på 9 års frivilligt forsøg.
I debatten om den kommende privatdrevne, licensfinansierede FM-konkurrent til
Danmarks Radio fyger det med gisninger og postulater om den
kommende radios indhold.
Grundstenen til denne fjerde radiokanal blev lagt i medieaftalen
fra marts 2000 mellem de daværende regeringspartier, Socialdemokratiet
og Radikale, samt SF og Centrum-Demokraterne. Dengang var
der altså tale om et lige så smalt medieforlig, som det netop
indgåede - blot med modsat fortegn.
I aftalen hed det:
Den fjerde, landsdækkende
radiokanal skal være en ’smal’ public service orienteret kanal
med klassisk musik – suppleret med præsentation af dansk musik
og andre musikgenrer – kulturprogrammer, debatprogrammer m.v.
En kvalitetsmæssig vurdering af den samlede programflade vil
være afgørende for, hvem der får tildelt kanalen.
Det var et krav fra Centrum-Demokraterne som førte til, at
DR ikke automatisk fik kanalen, men der blev en udbudsrunde.
DR fik sendetilladelse til den fjerde FM-frekvens fra 2001
til 31. marts 2009. Dette blev senere forlænget til udgangen
af 2010 - med udtrykkelig pointering af, at hensigten var
at sætte den fjerde FM-kanal i udbud. Og det ville være mest
hensigtsmæssigt, hvis det skete i sammenhæng med en 4-års
medieaftale. Det er dette, der nu er sket.
Siden medieaftalen i marts 2000 (som man ikke var med i) har det hele tiden været VK-partiernes hensigt at gennemføre det udbud af den fjerde FM-frekvens, som nu sættes i gang.
Hvad skal vi høre?
Den nye medieaftale fra maj 2010 beskriver indholdet i den kommende kanal således:
"Der stilles krav om nyheds-, aktualitets-, kultur- og debatprogrammer. Programprofilen skal herudover være en bred musikprofil".
De politiske krav udbygges i kommissoriet for det hurtigtarbejdende udvalg om
radiokanalens profil:
"Det er udgangspunktet, at der ikke bliver
tale om en kanal, hvis sendeflade er domineret af popmusik.
Høje lyttertal er således ikke det vigtigste succeskriterium."
Ud fra disse rammer kan denne arbejdsgruppe udarbejde et - eller flere - forslag til samlet profil for den kommende radiokanal. Det bliver arbejdsgruppen, som skal prøve at definere musikgenrevalg, musikmængde osv.
Den politisk bestemte beskrivelse af indholdet på fremtidens
fjerde FM-frekvens er fuldt på niveau med den politisk bestemte
beskrivelse af indholdet fra medieaftalen i marts 2000. De
påstande, der fremsættes, om at aftaleparterne bryder armslængde,
ikke kender det reelle radiomarked, at det er den nuværende
kulturministers nye projekt, er udelukkende vanlig oppositionsretorik. Og havde vi været foruden forårets ministerrokade, havde morskaben handlet om Canal Carina.
Man kan oven i købet med fuld ret hævde, at man med det hurtigt
arbejdende udvalgs kompetencer og faglighed opnår et langt
bedre grundlag for indholdsbeskrivelsen, end SR-regeringen
opnåede i 2000/2001, da man overgav kanalen til DR - efter
DR's indholdsbeskrivelser. (Kulturministerens spøg, om at
radioen kunne kaldes Radio Holger, tyder dog på, at ministeren
ikke har fulgt den hjemlige debat om netop den eksisterende Radio Holgers forhold
til racismeparagraffen:-).
Blind makker
Et særligt problem for det hurtigt arbejdende udvalg er, at man ikke har kendskab
til, hvad konkurrenten, DR, vil gøre.
For DR er opgaven ifølge aftaleteksten:
"fordele de nuværende fire FM-kanaler forholdsmæssigt på de resterende
tre kanaler, idet der dog skal tages hensyn til ønsket om
at styrke blandt andet formidlingen af klassisk musik, herunder
til at formidlingen af klassisk musik sker som sammenhængende
dele af DR's FM-programflade".
Lige nu foregår to parallelle spil med blinde makkere: I DR skal man fortolke
aftaleteksten ,og gætte hvad konkurrenten mon kommer til at
indeholde. Hos det hurtigarbejdende udvalg skal man udarbejde
en kanalprofil uden at vide, hvordan DR's tre programprofiler
vil se ud. Det er ægte konkurrencevilkår!
DR tabte
Taberen i spillet er naturligvis DR. Gennem ni år har man udviklet fire FM-kanalprofiler ud fra en forventning om, at dette ville vare ved. Nu skal man rulle tilbage til år 2000, samme kanalstruktur som dengang. Dog med tilføjelse af et stort antal DAB- og internetkanaler.
DR's satsning gik i særdeleshed galt økonomisk. Man var så storsindede i 2001 at etablere den fjerde FM-kanal uden at få penge til det. Man omfordelte blot ressourcerne i forhold til de tre daværende kanaler.
Af DR's regnskaber kan man se, at en radiokanal i gennemsnit koster 50 mio. kr. årligt at drive. Dette beløb trækker man ud af DR. DR har således mistet 50 mio. kr. licensmidler ved at i 9 år drive en gratis radiokanal for folket!
For DR står en vanskelig sparerunde forude. Denne bliver dog
i den politiske retorik blandet sammen med en diskussion om
fyringer. Der har gennem 15-20 år været stadige krav om, at
DR skulle lægge større og større dele af produktionen udenfor
DR. Det er en fuldstændig almindelig offentlig styringsstrategi
i tråd med New Public Management. Store organisationer kan
blive for store, der er behov for at udvikle mindre produktionsenheder.
Fordelen er fleksibilitet og kreativitet, ulempen er manglende
loyalitet.
De "fyringer", der tales om i DR-debatten, bliver til "ansættelser"
hos andre.
Grøde i radiobranchen
Man må samtidig forudse, at DR's kommende FM-konkurrent i høj grad vil basere sig på fremmede produktioner. Det vil give lettere og hurtigere opstart, det vil sikre større fleksibilitet, når man skal justere programprofilen.
Der vil blive grøde i produktionsselskaber udenfor DR og konkurrenten. Man kan ganske nemt havne i den situation, at radioproduktionsselskaber leverer både til DR og til konkurrenten. Dette kan give begrebet "monopolbrud" en helt ny betydning.
Den nye radiokanal får et årsbudget på 100 mio. kr., hvoraf
de 50 mio. kr. altså hentes fra DR. Samlet set udvides det
licensfinansierede danske radiomarked således med 50 mio.
kr. Det er et ganske voldsomt løft til en i nogen sammenhænge
gammel teknologi. Man må forestille sig, at driftige og kreative
medarbejdere i DR og i den reklamefinansierede radiobranche
sidder klar til at erobre et nyt, kraftigt udvidet marked.
